Legislator Case Law & Legislation
W19920913625 DK

Ankestyrelsens principafgørelse O-29-92 om reparation - driftsudgifter - kørestol - vedligeholdelse - hjælpemiddel

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1992 9136 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse O-29-92 om reparation - driftsudgifter - kørestol - vedligeholdelse - hjælpemiddel

KEN#LOKDOK23 1992 9136 Historic

Resume

Der var ikke hjemmel til at yde hjælp til udskiftning af slanger, dæk og pudebetræk på kørestol.

Udgifterne blev betragtet som driftudgifter, ikke reparationsud gifter.

KEN#LOKDOK23 1992 9136 Historic

Kassation

Der er kommet nye regler på området

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december 1990 - § 58

Vejledninger

Socialstyrelsens vejledning nr. 1 af 14. juni 1988 om ydelse af hjælpemidler i henhold til bistandslovens § 58 - pkt. 2.7.1

Sagsfremstilling

M var totalt lammet i underkrop og ben.

Han havde 29 timers ugentlig erhvervsarbejde og et omfattende fritids- og familieliv.

Kommunen bevilgede hjælp til betaling af reparation af kuglelejer til forhjulsophæng på kørestol, ryglæn, eger og hjul.

Kommunen afslog at yde hjælp til betaling af slanger, dæk og pudebetræk til kørestol, da disse udgifter skønnedes at vedrøre almindelig vedligeholdelse af hjælpemidlet.

M henviste til, at han på grund af sit aktivitetsniveau havde store udgifter til udskiftning af dæk og slanger på kørestolen.

Ifølge § 5 i Socialministeriets bekendtgørelse kan der ydes hjælp til reparation af hjælpemidler, og ifølge § 6 kan der ydes hjælp til udskiftning.

Amtsankenævnet stadfæstede kommunens afslag på hjælp.

Nævnet betragtede udgiften til udskiftning af dæk, slanger og pudebetræk som almindelig vedligeholdelse og driftsudgifter.

Nævnet fandt, at der var tale om almindelig påregnelig slitage, og udgiften kunne således ikke dækkes efter bistandslovens § 58.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afgrænsning af, i hvilket omfang der kan dækkes udgifter, der følger af brug af hjælpemiddel.

Afgørelse

Ankestyrelsen tiltrådte amtsankenævnets afgørelse.

Ankestyrelsen lagde til grund at hjælp efter bistandslovens § 58 og bekendtgørelse om ydelse af hjælpemidler vedrører anskaffelse ogreparation, men ikke driftsudgifter, jf. § 1 og § 5 i bekendt gørelsen.

Da udskiftning af slanger, dæk og pudebetræk på kørestol ikke kunne anses for at være reparationsudgifter, men driftsudgifter, var der således ikke hjemmel til at yde hjælpen efter de nævnte bestemmelser.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →