Betaling af klagers resttilgodehavende og indklagedes modkrav (* 1)

Betaling af klagers resttilgodehavende og indklagedes modkrav (* 1)

K E N D E L S E i Voldgiftssag nr. C 2655 K mod A

I 1985 lod indklagede, A, foretage en ombygning af et tidligere stålformeri, beliggende x-gade, y-by, til kontor- og lagerbygning. I januar 1985 indgik indklagede aftale med klageren, K A/S, om i fagentreprise at udføre råhus-, terræn- og elarbejderne i forbindelse med ombygningen.

Denne sag drejer sig om betaling af klagerens resttilgodehavende og indklagedes modkrav, bestående dels af et krav om dagbod som følge af forsinkelse, dels størrelsen af indklagedes krav om nedsættelse af entreprisesummen, fordi en del af kloakarbejdet efter aftale mellem parterne blev overdraget til et andet entreprenørfirma.

Da der ikke har kunnet opnås enighed mellem parterne om disse spørgsmål, har klageren ved klageskrift af 29. august 1988, modtaget den 15. november 1988, indbragt tvisten for en i henhold til »Regler for behandling af sager ved Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomhed« nedsat voldgiftsret, bestående af civilingeniør Ole Skjøt, rådgivende civilingeniør Esben Kirkegaard og højesteretsdommer H. Funch Jensen, sidstnævnte som retsformand.

Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 976.000 kr. med tillæg af nærmere angivne renter.

Der er mellem parterne enighed om beregningen af renterne af klagerens eventuelle restkrav, således at voldgiftsretten ikke skal tage stilling til rentespørgsmålet.

Indklagede, der ikke i øvrigt beløbsmæssigt har rejst indsigelse mod klagerens krav, har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb. Indklagede har endvidere nedlagt selvstændig påstand om, at klageren tilpligtes at betale 717.373 kr. med sædvanlig procesrente fra 17. april 1989.

Over for indklagedes selvstændige påstand har klageren påstået frifindelse.

Det fremgår af sagen, at projektering og byggeledelse blev foretaget af det rådgivende ingeniørfirma B, (i det følgende betegnet B), der ligeledes har udarbejdet udbudsmaterialet, der er dateret november 1984. I udbudsmaterialet, (sagens bilag 1), er under Almindelige Betingelser punkt 19.1 anført, at der for overskridelse af tidsfrister fastsættes en dagbod på 1 promille af entreprisesummen pr. arbejdsdag. Udbudsmaterialet var vedhæftet en skitseplan, hvorefter klagerens entrepriser skulle påbegyndes i begyndelsen af januar 1985 og være færdiggjort den 31. maj 1985.

Af punkt 6.1 i Almindelige betingelser fremgår bl.a. følgende

»I udbudsmaterialet indgår en skitsetidsplan, og tilbud skal afgives i henhold til denne plan.

Efter tilbudsafgivelsen skal den foretrukne entreprenør deltage i udarbejdelsen af en detaljeret arbejdsplan, som herefter er gældende for byggeriet.

Den detaljerede arbejdsplan skal udarbejdes inden for de i skitsetidsplanen fastlagte tidsrammer. Ved udarbejdelse af den detaljerede arbejdsplan vil byggeledelsen i videst mulig omfang søge at tilgodese ønsker fra entreprenørerne.«

Voldgiftsretten skal bemærke, at der på intet tidspunkt er blevet udarbejdet en hovedtidsplan eller endelig arbejdsplan af byggeledelsen, og at de tidsplaner og reviderede tidsplaner, som er fremlagt i sagen, er udarbejdet af klageren.

Den 10. januar 1985 tilskrev indklagedes daværende advokat, advokat C, klageren således

»Som advokat for A skal jeg på given foranledning meddele, at min klients bestyrelse er i færd med at indarbejde det foreliggende udkast til entreprisekontrakt mellem Dem og min klient i et beslutningsgrundlag, som af formelle grunde skal godkendes af generalforsamlingen.

Da der vil gå en kortere tid, før den endelige godkendelse kan foreligge, er jeg blevet bemyndiget til at meddele Dem, at min klient indestår Dem for betaling efter regning for arbejde, som De igangsætter og udfører i overensstemmelse med det foreliggende kontraktudkast - for det tilfælde, at entreprisekontrakt imod forventning ikke indgås.«

Den 30. januar 1985, (sagens bilag 6), fremsendte B til klageren kontrakt vedrørende entreprisen i 2 underskrevne eksemplarer, med anmodning om at returnere den ene med en påtegning. Kontrakten var underskrevet af klageren den 8. januar 1985. I den således endelige kontrakt er entreprisesummen opgjort til 10.848.000 kr. I Punkt 7 »Terminer« er anført

»Det samlede arbejde igangsættes ved parternes underskrift af denne aftale og følger vedlagte tidsplan.

Tilsluttende arbejder vedrørende kontorindretning, VVS-arbejder og elevatormontage samt ibrugtagning af etager skal følge udbudstidsplan.

Det samlede arbejde skal være fuldført til aflevering senest fredag den 31. maj 1985.

Såfremt arbejdet afsluttes senere end disse datoer, pålægges K A/S en dagbod på 1% af kontraktsummen pr. arbejdsdag, arbejdet forsinkes.

Såfremt myndighedsbehandlingens varighed afviger fra kontraktgrundlaget, ydes tidsfristforlængelse og godtgørelse for heraf følgende udgifter i form af regulering jvnf. prisindex for montage-byggeri.«

Voldgiftsretten skal bemærke, at dagbøderne således væsentligt afveg fra den i udbudsmaterialet anførte størrelse på 1 o/oo, uden at dette er blevet særligt fremhævet over for klageren.

Den 23. januar 1985 antog klageren murermester D A/S som underentreprenør på bl.a. kloak-, murer- og betonarbejder. Den 6. august 1985 trådte underentreprenørfirmaet i betalingsstandsning og kunne ikke færdiggøre entreprisen.

Særskilt vedrørende indklagedes krav om dagbøder

Af et mødereferat af 7. august 1985, (sagens bilag C), fremgår bl.a. følgende

»1. E (K) orienterede indledningsvis om, at K's underentreprenør på jord-, beton-, kloak-, murer- og belægningsarbejder, firma D (z-by) d. 06.08.85 var trådt i betalingsstandsning, og havde som følge heraf forladt pladsen.

2. E (K) bekræftede de på møde d. 31.07.85 med A's byggestyringsgruppe indgåede aftaler om .....

b) K færdiggør byggeriet til A's ibrugtagning 1. september 85 (jvnf. tidsplan 05.08.85).

c) K fremkommer med egen vurdering af forsinkelser i byggeriet i henhold til kontrakttidsplan og ovennævnte tidsplan af 05.08.85.

3. Advokat F (K) oplyste, at K uanset D's betalingsstandsning er kontraktligt forpligtet til at gennemføre byggeriet inden for de trufne aftaler.

Af hensyn til arbejdets hurtige videreførelse anbefalede F følgende foretaget

a) K afventer ikke egentlig syns- og skønsforretning.

b) K opgør, bistået af B, de af D manglende arbejder.

c) K tilsiger skriftligt D til gennemgang af staderapport torsdag d. 08.08.85 kl. 9.00 (med deltagelse af B). .....

5. G meddelte på A's vegne, at A fortsat forventede at kunne ibrugtage bygningen i henhold til tidsplan af 05.08.85, idet såvel rampe + lager i stueetage samt kontorer 2. og 3. sal og tilhørende udenomsarealer var planlagt idriftsat fra 1. september 85.

Såfremt idriftsætningen ikke kan finde sted som planlagt, forbeholder A sig, begrundet i sagsforløb efter kontraktafslutning, derfor ret til, udover at kræve dagbøder for hidtidige forsinkelser, at kræve direkte erstatning for tab, der måtte opstå som følge heraf.«

I et mødereferat af 8. august 1985, (sagens bilag D), er bl.a. anført

»Bemærkninger til ref. af forrige møde

Ad pkt. 5: F gør opmærksom på, at han ved mødet anførte, at der savnes belæg for at gøre ansvar gældende, ud over de kontraktligt aftalte dagbodsbestemmelser.

1. E redegjorde for, at K fortsat udfoldede bestræbelser for at gennemføre de kontraktligt aftalte arbejder. Det anførtes, at der var truffet aftale om murerarbejdet. Der forhandles om betonarbejdet med mulig underentreprenør. Orientering vil blive givet, så snart resultatet foreligger (senest mandag 11.08.).

2. De for tidsplanen kritiske arbejder ligger i beton-, kloak- og belægningsarbejderne. Prisen på »samlede andele« af disse arbejder fremgår af kontrakten. Det aftaltes, at H og I fra K 09.08. gennemgår pladsen med henblik på at finde sådanne arbejder til udførelse på A's foranstaltning sideløbende med K's fortsatte arbejder, så indflytning kan finde sted første september.'

Af et mødereferat af 12. august 1985, (sagens bilag F), fremgår endvidere

»2. E udleverede forslag til tidsplan af 12.08.85 og oversigt over bygning og rampeanlæg refererende hertil.

3. Tidsplanen kasseredes, idet den tilgodeså A's brug af bygning 8 fra og med 1. september.«

Den 9. september 1985 tilskrev advokat C klagerens advokat, F, således

»Fra Rådgivende Ingeniørfirma B har jeg modtaget vedlagte opgørelse over de ved byggemødet den 4. ds. konstaterede mangler.

Med hensyn til afleveringstidspunktet for Deres klients entreprise skal jeg anføre, at entreprisekontrakten forudsætter arbejdet afsluttet senest fredag, den 31. maj 1985. Hertil kommer accepteret forsinkelse som følge af vejrlig og strejke, svarende til en udskydelse af færdiggørelsestidspunktet, som efter det for mig oplyste blev aftalt til torsdag, den 1. august 1985 ved et møde hos B tirsdag, den 4. juni 1985, og som er anført på Deres klients tidsplan af 20. s.m.

For forsinkelse ud over den 1. august d.å. forfalder der i henhold til § 7, stk. 3, i entreprisekontrakten dagbøder med kr. 108.480 pr. arbejdsdag.

Ved opgørelse af den samlede forsinkelse vil kunne modregnes spilddage efter tidspunktet for indgåelsen af ovennævnte aftale, det vil sige efter den 4. juni d.å.

På baggrund af opgørelsen af manglende arbejder, som skønsmæssigt er anslået til kr. 1.645.000 excl. moms samt et dagbodsbeløb, svarende til p.t. 28 arbejdsdages forsinkelse, skal jeg herved på min klients vegne begære min klients krav på dagbøder, p.t. kr. 3.037.440 modregnet i Deres klients tilgodehavende, og da jeg må konstatere, at min klients modkrav er større end Deres klients seneste acontobegæring, er det min opfattelse, at yderligere afregning/betaling må afvente den endelige slutopgørelse.«

Advokat F besvarede den 11. september 1985 denne skrivelse således

»Jeg anerkender herved modtagelsen af Deres skrivelse af 9. ds.

Den i det første afsnit af Deres skrivelse omtalte opgørelse medfulgte ikke Deres skrivelse. Jeg må derfor bede om at få tilsendt den nævnte opgørelse.

Jeg må reservere mig mine bemærkninger i anledning heraf.

Forsåvidt angår det ved Deres skrivelse rejste dagbodskrav, kan jeg allerede nu meddele Dem, at jeg er bekendt med, at mine klienter ikke kan anerkende, at der kan kræves dagbøder for tiden efter den 01.08.1985, idet de er af den opfattelse, at de har krav på, at datoen for byggeriets rettidige aflevering fastsættes til et væsentligt senere tidspunkt.

Jeg har i øvrigt bedt mine klienter om en nærmere redegørelse og skal snarest vende tilbage med en uddybning og præcisering af mine klienters standpunkt.«

Klagerens entrepriser i deres helhed blev færdigmeldt den 15. november 1985. Bygningerne var færdiggjort i begyndelsen af oktober 1985.

I skrivelse af 14. oktober 1985 fra advokat F til advokat C anføres

»Om byggeriets stadium oplyser mine klienter, at der mangler udførelse af maling af hovedtrappe samt færdiggørelse af nordtrappe og diverse finisharbejder, inden byggeriet er endelig afsluttet. Mine klienter oplyser endvidere, at de fornævnte malerarbejder efter aftaler med bygherren har været stillet i bero på bygherrens udførelse af elevatorarbejder, således at bygherrens lejere kunne anvende trapperne, mens elevatorarbejderne blev udført, hvorved bygherrens lejere kunne tage byggeriet i brug og bygherren undgå forsinkelsestab.

Mine klienter oplyser, at de idag har påbegyndt de afsluttende malerarbejder.

Mine klienter oplyser endvidere, at de har ubetalte forfaldne regningskrav på ca. kr. 2.600.000,00, hvortil kommer regningskrav på ca. kr. 1.600.000,00, der forfalder den 25.10.1985, heraf af ekstraarbejder for ca. kr. 1.000.000,00 , samt yderligere regninger for ekstraarbejder på ca. kr. 160.000,00, der forfalder den 31.10.1985.

Mine klienter kan ikke fortsat acceptere, at de omhandlede betydelige regningskrav tilbageholdes.

Bygherren har i forvejen sikkerhed for sine krav mod mine klienter i et tilbageholdt beløb på ca. kr. 760.000,00 og en sikkerhedsstillelse på kr. 1.200.000,00, svarende til 10% af tilbudssummen. Bygherren gør gældende, at han har krav på dagbøder fra den 1.8.1985. Det er mine klienters standpunkt, at bygherren ikke kan gøre krav på dagbøder fra denne dato. Mine klienter vil imidlertid indtil videre, til der har været en nærmere drøftelse af spørgsmålet, acceptere, at bygherren udover de fornævnte sikkerheder tilbageholder dagbøder med 1 o/oo af entreprisesummen pr. arbejdsdag indtil der har fundet en nærmere forhandling sted men må kræve, at forfaldne regningsbeløb med fradrag for dette dagbodsbeløb nu udbetales uden yderligere ophold. Hvis en sådan udbetaling ikke finder sted nu, vil mine klienter uden yderligere påkrav iværksætte en voldgiftssag med påstand om betaling af deres regningskrav.

For god ordens skyld imødeser jeg Deres snarlige meddelelse om, hvorvidt mine klienter kan forvente en udbetaling som den omhandlede.

Sluttelig bemærker jeg, at det under alle omstændigheder er aftalt, at ekstraarbejder skal betales uanset den eksisterende tvist.«

Den 5. september 1986 tilskrev advokat F advokat C og advokat J således

»På mødet torsdag den 28.08.1986 på mit kontor aftalte vi, at A nu skulle overveje at foretage en aconto udbetaling på det meget store tilbagehold.

Mine klienter ønskede næste møde i sagen afholdt i indeværende uge, men dette kunne ikke lade sig gøre. Det blev i den sammemhæng understreget, at udbetaling af en eventuel aconto betaling ikke skulle afvente forhandlingerne på det næste møde, der blev aftalt til onsdag den 10. ds. kl. 13.00.

Mine klienter har i dag kontakter mig og gjort opmærksom på, at de ikke har modtaget nogen aconto betaling på det tilbageholdte tilgodehavende.

I den anledning skal jeg efter drøftelse med mine klienter erindre om, at det for mine klienter er en forudsætning for yderligere forhandlinger i sagen, at de forinden mødet onsdag den 10.09.1986 har modtaget et ikke uvæsentligt aconto beløb. Det er mine klienters opfattelse, at der ikke er grundlag for yderligere forhandlinger, såfremt denne forudsætning ikke har kunnet opfyldes inden det berammede møde.«

I en skrivelse af 22. september 1986 fra advokat J til advokat F anføres bl.a.

» Som oplyst under vores telefonsamtale tirsdag den 9. ds., kræver betaling af et beløb en vedtagelse af bestyrelsen. Mine mandanter var som nævnt indkaldt til bestyrelsesmødet torsdag den 18. september med henblik på en drøftelse af sagen. Det har derfor ikke været muligt at efterkomme Deres ønske om betaling af et ikke uvæsentligt acontobeløb førend nu.

Som nævnt under vores telefonsamtale har parterne i mødet 28. august i år haft mulighed for at redegøre for deres respektive opfattelser af sagen. Jeg er derfor enig i, at det ikke har noget formål at afholde yderligere møder i sagen.

Mine mandanter har nu afholdt bestyrelsesmøde i sagen og truffet beslutning om fremsendelse af et efter mine mandanters opfattelse væsentligt beløb, da mine mandanter gerne ser sagen afsluttet forligsmæssigt.

Jeg vedlægger følgelig check stor kr. 1.300.000,00 til fuld og endelig afgørelse af parternes mellemværende. Beløbet fremsendes selv sagt uden enhver præjudice for en eventuel voldgiftssag og med forbehold om tilbagesøgning i det omfang Deres klienter skulle indgive voldgiftsklage.

I fortsættelse af vore drøftelser i mødet 28. august skal jeg fremkomme med følgende enkelte kommentarer til forklaring af beløbsstørrelsen. .....

Efter at have gennemgået den mellem B Rådgivende Ingeniørfirma og Deres klient udvekslede korrespondance må jeg medgive, at tidsplanen af 18/4 1985 ikke kan danne baggrund for opgørelsen af antallet af dage, hvor entreprisen er forsinket. Omvendt er der for mig at se ingen tvivl om, at entreprisen er væsentlig forsinket, og at forsinkelsen som minimum kan opgøres til 2 måneder, jfr. Deres brev af 3. juli i år.

Ved fremsendelse af nærværende beløb har mine mandanter som et realistisk oplæg til en forligsmæssig løsning på sagen nedsat sit erstatningskrav til kr. 1 mio. uagtet mine mandanter rent faktisk har haft et langt større nettotab. Jeg bemærker i den anledning, at mine mandanter rent faktisk har haft et huslejetab for etage 2 og 3 som følge af, at der ikke var adgang til etagerne grundet forhold, som efter mine mandanters opfattelse, udelukkende kan tilskrives Deres klient.«

Der er under den mundtlige forhandling afgivet forklaring af bl.a. ingeniør L, der ledede arbejdet for klageren, og akademiingeniør H, der hos B forestod projektering og byggeledelse. Der er endvidere dokumenteret en lang række byggemødereferater m.v.

Voldgiftsretten skal bemærke, at byggemødereferaterne kun sporadisk indeholder bemærkninger om forlængelse på grund af ekstraarbejder, der i alt beløber sig til ca. 2 millioner kr., spilddage, strejker m.v., og der er slet ikke, heller ikke efter modtagelsen af advokat F's brev af 11. september 1985 foretaget notering af forsinkelsesdage, der skulle kunne medføre dagbøder. Fra byggeledelsens side er kun noteret - sporadisk - at arbejdet eller dele heraf var forsinket eller stærkt forsinket.

Voldgiftsretten skal yderligere bemærke, at det da også har voldt indklagede og indklagedes advokater vanskeligheder at opgøre forsinkelsen. Advokat C har taget udgangspunkt i datoen 1. august 1985, J anfører i sin skrivelse af 22. september 1986 minimum 2 måneder, men intet antal dage.

I den fremlagte duplik er der taget udgangspunkt i datoen den 1. september 1985 eller i hvert tilfælde 1. oktober 1985, svarende til en af klagerens deltidsplaner. Det er således erkendt, at den tilbageholdelse, som blev foretaget af indklagedes advokat, har været uberettiget.

Voldgiftsretten skal herefter vedrørende dette dagbodskrav udtale

Karakteren af den opgave, der skulle udføres, har i sig selv vanskeliggjort det for såvel byggeledelsen som entreprenørerne at planlægge og styre arbejdet. Det må lægges til grund, at arbejdet først reelt kom i gang i slutningen af april eller begyndelsen af maj 1985. Der er af klageren udført ekstraarbejder for et i forhold til entreprisesummen meget betydeligt beløb, og arbejderne har været standset i sommerferien og på grund af strejke m.v.

Også under hensyn til den helt eksorbitante og usædvanlige dagbodssats, som indklagede har ment at kunne afkræve og rent faktisk afkrævede klageren, finder voldgiftsretten, at der af indklagede og byggeledelsen løbende burde være foretaget nøjagtige noteringer af de dage, som har kunnet bevirke forlængelser af arbejdsperioden, og af det antal dage, som indklagede og byggeledelsen anså for dagbodsudløsende. Dette må ganske særligt gælde efter advokat C's modtagelse af skrivelsen af 11. september 1985 fra advokat F, hvori der omgående er protesteret mod, at der forelå forsinkelse, som kunne henføres til klagerens forhold.

Voldgiftsretten har på det foreliggende grundlag ikke mulighed for at fastslå, om der foreligger forsinkelse, der alene kan henføres til klagerens forhold og finder det heller ikke muligt med blot nogen sikkerhed at skønne over varigheden af en sådan mulig forsinkelse.

