Legislator Case Law & Legislation
W19920910925 DK

Ankestyrelsens principafgørelse D-8-92 om forlængelse af dagpengeperioden

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1992 9109 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse D-8-92 om forlængelse af dagpengeperioden

KEN#LOKDOK23 1992 9109 Historic

Resume

En lønmodtager havde ret til forlængelse af dagpengeperioden, da det var overvejende sandsynligt, at revalidering ville blive iværksat.

Det var ikke en forudsætning for forlængelse af dagpengeperioden, at der forelå en realistisk erhvervsplan ved varighedsbegrænsningens indtræden.

KEN#LOKDOK23 1992 9109 Historic

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato

14-06-2009

Love

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lov nr. 852 af 20. december 1989 - § 22, stk. 1, nr. 1

Sagsfremstilling

Kommunen traf afgørelse om, at lønmodtageren ikke havde ret til yderligere forlængelse af dagpengeperioden efter den 30. november 1991, da der ikke var udsigt til, at pågældende kunne genvinde arbejdsførligheden indenfor 26 uger fra varighedsbegrænsningens indtræden, og da det ikke var muligt at lægge en realistisk revalideringsplan.

Lønmodtageren blev sygemeldt den 30. oktober 1989 på grund af nervelidelse i armen.

Efter gentagne operationer vurderede pågældendes egen læge i statusbedømmelse af 29. april 1991, at pågældende ikke var egnet til at genoptage sin hidtidige beskæftigelse som tømrer, og at overgang til lettere arbejde var ønskeligt.

I samtale med kommunen om revalidering den 16. juli 1991 oplyste lønmodtageren, at han afventede yderligere behandling, der skulle bevirke, at han skulle kunne vende tilbage til sit tidligere fag.

Han var mest interesseret i at vende tilbage til sit fag, men, hvis det af helbredsmæssige årsager ikke kunne lade sig gøre, var han indstillet på at blive revalideret til noget andet.

Efter ny lægeundersøgelse i september 1991 blev der iværksat ergoterapeutisk behandling med henblik på at undgå ny operation.

Behandlingerne var planlagt til at vare indtil udgangen af 1991.

Lønmodtagerens egen læge oplyste i statusbedømmelse fra november 1991, at iværksættelse af arbejdsprøvning/revalidering på daværende tidspunkt ikke var indiceret.

Kommunen traf herefter afgørelse om, at dagpengeperioden, der var blevet forlænget efter varighedsbegrænsningens indtræden den 31. januar 1991, ikke kunne forlænges yderligere, efter udgangen af november 1991.

Afgørelse

Lønmodtageren har ret til dagpenge efter den 30. november 1991, idet det anses for overvejende sandsynligt, at revalidering vil blive iværksat, jf. dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1 og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 688 af 11. oktober 1991 § 48, nr. 1.

Dagpengeudvalget har ved afgørelsen lagt vægt på, at det ud fra de foreliggende oplysninger er overvejende sandsynligt, at revalidering vil skulle iværksættes.

Det bemærkes, at det ikke er en forudsætning for forlængelse af dagpengeperioden efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1, at der foreligger en realistisk erhvervsplan ved varighedsbegrænsningens indtræden.

Dagpengeudvalget ændrer således kommunens afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →