Vandindtrængen i nybyggeri (* 1)

Vandindtrængen i nybyggeri (* 1)

K E N D E L S E i Voldgiftssag nr. C 3148 K mod A

Ved tre entreprisekontrakter af 27. november 1987 påtog indklagede, A, sig som totalentreprenør at opføre 137 boliger i x-by for klager, K, som bygherre.

I forbindelse med byggeriet konstateredes vandindtrængen i væggen i nogle boligers badeværelser.

Da parterne ikke kunne opnå enighed om omfanget af den nødvendige afhjælpning, indbragte klageren ved klageskrift modtaget i Voldgiftsnævnet den 11. april 1990 sagen for en i henhold til Voldgiftsnævnets regler nedsat voldgiftsret.

Voldgiftsretten har bestået af murermester, ingeniør Flemming Jensen, arkitekt m.a.a. Erik Jørgensen og et udvidet formandskab bestående af højesteretsdommerne J. Bangert og H. Funch Jensen samt landsdommer Vagn Rasmussen. Højesteretsdommer Bangert har været voldgiftsrettens formand.

Efter sagens indbringelse for voldgiftsretten har indklagede i overensstemmelse med et forslag fra virksomhedens tekniske rådgiver, B, foretaget afhjælpning med hensyn til væg og sokkel indtil ca. 1 1/2 meters afstand fra hjørnet ved bruseren, men har nægtet at foretage yderligere afhjælpning af vægge i byggeriets badeværelser.

Under den mundtlige forhandling, der fandt sted den 27. september 1991, har klageren nedlagt følgende påstande

Principalt

1. Indklagede tilpligtes at udbedre badeværelser i de for klageren opførte boliggrupper i bebyggelsen, y, afsnit II, x-by, således at disse i det hele opfylder kravene i SBI-anvisning 109 og MBK funktionsklasse IV.

2. Indklagede tilpligtes til klageren at betale 665.085,02 kr. incl. moms med sædvanlig procesrente fra klagerens betaling af de enkelte delbeløb og til betaling sker.

Subsidiært

Indklagede tilpligtes til klageren at betale 4.203.085,02 kr. incl. moms med sædvanlig procesrente af 3.538.000,00 kr. fra klageskriftets indlevering og til betaling sker og med sædvanlig procesrente af 665.085,02 kr. fra klagerens betaling af de enkelte delbeløb og til betaling sker.

Mere subsidiært

Indklagede tilpligtes til klageren at betale et mindre beløb efter rettens skøn med sædvanlig procesrente fra klageskriftets indlevering og til betaling sker.

Indklagede har påstået frifindelse og nedlagt selvstændig påstand om betaling af 1.000.000 kr. med sædvanlig procesrente fra indgivelse af svarskriftet.

Overfor indklagedes selvstændige påstand har klageren påstået frifindelse.

Der er afgivet forklaring af chefarkitekt C, D, ingeniør E, F, civilingeniør G og ingeniør H, B, samt bygningskonstruktør I fra Teknologisk Institut.

Efter at have gennemgået de tilvejebragte oplysninger og overvejet de af parterne fremsatte synspunkter fremsatte voldgiftsretten den 25. oktober 1991 følgende tilkendegivelse om, hvorledes sagen ville blive afgjort.

I Vedr. klagerens krav om afhjælpning.

Klageren har gjort gældende, at der foreligger mangler, idet malerbehandling af vægge i badeværelser ikke opfylder betingelserne i MBK klasse IV og SBI's publikation nr. 109, 3. reviderede udgave. Klager har belært af erfaringen krævet hele badeværelset betragtet som vådrum. I byggeprogrammet er ganske vist kun krævet MBK klasse III, men dette er ikke anvendeligt i vådrum. Klageren har derfor krav på en malerbehandling i badeværelserne efter klasse IV. Dette krav på en malerbehandling i badeværelserne efter klasse IV. Dette krav er ikke opfyldt som følge af projektfejl, idet der dels er dobbelt dampspærre, dels mangler hulkelmembran, hvilke begge dele er erkendt, samt endelig er anvendt andet glasvæv end det som indgår i klasse IV. Endvidere er der udførelsesfejl, idet lagtykkelse i J's beskrivelse ikke er opfyldt, og siliconefuge og lodrette fuger er utilstrækkelige. Indklagede har foretaget afhjælpning omkring bruseren i overensstemmelse med B's forslag, men dette er kun et teknisk mindstemål. Klageren har krav på tilsvarende afhjælpning i resten af baderummene.

Indklagede har erkendt, at der var fejl med hensyn til sokkel og dobbelt dampspærre i bruseområdet, men dette er nu afhjulpet. Det er ikke aftalt, at malerbehandlingen uden for bruseområdet skulle opfylde MBK klasse IV.

Der er udført et malerarbejde, der overstiger kravene efter klasse III, men som sporadisk ikke opfylder kravene efter klasse IV. Der er ikke bevis for, at der er sket indsivning gennem malingen. Manglerne i bruseområdet er afhjulpet i overensstemmelse med B's forslag, og væggene er i den forbindelse udbedret i videre omfang, end Teknologisk Institut foreslog. Der er herefter ikke grundlag for afhjælpning i resten af badeværelset, hvor malerbehandlingen er udført efter datidens viden. Klagerens krav er unødvendigt, og en opfyldelse af det, vil overstige offergrænsen.

Voldgiftsretten skal udtale

Det findes ikke bevist, at klageren i forbindelse med aftalens indgåelse har stillet krav om behandling af alle vægge i baderummet i overensstemmelse med klasse IV. I udbudsmaterialet henvises til klasse III, men byggeprogrammet er ikke en del af aftalegrundlaget. Der må derfor tages udgangspunkt i arbejdsbeskrivelsen. Denne er udarbejdet af indklagede og må antages at indeholde de ydelser, som selskabet påregnede at skulle udføre, og som det har krævet betaling for.

Pkt. C 18 i arbejdsbeskrivelsen angår vådrumsvægge, men giver en ensartet beskrivelse af færdigbehandlingen af alle baderumsvægge og tilføjer generelt om våde rum, at entreprenøren har det fulde ansvar for væggens absolutte tæthed og henviser i øvrigt til J's vådrumsbehandling.

Voldgiftsretten finder ikke, at beskrivelsen er klar, men at den må forståes således, at der skal ske en ensartet behandling af baderumsvæggene på den måde, som er beskrevet, og i mangel af særlig beskrivelse som foreskrevet i J's vådrumsbehandling.

Den foreskrevne fremgangsmåde kunne ikke forhindre vandindtrængen i væg i bruseområdet. Dette, som må antages forårsaget af fejl ved sokkel og dampspærre, er nu rettet. Derimod er der ikke bevis for vandindtrængen gennem maling og heller ikke for vandindtrængen uden for bruseområdet.

Da afhjælpningen i bruseområdet betegner en helt anden løsning end den i arbejdsbeskrivelsen indeholdte, kan klageren ikke kræve denne gennemført i den øvrige del af badeværelserne.

II Vedr. klagerens subsidiære påstande.

Klageren har subsidiært krævet 4.203.085,02 kr.

Beløbet består dels af et krav på 2.900.000 kr. med tillæg af moms, dels af nogle særlige krav, hvorom henvises til det nedenfor under III anførte.

Det førstnævnte beløb udgør de beregnede udgifter ved at sætte den øvrige del af badeværelserne i samme stand som bruseområdet.

Det må for så vidt betegnes som en mangel, at klageren ikke har fået samme sikkerhed imod vandindtrængen også uden for bruseområdet. Dette er endnu ikke sket, og risikoen for, at det vil ske, er begrænset. Voldgiftsretten lægger herved vægt på, at vandindtrængen uden for vådzonen gennem malingen må anses for usandsynlig, medens vandindtrængen gennem sokkel ikke helt kan udelukkes. Klageren findes for denne risiko at have krav på en erstatning, der skønsmæssigt fastsættes til 200.000 kr., idet der herved er taget hensyn til sparet vedligeholdelse ved den afhjælpning, som er foretaget i bruseområdet.

III Klagerens særlige krav.

Klageren har yderligere krævet følgende beløb

1. Udgifter til F's assistance ved tilsyn m.v. 276.070,27 kr.

Voldgiftsretten finder, at udgiften, der svarer til en fuldtidsbeskæftiget ingeniør i ca. 4 måneder, er helt urimelig stor i forhold til det arbejde, som fra klagers side har været nødvendigt til at konstatere og afhjælpe skaden. Der tillægges klageren et beløb på 50.000 kr.

2. Udgifter til Teknologisk Institut 101.837,25 kr.

Selv om beløbet findes stort, navnlig fordi indklagede efter det oplyste derudover har betalt 82.199,59 kr., finder voldgiftsretten ikke, at den har fornødent grundlag til at nedsætte det. Beløbet må derfor betales.

3. Forsøgsboliger 35.567,00 kr.

Beløbet er udokumenteret og bestrides, og voldgiftsretten frifinder derfor indklagede.

