Legislator Case Law & Legislation
W19920341525 DK

Et medlem var berettiget til kursusgodtgørelse, selv om hun udførte 30 timers ugentligt arbejde under kurset.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1992 3415 Valid

Et medlem var berettiget til kursusgodtgørelse, selv om hun udførte 30 timers ugentligt arbejde under kurset.

Et arbejdsløshedskassemedlem klagede over, at hendes arbejdsløshedskasse ikke fandt hende berettiget til kursusgodtgørelse i medfør af lov om arbejdsmarkedsuddannelser under deltagelse i et AMU-kursus. Kurset var benævnt »Servering trin 1«.

Arbejdsløshedskassen begrundede afgørelsen med, at der kun ydes kursusgodtgørelse under deltagelse i kurser, der vedrører kursistens hovederhverv.

I ansøgningen om kursusgodtgørelse oplyste medlemmet, at hun arbejdede som EDB-operatør 32 timer om ugen og som tjener 30 timer om ugen. Operatørarbejdet havde hun angivet som hovederhverv og tjenerarbejdet som bierhverv. Under kurset havde hun udført sit arbejde som tjener som aften-/natarbejde med 30 timer om ugen.

I klagen oplyste medlemmet, at hun efter kurset havde fået fuldtidsarbejde som tjener.

Ankenævnet fandt, at medlemmet var berettiget til kursusgodtgørelse under deltagelse i det omhandlede kursus, jf. § 1 og § 9, stk. 1, i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 887 af 28. december 1989.

Nævnet lagde til grund, at uanset at medlemmet udførte sit arbejde som tjener med 30 timer om ugen under deltagelsen i det omhandlede kursus og således modtog løn herfor under deltagelsen, mistede hun indtægt fra arbejdet som EDB-operatør under deltagelsen i kurset.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at medlemmet fik fuldtidsarbejde som tjener efter kurset.

Ankenævnet anmodede arbejdsløshedskassen om at foretage det videre fornødne med henblik på udbetaling af godtgørelse for det omhandlede kursus.

Endelig adm. afgørelse 1992 3415 Valid

Et arbejdsløshedskassemedlem arbejdede normalt 32 timer om ugen som EDB-operatør og 30 timer om ugen som tjener.

Under deltagelse i et kursus benævnt »Servering trin 1« udførte medlemmet fortsat sit arbejde som tjener som aften-/natarbejde med 30 timer om ugen.

Ankenævnet fandt, at medlemmet var berettiget til kursusgodtgørelse, fordi hun mistede indtægt fra arbejdet som EDB-operatør under kursusdeltagelsen.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at medlemmet efter kurset fik fuldtidsarbejde som tjener.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →