Ankestyrelsens principafgørelse O-4-92 om invaliditetsydelse - hørehandicap - røgdetektor - voksen person - merudgifter ved forsørgelsen

Ankestyrelsens principafgørelse O-4-92 om invaliditetsydelse - hørehandicap - røgdetektor - voksen person - merudgifter ved forsørgelsen

Resume

En røgdetektor var ikke en nødvendig merudgift ved forsørgelsen i henhold til bistandslovens § 48, stk. 4, for en hørehæmmet, der modtog invaliditetsydelse.

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato

28-05-2009

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december 1990 - § 48, stk. 1

Sagsfremstilling

Sagen drejede sig om en kvinde K, der som følge af et svært hørehandicap modtog invaliditetsydelse.

K havde to hjemmeboende normalt hørende børn.

Røgdetektoren skulle tilsluttes et eksisterende teleslyngeanlæg, hvortil der i forvejen var tilsluttet dørklokke, telefon og sengebundsvibrator.

Amtsankenævnet havde givet afslag såvel i henhold til bistandslovens § 46, som § 48, stk. 3, (nu stk. 4), da der for så vidt angår § 46, ikke var tale om ændringer i K's arbejds/indtægtsforhold og for så vidt angår § 48, stk. 3 (nu stk. 4) ikke var tale om en merudgift ved forsørgelsen.

Nævnet lagde tillige vægt på, at K modtog invaliditetsydelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om en røgdetektor er en nødvendig merudgift i henhold til bistandslovens § 48, stk. 3 (nu stk. 4) herunder betydningen af, at pågældende modtager invaliditetsydelse.

Afgørelse

Ankestyrelsen tiltrådte amtsankenævnets afgørelse.

Ankestyrelsen lagde ligesom nævnet vægt på, at udgiften ikke kunne betragtes som en merudgift ved forsørgelsen, ligesom der blev lagt vægt på at K modtog invaliditetsydelse.