Ankestyrelsens principafgørelse B-2-92 om børnebidrag - eftergivelse - bidragsrestance - passivitet

Ankestyrelsens principafgørelse B-2-92 om børnebidrag - eftergivelse - bidragsrestance - passivitet

Resume

Der var ikke hjemmel i børnetilskudsloven til at eftergive en bidragsrestance i en sag, hvor opkrævningen var sat i bero i en årrække.

Kommunens passivitet igennem mere end 7 år kunne ikke tilsidesætte den almindelige forældelsesregel på 20 år.

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato

10-06-2009

Love

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - lov nr. 350 af 4. juni 1986 - § 18 og § 21

Sagsfremstilling

I forbindelse med en skilsmisse fik moderen tillagt forældremyn digheden over barnet B.

Faderen F blev pålagt at udrede børnebidrag, der fra den 21. januar 1978 til den 21. januar 1983, hvor B fyldte 18 år, blev udlagt forskudsvis af kommunen K.

F afdrog løbende på restancen indtil den 7. februar 1983, hvor K satte restancen i bero, da man var blevet opmærksom på, at F var blevet tilkendt førtidspension.

K foretog sig herefter intet før den 28. december 1990, hvor Opkrævningskontoret tilskrev F og opgjorde sit tilgodehavende.

En anmodning om eftergivelse blev afslået under henvisning til F's betalingsevne.

Ankenævnet stadfæstede kommunens afslag på eftergivelse.

I anken har F bl.a. anført, at K selv havde henlagt sagen i 7 år, og derfor selv var skyld i ikke at have fået pengene.

Sagen er behandlet på principielt møde til afklaring af, om K's passivitet bevirker, at restancen må eftergives i henhold til børnetilskudslovens § 21, eller om kravet fortsat kan gøres gældende, såfremt det må antages, at F i den forløbne periode har haft betalingsevne.

Afgørelse

Ankestyrelsen tiltrådte ankenævnets afgørelse.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at F ikke opfyldte betingelsen i børnetilskudslovens § 21 om eftergivelse for så vidt angår F's betalingsevne.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at forvaltningens passivitet ikke medførte kravets bortfald.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at efter lovens § 18 forældes retten til at indkræve bidrag efter 20 år.

Ankestyrelsen fandt ikke, at der forelå sådanne særlige forhold, der kunne begrunde, at der sås bort fra lovens forældelsesfrist.