Legislator Case Law & Legislation
W19916057925 DK

Modtagelse af '2/3 ventepenge' hindrer ikke modtagelse af kursusgodtgørelse.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1991 60579 Valid

Modtagelse af »2/3 ventepenge« hindrer ikke modtagelse af kursusgodtgørelse.

Et medlem klagede over, at arbejdsløshedskassen ikke havde fundet hende berettiget til kursusgodtgørelse i medfør af lov om arbejdsmarkedsuddannelser under deltagelse i et arbejdsmarkedsuddannelseskursus. Kurset var benævnt »Budgettering«.

Arbejdsløshedskassen begrundede afgørelsen med, at medlemmet ikke havde noget reelt indtægtstab under kursusdeltagelsen, fordi hun modtog 2/3 ventepenge.

Medlemmet var blevet ledig pr. 1. januar 1990. I henhold til overenskomsten fik hun derefter fuld løn i 3 måneder til den 1. april 1990. Derefter fik hun 2/3 løn svarende til 10.785 kr. pr. måned frem til den 31. december 1991. Samtidig modtog hun nedsatte dagpenge, idet »ventepengene« omregnes til timer.

Medlemmet henviste til, at hun ikke modtog nedsatte dagpenge under deltagelsen i det omhandlede kursus, idet hun ansås for ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hun mente derfor, at hun mistede indtægt ved at deltage i kurset.

Ankenævnet fandt, at medlemmet mistede både indtægt og arbejdsmuligheder ved at deltage i det omhandlede kursus, jf. § 1 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 887 af 28. december 1989.

Kassens afgørelse herom ændredes derfor.

Nævnet hjemviste herefter sagen til ny behandling i arbejdsløshedskassen med henblik på, om medlemmet opfyldte de øvrige betingelser for at opnå den søgte godtgørelse.

Endelig adm. afgørelse 1991 60579 Valid

Et ledigt arbejdsløshedskassemedlem modtog i henhold til overenskomst 2/3 løn (»ventepenge«) i en periode. Samtidig modtog hun nedsatte dagpenge, idet »ventepengene« omregnedes til timer.

Nævnet fandt, at medlemmet under kursusdeltagelse mistede både indtægt og arbejdsmuligheder, fordi hun ikke var til rådighed for arbejdsmarkedet under deltagelsen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →