Legislator Case Law & Legislation
W19920019225 DK

Hvorvidt et byrådsmedlem, der har vedtaget en bøde for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, er valgbar

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1992 192 Valid

Hvorvidt et byrådsmedlem, der har vedtaget en bøde for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, er valgbar

I skrivelse af 18. maj 1992 har byrådet indberettet, at byrådsmedlem NN har vedtaget et af Politimesteren i X-by meddelt bødeforelæg på 10.000 kr. for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 89, stk. 3, og § 38 stk. 1, jf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 407 af 18. november 1965 om regulativ for byggevirksomhed afsnit II, punkt H 3, jf. § 17, stk. 1, nr. 2 og 3 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 693 af 14. oktober 1991 om byggepladsers og lignende arbejdssteders indretning.

Det fremgår af sagen, at den pågældende som direktør, hovedanpartshaver og daglig leder for firmaet NN ApS var ansvarlig for, at to ansatte tømrersvende den 6. november 1991 på en byggeplads udførte arbejde på en måde, der ikke var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og uden at der i forbindelse med arbejdet på et tag var truffet fornødne sikkerhedsforanstaltninger, der kunne hindre at personer kunne falde ned.

I denne anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede handling - uanset de krav, der må stilles til personer, der beklæder hverv som medlem af kommunale råd - ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.

Den pågældende må derfor anses for valgbar.

Endelig adm. afgørelse 1992 192 Valid

Som direkør, hovedanpartshaver og daglig leder for et firma var den pågældende ansvarlig for, at to ansatte tømrersvende udførte arbejde, der ikke var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Valgbarhedsnævnet fandt, at den pågældende var valgbar.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →