Depositum - indbetaling - tilbagebetaling - nye social- og sundhedsuddannelser
Statutory Text (3 Articles)
Depositum - indbetaling - tilbagebetaling - nye social- og sundhedsuddannelser
Undervisningsministeriets brev af 14. marts 1991
På given foranledning skal Erhvervsskoleafdelingen gøre opmærksom på, at social- og sundhedsuddannelserne i henhold til lov nr. 432 af 13. juni 1990 om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v. i lighed med de tidligere social- og sundhedsuddannelser er omfattet af lov nr. 827 af 21. december 1988 om depositum ved ungdomsuddannelser og videregående uddannelser m.v.
Amtskommunerne, Københavns og Frederiksberg Kommuner bedes derfor gøre de ansættende kommunale myndigheder og skolerne opmærksom på, at der af eleverne skal opkræves depositum på 300 kr. ved uddannelserne omfattet af loven (indgangsåret, grunduddannelsen til social- og sundhedshjælper og overbygningsuddannelsen til social- og sundhedsassistent).
Efter depositumbestemmelserne sker tilbagebetaling til den uddannelsessøgende, når denne har afsluttet den uddannelse, for hvilken der er indbetalt et beløb.
For social- og sundhedsuddannelserne betyder det
Når uddannelsen til social- og sundhedshjælper er gennemført, kan uddannelsen afsluttes og depositum tilbagebetales, med mindre skolen er bekendt med, at den uddannelsessøgende har indgået elevkontrakt om fortsættelse af uddannelsen til social- og sundhedsassistent.
Såfremt uddannelsen afbrydes undervejs er depositum tabt.
Såfremt uddannelsen genoptages på et senere tidspunkt, skal den uddannelsessøgende på ny indbetale depositum.
Efter afsluttet uddannelse til social- og sundhedsassistent tilbagebetales depositum.
Ved eventuel tilmelding til videregående uddannelse betales depositum på 500 kr.
Ingen
Depositumbetaling på 300 kr. ved tilmelding til de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v. Tilbagebetaling når indgangsåret er afsluttet med mindre elevkontrakt indgået om fortsættelse af uddannelsen.
Tilbagebetaling i øvrigt når uddannelsen er afsluttet