Tilbagekaldelse af pensionsansøgning - skærpet arbejdskrav

Tilbagekaldelse af pensionsansøgning - skærpet arbejdskrav

Socialforvaltningen i medlemmets bopælskommune indberettede den 19. april 1989, at medlemmet den 18. april 1989 havde søgt om social pension.

Ved ny indberetning af 30. maj 1989 meddelte socialforvaltningen imidlertid, at pensionen først var søgt den 30. maj 1989, og ved indberetning af 26. oktober 1989 meddelte socialforvaltningen, at pensionen var blevet tildelt med virkning fra den 1. december 1989.

Den 28. juni og 4. september 1989 havde medlemmet gennem henholdsvis fællesorganisationens socialrådgiver og kommunen bedt om at få annulleret ansøgningen, idet medlemmet havde erklæret sig enig i, at hun på ansøgningstidspunktet ikke opfyldte betingelserne for pension, idet hun først ved udgangen af november 1989 fortabte sin dagpengeret.

På direktoratets foranledning oplyste medlemmets afdeling den 31. oktober 1989 telefonisk, at medlemmet fortsat fik udbetalt dagpenge, samt at pågældendes dagpengeret i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 55 ville ophøre den 31. november 1989. Afdelingen oplyste endvidere, at medlemmet på opfordring af kassen havde ansøgt om social pension, idet medlemmet ikke var efterlønsberettiget, og tildeling af pension inden medlemmet fyldte 60 år ville bevirke, at medlemmet ville kunne få et uarbejdsdygtighedstillæg af kassen i forbindelse med pensionen. Udbetaling af dagpenge til medlemmet blev ikke stoppet, da socialforvaltningen den 8. maj 1989 meddelte afdelingen, at pensionsansøgningen ville blive indstillet til afslag.

Hovedledelsen indstillede den 20. februar 1990, efter at have indhentet en nærmere forklaring fra afdelingen, over for direktoratet, at der ikke blev rejst tilbagebetalingskrav eller tildeling af sanktion over for medlemmet.

Hovedledelsen mente, at afdelingen havde forsøgt at sikre sig, at reglerne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 64 blev overholdt. Ledelsen udtalte, at den fandt, at medlemmet efter kommunens indstilling til afslag, og medlemmets efterfølgende anmodning om at få annulleret forespørgslen om pension, faktisk måtte anses for ikke at være omfattet af bestemmelserne, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 64.

Da medlemmet ifølge det fra afdelingen oplyste opfyldte betingelserne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 55 til den 30. november 1989, havde været tilmeldt arbejdsformidlingskontoret som arbejdssøgende og ansås for at have været til rådighed for arbejdsmarkedet i det omfang, arbejdsløshedsforsikringsloven foreskriver, var kassens ledelse enig med afdelingen og med kassens rejserevisor i, at medlemmet blev anset for berettiget til den dagpengehjælp, der var udbetalt til den 30. november 1989.

Direktoratet meddelte den 29. marts 1990, at direktoratet ikke fandt, at fejludbetalingen kunne tilregnes medlemmet, hverken som svigagtigt eller uagtsomt, hvorfor det fejludbetalte beløb ikke kunne kræves tilbagebetalt af medlemmet, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1.

Da kassen ikke havde krav på refusion for det fejludbetalte beløb, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 4, og direktoratets bekendtgørelse nr. 614 af 18. december 1985, blev kassen anmodet om at oplyse størrelsen af det fejludbetalte beløb.

Direktoratet bemærkede, at direktoratet ved afgørelsen havde lagt vægt på, at der ikke kunne fastlægges anden ansøgningsdato end den 30. maj 1989, og at afdelingen fejlagtigt havde genoptaget (og efterbetalt) dagpengeudbetalingen alene på grundlag af oplysning om kommunens indstilling til pensionsnævnet om afslag og brev fra fællesorganisationens socialrådgiver til kommunen bl.a. om genoptagelse af pensionssagen til virkning fra den 1. december 1989.

Over for ankenævnet anførte hovedledelsen bl.a. efter at have indhentet en udtalelse fra afdelingen

Det er således korrekt, at afdelingen i brev til kassens hovedkontor anfører, at hverken kommunens pensionskontor, der den 23. juni 1989 skriftligt indstillede medlemmet til afslag på ansøgningen om pension eller sagsbehandleren på Revaliderings- og Pensionsnævnet, deler direktoratets opfattelse, idet sagsbehandleren pr. telefon meddelte afdelingen, at medlemmet ikke opfyldte betingelserne for tilkendelse af pension fra og med den 1. juni 1989.

Afdelingen har endvidere i brevet oplyst, at Revaliderings- og Pensionsnævnet på trods af, at medlemmet henholdsvis den 28. juni og den 4. september 1989 gennem fællesorganisationens socialrådgiver anmodede om at få annulleret ansøgningen om pension af 30. maj 1989, alligevel den 5. oktober 1989 valgte at behandle ansøgningen og alligevel traf afgørelse om tildeling af førtidspension fra den 1. december 1989, samt oplyste, at denne beslutning - jf. sagsbehandleren - skyldtes medlemmets situation, bl.a. medlemmets høje alder samt relativt begrænsede erhvervserfaring, og at nævnet herudfra kunne forudse, at medlemmet pr. 1. december 1989 ville opfylde betingelserne for tilkendelse af pension.

Det er iøvrigt skriftligt bekræftet, af sekretariatslederen ved Revaliderings- og Pensionsnævnet ved skrivelse af 30. april 1990 - at medlemmet forud for pensionens ikrafttrædelse den 1. december 1989 - ikke opfyldte betingelserne, hverken angående helbreds- eller behovsbetingelserne for førtidspension, da man anså medlemmet for at være til rådighed for arbejdsmarkedet, og at der ikke var helbredshindringer herfor.

Det er ligeledes skriftligt bekræftet, at nævnets afgørelse af 5. oktober 1989 således var et afslag på førtidspensionen fra ansøgningsdatoen den 30. maj 1989 og frem til den 30. november 1989.

Kassens daglige ledelse har på et møde den 21. maj 1990 drøftet sagen og udtalte, at sagen i meget høj grad er atypisk, samt at når Revaliderings- og Pensionsnævnet skriftligt har meddelt afslag på pension, der blev ansøgt om den 30. maj 1989, så må dette ud fra den givne begrundelse stå ved magt, hvorfor det skal indstilles til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen at omgøre den under den 19. december 1989 trufne afgørelse, hvad angår udbetaling af dagpenge udbetalt til medlemmet i perioden 1. juni - 30. november 1989.

Mere principielt gjorde kassen gældende, at et medlem ikke er omfattet af det skærpede arbejdskrav forud for det tidspunkt, med virkning fra hvilket tidspunkt pensionen begynder at løbe, når medlemmets pensionsansøgning er afgjort, jf. § 64, stk. 2.

Kassen henviser endvidere til bemærkningerne til tidligere § 64, stk. 4, i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen fandt ikke grundlag for at ændre sin afgørelse og bemærkede, at direktoratets afgørelse af 29. marts 1990 alene vedrørte fastholdelse af den indberettede ansøgningsdato for social pension, men derimod ikke var en særskilt afgørelse vedrørende refusionsspørgsmålet.

Bemærkninger herom var alene en påmindelse til kassen om regulering af den allerede givne refusion som en konsekvens af fejludbetalingen, og som efter direktoratets praksis og sagsbehandlingsinstruktion altid skal meddeles kassen.

For så vidt angår sagens materielle indhold sammenholdt med kassens skrivelse til Arbejdsmarkedets Ankenævn af 7. juni 1990 bemærkedes, at der i sagen ikke kunne dokumenteres en senere ansøgningsdato end den 30. maj 1989, at pensionsnævnet havde kvitteret herfor og behandlet ansøgningen på grundlag heraf, og at der ikke forelå afslag på denne pensionsansøgning, der efter det oplyste var indgivet »i god tid«.

Det var direktoratets opfattelse, at såvel afdelingen som fællesorganisationens socialrådgiver havde vejledt i pensionssagen uden at være tilstrækkelig opmærksom på reglerne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 64, stk. 1 og 2, ligesom også hovedledelsen i sin skrivelse gav udtryk for fejlopfattelse af reglen i § 64, stk. 2.

Det tilføjedes, at direktoratet i forbindelse med henvendelse fra samme socialrådgiver i en sag vedrørende et medlem af en anden arbejdsløshedskasse, udførligt har redegjort for fremgangsmåden i forbindelse med ansøgning om social pension, der indgives i god tid før dagpengerettens udløb, jf. § 55.

Direktoratet fremhævede herunder, at de gældende regler giver mulighed for en glidende overgang mellem ydelser efter arbejdsløshedsforsikringsloven og loven om social pension også i sådanne tilfælde, hvor medlemmet henvender sig i god tid med henblik på vejledning om muligheden for overgang til pension. Det forudsætter imidlertid, at pågældende ved sin henvendelse gøres opmærksom på samspillet mellem reglerne, herunder at arbejdsløshedsdagpenge efter § 64 ophører med udgangen af ansøgningsmåneden.

Dette gælder også, når henvendelsen sker til arbejdsløshedskassen, der ligeledes har en vejledningspligt over for medlemmerne.

Endelig bemærkedes, at direktoratet i sådanne sager, hvor der »i god tid« er ansøgt om social pension, og hvor der er sket fejludbetaling, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 64, anmoder kassen om at være medlemmet behjælpelig med at få tildelt pensionen fra ansøgningstidspunktet, og at dette oftest efterkommes af de sociale myndigheder/pensionsnævnet under hensyntagen til den manglende eller forkerte vejledning.

Ankenævnet lagde til grund, at medlemmet efter modtagelsen af socialforvaltningens brev af 22. juni 1989, hvorefter kommunen havde besluttet at indstille til afslag på pensionssagen, ved skrivelser af 28. juni og 4. september 1989 havde tilbagekaldt den indgivne ansøgning om social pension dateret den 30. maj 1989, og at hun ikke ved disse breve kunne anses for at have indgivet ny begæring om pension.

Det forhold, at Revaliderings- og Pensionsnævnet senere tager pensionssagen op og den 5. oktober 1989 træffer afgørelse om tilkendelse af pension fra den 1. december 1989, kunne efter ankenævnets opfattelse ikke bevirke, at medlemmet var omfattet af reglen i arbejdsløshedsforsikringslovens § 64, stk. 2.

Dagpenge for perioden efter den 1. juni 1989 var således udbetalt med rette, og ankenævnet ændrede derfor Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens afgørelse.

Ingen

Et medlem, der havde indgivet ansøgning om pension den 30. maj 1989 - på et tidspunkt, hvor hun ikke opfyldte det skærpede arbejdskrav - tilbagekaldte denne ved skrivelser af 28. juni og 4. september 1989 efter at socialforvaltningen havde meddelt, at hun var indstillet til afslag. Revaliderings- og Pensionsnævnet behandlede alligevel pensionssagen og traf afgørelse om tilkendelse af pension pr. 1.

december 1989.

På denne baggrund var medlemmet ikke omfattet af arbejdsløshedsforsikringslovens § 64, stk. 2, og dagpenge udbetalt efter den 1. juni 1989 var derfor udbetalt med rette.