Forlængelse af periode inden for hvilken arbejdskravet skal være opfyldt - barselsorlov i Sverige.

Forlængelse af periode inden for hvilken arbejdskravet skal være opfyldt - barselsorlov i Sverige.

Et medlem var den 29. januar 1991 overflyttet til en dansk arbejdsløshedskasse efter at have været forsikret i Sverige i perioden 1. oktober 1988 - 31. december 1990.

Medlemmet havde i perioden 27. oktober 1987 - 22. februar 1988 haft 629 timers beskæftigelse ved Forbrugerrådet, samt 340 timers beskæftigelse i perioden 4. september 1989 - 31. december 1989 på Karolinska Institutet, i alt 969 timer.

Medlemmet havde endvidere fra Søllerød Kommune modtaget barselsdagpenge i perioderne: 11. juni 1988 - 10. juli 1988, 1. september 1988 -2. oktober 1988 og 1. januar 1991 - 28. januar 1991 i ialt 13 uger.

Arbejdsløshedskassen beregnede på dette grundlag medlemmets »falddato« i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 55 til den 26. januar 1991.

Arbejdsløshedskassen meddelte i forbindelse med beregningen, at medlemmets barselsperioder i Sverige: 1. oktober 1988 - 31. august 1989 og 13. juni 1990 - 31. december 1990 ikke kunne anses for »død periode«, idet det alene var barselsorlov efter danske regler, der ville kunne forlænge falddatoen.

Medlemmet anførte, at hun fandt det inkonsekvent, at barselsperioderne i Sverige ikke kunne forlænge falddatoen, når man i Norden anerkender hinandens eksamenspapirer og arbejdsmarkedsforhold.

Medlemmet fandt, at hendes to svenske barselsperioder skulle indgå i beregningen af arbejdskravet, således at datoen rykkes frem med 2 gange 28 uger, jf. de danske regler om barselsorlov.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen meddelte den 3. september 1991, at direktoratet tiltrådte kassens afgørelse med følgende begrundelse

Udgangspunktet for loven om arbejdsløshedsforsikring er, at dagpenge udbetales til et medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, og at det arbejde, der er udført i henhold til lovens § 55 til opfyldelse af arbejdskravet, er udført i Danmark.

På tilsvarende måde gælder det, at de »døde perioder«, der udskyder tidspunktet for, hvornår udbetaling af dagpenge ophører, skal være afholdt (tilbagelagt i Danmark).

Fra denne hovedregel gælder enkelte undtagelser, hvorefter man dels har fraveget kravet om, at arbejdet skal være udført i Danmark, dels har accepteret, at »døde perioder« i 2 tilfælde kan afholdes (tilbagelægges) i udlandet - dog for de døde perioders vedkommende - under den klare forudsætning, at der foreligger medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse.

I henhold til Nordisk Overenskomst af 12. november 1985 om ydelser ved arbejdsløshed gælder, jf. artikel 3, at medlemmets arbejdsperiode i Sverige, hvor hun var medlem af en svensk arbejdsløshedskasse, skal medregnes til opfyldelse af arbejdskravet. Kassen har da også - korrekt -medtaget 340 arbejdstimer i efteråret 1989, hvor medlemmet var ansat på Karolinska Institutet på Huddinge Sjukhus.

Kassen har ligeledes ved beregningen af »døde perioder« medtaget den del af medlemmets anden barselsorlov, der er afholdt i Danmark, hvorimod den del af barselsorloven, hvor medlemmet har opholdt sig i Sverige, ikke kan medtages, jf. vejledningen til art. 3 i den nordiske overenskomst, hvor det præciseres, at kun »døde perioder«, der er tilbagelagt under medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse kan medregnes.

Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 633 af 17. september 1987, der ændrer bekendtgørelsen om beregning af arbejdskravet (26-ugers-reglen). Af bekendtgørelsens § 3, stk. 2, fremgår det, at barselsfrihed i henhold til lov om barselsorlov m.v. ligeledes forlænger de perioder, inden for hvilke arbejdskravet skal være opfyldt, det vil sige, at barselsorlov i Danmark - men ikke i udlandet - kan medregnes som »død periode«.

Ankenævnet fandt, at alene barselsorlov afholdt i henhold til de danske regler om barselsorlov kan forlænge den periode, inden for hvilken arbejdskravet skal være opfyldt.

Ankenævnet tiltrådte derfor Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens afgørelse om, at alene barselsorlov i Danmark kan medregnes som »død periode«, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 55 og Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 633 af 17. september 1987, § 1, nr. 3, sammenholdt med artikel 3 i Nordisk Overenskomst af 12. november 1985 om ydelser ved arbejdsløshed.

Ingen

Et medlem, der var omfattet af det svenske arbejdsløshedssystem i perioden fra den 1. oktober 1988 til den 31. december 1990, fik et barn i Danmark den 2. september 1988 og et barn i Sverige den 13.

august 1990. Den sidste del af medlemmets første barselsperiode og første del af medlemmets anden barselsperiode fandt således sted i Sverige.

Ankenævnet fandt, at alene barselsorlov afholdt i henhold til de danske regler om barselsorlov kan forlænge den periode, inden for hvilken arbejdskravet skal være opfyldt, jf.

arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, og § 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 633 af 17. september 1987 samt artikel 3 i Nordisk Overenskomst af 12. november 1985.