Voldgiftsretten frifinder derfor klageren for indklagedes dagbodskrav.

Særligt vedrørende mindreydelsen vedrørende kloakarbejdet

Det fremgår af sagen, at indklagede under ombygningsarbejdet besluttede at udvide projektet med en ny togrampe, der skulle etableres på et sted, hvor klageren skulle udføre en del af hovedkloaken. Opførelsen af rampen blev overdraget entreprenørfirmaet M, og etableringen af den nævnte del af hovedkloaken blev ligeledes overdraget til dette entreprenørfirma. Parterne er uenige om værdisættelsen af klagerens herefter opståede mindreydelse.

Klageren har påstået mindreydelsen prissat til 30.000 kr. Der er taget hensyn hertil i klagerens påstand.

Indklagede har påstået beløbet fastsat til 140.243 kr., svarende til det beløb, som i overensstemmelse med en aftaleseddel af 20. august 1985 er betalt til M, (sagens bilag 7).

Voldgiftsretten finder på grundlag af det, der er oplyst om kloakeringsdybden, ledningslængden og de foreskrevne materialer m.v., at fradraget i anledning af mindreydelsen passende kan fastsættes til ialt 75.000 kr., og at det i klagerens påstand anførte beløb 976.000 kr. således skal nedsættes med 45.000 kr. til 931.000 kr.

Som følge af det anførte skal indklagede herefter betale 931.000 kr. til klageren med tillæg af renter, beregnet efter den renteberegningsmetode, som parterne har aftalt.

Indklagede skal i sagsomkostninger betale 60.000 kr. til klageren.

Voldgiftsrettens omkostninger skal ligeledes betales af indklagede.

T H I B E S T E M M E S

Indklagede, A, skal til klageren, K A/S, betale 931.000 kr. med tillæg af den forrentning, som parterne er enige om, samt i sagsomkostninger 60.000 kr.

Klageren frifindes for indklagedes selvstændigt nedlagte påstand.

Voldgiftsrettens omkostninger skal betales af indklagede.

De nævnte beløb skal betales inden 14 dage efter modtagelsen af kendelsen.

København, den 6. september 1991

Ole Skjøt Henning Funch Jensen Esben Kirkegaard

P.v.c.

Per Helwigh

I udbudsmaterialet for et ombygningsarbejde var fastsat bestemmelse om en dagbod på 1 o/oo. Udbudsmaterialet indeholdt skitsetidsplan, hvorefter arbejdet skulle være færdiggjort den 31.5.1985. Endelig arbejdsplan blev ikke udarbejdet. I den underskrevne entreprisekontrakt var færdiggørelsesfristen fortsat anført som 31.5.1985, men dagbodssatsen var uden særlig fremhævelse ændret til 1%. Byggeriet kom igang med betydelig forsinkelse, og der opstod undervejs yderligere forsinkelser af forskellige grunde.

Bygherrens advokat fremsatte krav om dagbøder fra 1.8.1985, hvilket entreprenørens advokat protesterede imod. Byggeriet blev færdigmeldt den 15.11.1985.

Karakteren af den opgave, der skulle udføres, fandtes at have vanskeliggjort arbejdets planlægning og styring, og det måtte lægges til grund, at arbejdet kom igang med forsinkelse og blev forsinket som følge af udførelse af ekstraarbejder, standsning i sommerferien, strejke m.v. Også under hensyn til den helt eksorbitante og usædvanlige dagbodssats, som bygherren havde afkrævet entreprenøren, fandt Voldgiftsretten, at der af bygherren og byggeledelsen løbende burde være foretaget nøjagtige noteringer af de dage, som havde kunnet bevirke forlængelser af arbejdsperioden, og af det antal dage som bygherren og byggeledelsen anså for dagbodsudløsende. Dette måtte ganske særligt gælde efter modtagelsen af entreprenørens indsigelse.

Voldgiftsretten havde på det foreliggende grundlag ikke mulighed for at fastslå, om der forelå forsinkelse, der alene kunne henføres til entreprenørens forhold, og fandt det heller ikke muligt med blot nogen sikkerhed at skønne over varigheden af en sådan mulig forsinkelse. Entreprenøren blev derfor frifundet for dagbodskravet.