Legislator Case Law & Legislation
W19921105225 DK

Arbejdsløshedskasse, registrering, ikke-medlemmer (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1992 11052 Historic

Arbejdsløshedskasse, registrering, ikke-medlemmer (* 1)

Registertilsynet har tidligere udtalt, at arbejdsløshedskassers registrering af oplysninger om ikke-medlemmer med henblik på udsendelse af hvervemateriale må antages at stride mod lovens § 3, stk. 1, idet det ikke kan antages at være i overensstemmelse med formålet med en arbejdsløshedskasse at registrere sådanne oplysninger. Der henvises til årsberetning 1982, side 51-53, og 1989, side 56-57.

Registertilsynet blev opmærksom på, at en arbejdsløshedskasse i strid med en tidligere tilkendegivelse fra tilsynet fortsat registrerede oplysninger om ikke-medlemmer med henblik på udsendelse af hvervemateriale.

Registertilsynet anmodede herefter kassen om en redegørelse for baggrunden herfor.

Arbejdsløshedskassen gjorde gældende, at en ændring af reglerne om mulighederne for at gå på efterløn (bl.a. krav om 20 års medlemskab af en arbejdsløshedskasse) kunne begrunde en registrering af oplysninger om ikke-medlemmer. Registreringsgrundlaget skulle således være en informationspligt over for ikke-medlemmer, idet arbejdsløshedskassen bl.a. anførte, at en folketingsbeslutning om at udsætte ikrafttræden af de ændrede regler til udgangen af marts måned, var begrundet i at få så mange som muligt til at indmelde sig i en A-kasse.

Registertilsynet indhentede herefter udtalelse fra Arbejdsministeriet, der oplyste, at baggrunden for, at fristen for indmeldelse blev fastsat til udgangen af marts måned 1992, var et ønske om at give de personer, der måtte ønske at indmelde sig i en arbejdsløshedskasse for at få mulighed for at gå på efterløn, en rimelig frist hertil. Det blev på intet tidspunkt under forslagets behandling i Folketinget fremført, at formålet skulle være, at så mange som muligt skulle melde sig ind.

På baggrund heraf fastholdt Registertilsynet, at arbejdsløshedskassens registrering af oplysninger om ikke-medlemmer med henblik på udsendelse af hvervemateriale fortsat var i strid med § 3, stk. 1, og udtalte kritik af, at kassen ensidigt havde tilsidesat tilsynets tidligere tilkendegivelse.

Registertilsynet meddelte endvidere pålæg om, at registeret over ikke-medlemmer skulle slettes.

Arbejdsløshedskassen har efterfølgende meddelt, at pålægget er efterkommet.

Endelig adm. afgørelse 1992 11052 Historic

(* 1) Registertilsynets Årsberetning 1992 side 73.

Endelig adm. afgørelse 1992 11052 Historic

Udtalt, at ændrede regler om mulighederne for at gå på efterløn ikke kunne begrunde, at en arbejdsløshedskasse registrerede oplysninger om personer, som ikke er medlemmer af arbejdsløshedskassen (ikke-medlemmer).

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →