Legislator Case Law & Legislation
W19916057025 DK

Uddannelsesstøtte - udenlandsk statsborger med dansk ægtefælle

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1991 60570 Valid

Uddannelsesstøtte - udenlandsk statsborger med dansk ægtefælle

Ankenævnets brev af 25. september 1991

I et brev af 22. marts 1991 har De klaget over, at Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har afslået at dispensere fra kravet om dansk statsborgerskab som betingelse for at blive tildelt dansk uddannelsesstøtte. De har fremsat ønske om at få uddannelsesstøtte fra den 1. januar 1991.

De henviser til, at De har haft fast ophold i Danmark i 3 år, og at De i løbet af disse 3 år har haft arbejde i 25 måneder og 2 uger og kun i nogle få uger har været arbejdsløs. De har en søn med en dansk statsborger.

Styrelsen har i anledning af Deres klage afgivet en udtalelse i et brev af 30. maj 1991, hvoraf De har fået tilsendt en kopi. Styrelsen henholder sig heri til dens brev til Dem af 18. marts 1991, hvori afslaget er nærmere forklaret. De har med dette brev fået kopi af de relevante bestemmelser i Undervisnings- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 512 af 4. juli 1990 om uddannelsesstøtte.

Det ses af sagens akter, at styrelsen har stillet Dem uddannelsesstøtte i udsigt fra 1. november 1991, hvor De har opholdt Dem i 4 år i Danmark.

Ankenævnet kan tiltræde styrelsens afgørelse, der er i overensstemmelse med de gældende regler. De har ikke umiddelbart forud for ansøgningstidspunktet (18. december 1990) haft mindst halvtids-erhvervsarbejde her i landet, og ægteskab og barn med en dansk statsborger giver efter den hidtidige praksis ikke sådanne særlige tilknytningsforhold til Danmark, at De kan ligestilles med danske statsborgere ved tildeling af uddannelsesstøtte fra den danske stat.

Ankenævnet kan imidlertid oplyse, at bekendtgørelsen om uddannelsesstøtte er blevet ændret den 2. juli 1991, således at uddannelsessøgende, der ikke er danske statsborgere, kan få uddannelsesstøtte, når de umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 2 år og samtidig har været gift med en dansk statsborger. Ændringsbekendtgørelsen trådte i kraft den 17. juli 1991. De vil herefter kunne få uddannelsesstøtte allerede fra og med juli 1991.

Endelig adm. afgørelse 1991 60570 Valid

Udlænding med dansk ægtefælle kan indtil juli 1991 først få uddannelsesstøtte efter 4 års ophold i Danmark. Fra og med juli 1991 kræves kun 2 års ophold.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →