Ankestyrelsens principafgørelse O-13-92 om kontanthjælp - tildeling - selvstændig opholdskommune - ung under 18 år - forældrenes forsørgelsespligt

Ankestyrelsens principafgørelse O-13-92 om kontanthjælp - tildeling - selvstændig opholdskommune - ung under 18 år - forældrenes forsørgelsespligt

Resume

En ansøger under 18 år, der flyttede fra moderen og tog ophold i anden kommune, havde ikke erhvervet selvstændig opholdskommune eller været selvstændig berettiget til hjælp , da han efter godt 1 måned søgte om hjælp på grund af arbejdsløshed.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger fortsat var omfattet af moderens forsørgelsespligt, og at han kun i en ganske kortvarig periode havde haft selvstændig bolig og forsørget sig selv.

Udover akut økonomisk hjælp forudsatte udbetaling af hjælp derfor, at der var grundlag for at iværksætte hjælpeforanstaltninger i form af anbringelse uden for hjemmet, som udgangspunkt med samtykke fra forældremyndighedens indehaver.

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato

28-05-2009

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december 1990 - § 6, stk. 1, § 10, stk. 3, § 33 og § 37

Sagsfremstilling

Ansøgeren M, der var 17 år, fik i august 1990 arbejde i A kommune.

I september 1990 flyttede han fra moderen i B kommune til et værelse i A kommune.

Moderen betalte indskud på 5.000 kr.

2 uger senere blev M sagt op på grund af ændringer på arbejdspladsen.

Han klarede sig for sin løn indtil 18. oktober, hvor han søgte A kommune om økonomisk hjælp.

A kommune afslog og henviste til, at M var 17 år, at moderen havde forsørgelsespligten, og at han kun i kort tid havde haft arbejde og selvstændig bolig.

Amtsankenævnet fandt, at M havde selvstændig opholdskommune i A kommune, da han ikke levede sammen med nogen af forældrene.

På grund af arbejdsløshed var han omfattet af bistandslovens § 37 og berettiget til kontanthjælp.

Nævnet lagde vægt på, at M fyldte 18 år 5 måneder senere, og at han flyttede til A kommune efter at have skaffet sig arbejde, som han regnede med at kunne beholde og derved forsørge sig selv, samt hans oplysninger om ikke at kunne flytte hjem på grund af problemer med stedfaderen.

A kommune ankede og gjorde gældende, at nævnets afgørelse betød en principiel ændring af hidtidig praksis, da det nu var nok med 1 måneds selvforsørgelse og selvstændig bolig.

Sagen blev behandlet på principielt møde med henblik på hvornår en mindreårig (under 18 år) havde erhvervet selvstændig opholdskommune og var selvstændigt berettiget til økonomiske hjælp efter bistandslovens § 37.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at M under sit ophold i A kommune ikke havde erhvervet selvstændig opholdskommune eller været selvstændigt berettiget til hjælp efter § 37.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at M fortsat var omfattet af moderens forsørgelsespligt, og at flytningen var sket med økonomisk hjælp fra moderen.

Desuden blev lagt vægt på, at M ved ansøgningen om økonomisk hjælp kun i en ganske kortvarig periode havde haft selvstændig bolig og forsørget sig selv.

Udover akut økonomisk hjælp forudsatte udbetaling af hjælp derfor, at der var grundlag for hjælpeforanstaltninger i form af anbringelseuden for hjemmet, som udgangspunkt med samtykke fra forældremyndig hedens indehaver jf. § 33.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.