Legislator Case Law & Legislation
W19916057825 DK

Forlænget dagpengeret - 'ventedagpenge'. Arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 3.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1991 60578 Valid

Forlænget dagpengeret - »ventedagpenge«. Arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 3.

Et medlem anmodede den 20. juni 1990 om udbetaling af dagpenge for perioden 25. -30. juni 1990.

Det fremgår af sagen, at medlemmet var i arbejdstilbud fra den 8. april 1986 til den 25. januar 1987, og at hun derefter opfyldte arbejdskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 1, frem til den 1. juli 1989.

Medlemmet fik imidlertid en forlænget dagpengeret, idet hun påbegyndte et uddannelsestilbud den 4. september 1989. Uddannelsestilbudet varede til den 2. februar 1990.

Herefter var medlemmet berettiget til 2. arbejdstilbud, og hun bevarede i henhold til § 55, stk. 3, retten til dagpenge, indtil arbejdstilbudet kunne påbegyndes. Hun påbegyndte den 2. maj 1990 sit 2. arbejdstilbud.

Hovedledelsen har begrundet afslaget på ansøgningen om feriedagpenge med, at medlemmet den 2. maj 1990 mistede retten til dagpenge.

Medlemmet har i sin klage bl.a. anført, at det må være en menneskeret at kunne holde ferie sammen med sine børn og sin mand.

Medlemmet fik i 1989 valget mellem et uddannelsestilbud og et arbejdstilbud, og hun føler sig ført bag lyset, fordi arbejdsformidlingen ikke informerede om, hvilken håbløs situation hun kom til at stå i ved at vælge uddannelsestilbudet.

Medlemmet havde nu holdt ferie i uge 26 og 31 i 1990, og hun havde måttet låne penge, som skulle tilbagebetales.

Direktoratet henviste til arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 h og anførte, at bestemmelsen bl.a. betød, at det var en betingelse for udbetaling af feriedagpenge, at lovens almindelige arbejdskrav i § 55, stk. 1, var opfyldt umiddelbart forud for feriens påbegyndelse.

Efter det oplyste opfyldte medlemmet ikke denne betingelse forud for påbegyndelsen af ferien i perioden 25. - 30. juni 1990, og medlemmet var derfor på daværende tidspunkt ikke berettiget til feriedagpenge.

Direktoratet havde ikke herved taget stilling til, om medlemmet på et senere tidspunkt i ferieåret 1990/91 ville kunne opnå ret til feriedagpenge. Direktoratet bemærkede dog vejledende, at formålet med det påbegyndte arbejdstilbud var, at medlemmet gennem lønarbejdet kunne generhverve retten til dagpenge, bl.a. ved at opfylde betingelsen i arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 1 eller stk. 4.

Ankenævnet tiltrådte Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens afgørelse, idet ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet selv havde valgt at holde ferie på de omhandlede tidspunkter, og ikke kan anses for at have opfyldt bestemmelserne for dagpenge på dette tidspunkt efter reglerne i § 55, stk. 1-4.

Endelig adm. afgørelse 1991 60578 Valid

Offentliggjort i Meddelelser fra DFA nr. 12/91.

Endelig adm. afgørelse 1991 60578 Valid

Et medlem, der valgte at holde ferie under et arbejdstilbud, var ikke berettiget til feriedagpenge i henhold til § 55, stk. 3.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →