Ankestyrelsens principafgørelse O-39-92 om arbejdsindtægt - tildelingsbetingelser - tjenestemandspension - økonomisk behov

Ankestyrelsens principafgørelse O-39-92 om arbejdsindtægt - tildelingsbetingelser - tjenestemandspension - økonomisk behov

Resume

En tidligere folkeskolelærer var berettiget til bruttorevalideringsydelse, efter at hun på grund af sygdom måtte ophøre med sit arbejde, og A kommune havde godkendt revalideringsplanen.

En tjenestemandspension kunne ikke anses som arbejdsindtægt, der skulle medføre fradrag i bruttorevalideringsydelse.

Der kunne heller ikke lægges vægt på ægtefællens indtægter ved vurdering af, om klienten var berettiget til ydelsen.

Kassation

Der er kommet nye regler på området

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december 1990 - § 43, stk. 5

Vejledninger

Socialministeriets vejledning nr. 155 af 6. august 1990 om hjælp efter bistandslovens kapitel 10 (§§ 43-45) - pkt. 39, pkt. 6, pkt. 7, pkt. 8

Sagsfremstilling

En 46-årig gift kvinde B, der var uddannet folkeskolelærer, blev sygemeldt i december måned 1988.

Fra 1. april 1990 modtog B tjenestemandspension med 6.500 kr. pr. måned, incl.

ydelser til hendes børn.

Hun søgte førtidspension, men fik afslag på pension i november måned 1990 under henvisning til, at revalideringsmulighederne ikke var udtømte.

I sommeren 1990 havde B henvendt sig til A kommune og meddelt, at hun ville tilmelde sig korrespondentstudiet i fransk som overbygning til hendes liniefag.

A kommune oplyste, at mulighederne for hjælp efter bistandslovens § 42 var udelukket på grund af familiens økonomiske forhold.

Kommunen henviste til, at B og hendes ægtefælle havde en nettoindtægt på 21.000 kr. pr. måned, sammenholdt med at en kontanthjælpsberegning viste et behov på 17.556 kr. pr. måned.

A kommune meddelte samtidig, at sagen ville blive revurderet, så snart vejledningen vedrørende bruttorevalideringsydelse blev udsendt.

A kommune afslog i august måned 1990 at yde B hjælp efter bistandslovens § 43 til korrespondentstudiet.

Kommunen fandt, at uddannelsesvalget var relevant, men begrundede afslaget på bruttorevalide ringsydelse med B's økonomiske forhold.

Under hensyn til, at B modtog tjenestemandspension, skønnedes denne at udgøre et tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag.

Amtsankenævnet pålagde A kommune at udbetale revalideringsydelse med virkning fra den 1. oktober 1990.

Nævnet lagde vægt på, at udbetaling af bruttorevalideringsydelse skulle foretages uafhængig af B's ægtefælles indtægts- og formueforhold samt B's tjenestemandspension.

I anken gjorde A kommune gældende, at amtsankenævnet ved vurderingen af sagen ikke havde taget stilling til, om tildelingsbetingelserne efter bistandslovens § 43, stk. 1, var opfyldt.

Kommunen var enig med nævnet i, at bruttorevalideringsydelse efter bistandslovens § 43, stk. 2, udbetales uafhængig af ægtefællens indtægts- og formueforhold samt B's tjenestemandspension, men førdenne argumentation kunne siges at være relevant, var det en forud sætning, at tildelingsbetingelserne i bistandslovens § 43, stk. 1, var opfyldt.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af tildelingskriterierne i bistandslovens § 43, stk. 1, samt afklaring af, hvorledes en tjenestemandspension skal behandles i relation til fradrag for arbejdsindtægter.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at B fra den 1. oktober 1990 var berettiget til hjælp til uddannelse efter bistandslovens § 43.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at B på grund af sygdommåtte ophøre med sit arbejde som folkeskolelærer, og at revalide ringsplanen var godkendt af A kommune.

Ankestyrelsen fandt ikke, at A kommune herefter kunne give afslag på bruttorevalideringsydelse alene med henvisning til, at B selv kunne finansiere sin revalidering, fordi hun modtog tjenestemandspension og på grund af familiens samlede økonomiske situation, da B's ægtefælles økonomiske forhold ikke indgik ved vurderingen af hendes behov for revalidering.

Ankestyrelsen tiltrådte således amtsankenævnets afgørelse.