4. Erstatning til beboere for gener 1.280,00 kr.

5. Rengøring af fællesrum 1.350,00 kr.

6. Ulempeerstatning til beboerne 248.980,50 kr.

Klageren har erkendt, at beløbene angår indirekte tab, men har gjort gældende, at der foreligger en generel og derfor væsentlig mangel, som havde berettiget ham til at udsætte indflytning.

Indklagede har henvist til, at der i aftalen er fastsat dagbod for forsinkelse, og at man faktisk har betalt dagbod, som ganske vist ikke har omfattet de omhandlede beløb.

Voldgiftsretten finder ikke, at det kan pålægges indklagede at betale de pågældende beløb. Beløbene angår - som af klageren erkendt - indirekte tab, og klageren kan ikke kræve beløbet betalt, fordi han eventuelt var berettiget til at nægte indflytning.

Klagerens krav opgøres herefter således

Ifølge II 200.000,00 kr. moms heraf 44.000,00 kr. Ifølge post III 151.837,25 kr. -------------- 395.837,25 kr. --------------

IV Indklagedes modkrav 1.000.000 kr.

Indklagede har til støtte for kravet dels henvist til sparet vedligeholdelse, dels til at klageren på grund af egen skyld bør bære en del af udgifterne ved den allerede foretagne afhjælpning. Indklagede har herved gjort gældende, at F, med hvilket selskab klageren må identificeres, har foretaget granskning af projektet og har været bekendt med og accepteret løsningen med sokkelovergang og den dobbelte dampspærre. F har herved påtaget sig et medansvar for de valgte, utilstrækkelige løsninger.

Voldgiftsretten har ved fastsættelsen af klagerens erstatning taget hensyn til sparet vedligeholdelse. F findes ikke ved sin gennemgang og accept af de foreslåede løsninger at have påtaget sig nogen del af det projekteringsansvar, som påhviler indklagede som totalentreprenør. Klageren frifindes derfor for modkravet.

V Renter.

Indklagede har gjort gældende, at klageren ikke kan kræve renter af et tilkendt beløb, når dette er opgjort i dagens priser.

Voldgiftsretten finder ikke, at klageren er afskåret fra at kræve renter af beløbet.

Efter det anførte skal indklagede til klageren betale 395.837,25 kr. med sædvanlig procesrente fra den 11. april 1990.

Beløbet skal betales inden 14 dage, efter at voldgiftsrettens tilkendegivelse er accepteret af begge parter.

Efter sagens udfald findes hver part at måtte bære sine sagsomkostninger og at betale halvdelen af udgiften ved voldgiftsrettens behandling af sagen.

Klageren har i skrivelse af 17. december 1991 anmodet voldgiftsretten om at afsige kendelse i sagen.

Voldgiftsretten afsiger herefter følgende

K E N D E L S E

Indklagede, A, skal inden 14 dage efter modtagelsen af denne kendelse til klageren, K, betale 395.837,25 kr. med sædvanlig procesrente fra den 11. april 1990 til betaling sker.

Hver part betaler sine omkostninger og betaler halvdelen af udgifterne til voldgiftsrettens behandling af sagen.

København, den 14. januar 1992

H. Funch Jensen J. Bangert Vagn Rasmussen Flemming Jensen Erik Jørgensen

p.v.c.

Per Helwigh

En bygherre havde nedlagt påstand om, at en totalentreprenør skulle foretage udbedring af badeværelser, således at disse i det hele opfyldte kravene i SBI-anvisning 109 og MBK funktionsklasse IV.

Det fremgik af byggeprogrammet, at der var krævet MBK klasse III.

I den af totalentreprenøren udarbejdede arbejdsbeskrivelse var der om våde rum anført, at entreprenøren havde det fulde ansvar for væggenes absolutte tæthed, og iøvrigt var der henvist til Fluggers vådrumsbehandling.

Udtalt, at byggeprogrammet ikke var en del af aftalegrundlaget, således at der måtte tages udgangspunkt i arbejdsbeskrivelsen, der måtte antages at indeholde de ydelser, som totalentreprenøren påregnede at skulle udføre, og som der var krævet betaling for.

Beskrivelsen fandtes ikke at være klar, men den måtte forstås således, at der skulle ske en ensartet behandling af baderumsvægge og i mangel af særlig beskrivelse som foreskrevet i Fluggers vådrumsbehandling. Da bygherrens påstand angik en anden løsning end den i arbejdsbeskrivelsen indeholdte, kunne påstanden ikke tages til følge.