Fusion - Underskudsoverførsel. (* 1)

Fusion - Underskudsoverførsel. (* 1)

A Bank A/S klagede over den af Ligningsrådet afgivne bindende forhåndsbesked vedrørende de skattemæssige virkninger i forbindelse med fusion.

Spørgsmålene til Ligningsrådet var

1) Vil underskuddet i Investeringsselskabet B hidrørende fra indkomståret 1987 og 1988 kunne anvendes til modregning i A Banks sambeskatningsindkomst i indkomståret 1989 og eventuelle senere indkomstår inden for 5års fristen.

2) Er underskuddet i Investeringsselskabet hidrørende fra indkomstårene 1987 og 1988 omfattet af begrænsningsreglen i ligningslovens § 15, stk. 3, for indkomståret 1989 og eventuelle senere indkomstår inden for 5-års fristen?

Ligningsrådet havde svaret nej til spørgsmål 1 og ja til spørgsmål 2.

Det var oplyst, at der pr. 1. januar 1989 var sket en fusion, gennemført efter reglerne i fusionsloven, mellem C Bank og det klagende selskab som det fortsættende selskab. C Bank havde pr. 1. december 1986 overtaget hele aktiekapitalen i A/S D. Den 1. januar 1988 var dette selskabs virksomhed frasolgt, og det havde herefter som aktivitet kun at udleje en fast ejendom. Selskabet havde samtidig ændret navn til Investeringsselskabet B, og dets formål var nu at drive finansieringsvirksomhed.

Investeringsselskabet havde i 1987 og 1988 været sambeskattet med C Bank. Investeringsselskabet havde i 1987 og 1988 et underskud på 41 mio. kr., hvoraf C Bank i samme år via sambeskatningen havde udnyttet 18 mio. kr., hvorefter der bestod et restunderskud på 23 mio. kr. Ved fusionen pr. 1. januar 1989 havde det klagende selskab overtaget samtlige aktier i Investeringsselskabet.

ad spørgsmål 1.

Dette spørgsmål angik, hvorvidt det klagende selskab som fortsættende selskab kunne succedere i C Banks sambeskatning med Investeringsselskabet, således at dettes restunderskud på ca. 23 mio. kr. kunne anvendes til modregning i det klagende selskabs sambeskatningsindkomst i 1989 og eventuelt i følgende år inden for 5års fristen.

Efter fusionslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., anses formuegoder, der er i behold hos det ophørende selskab ved ophøret, for anskaffet af det fortsættende selskab på de tidspunkter og til de anskaffelsessummer, hvortil goderne er anskaffet af det ophørende selskab. Lovens § 8, stk. 6, har følgende ordlyd

»Foreligger der ved fusionen i et af selskaberne underskud fra tidligere år, kan dette underskud uanset bestemmelsen i ligningslovens § 15 ikke bringes til fradrag ved det fortsættende selskabs indkomstopgørelse. Dette gælder dog ikke, når et moderselskab fusionerer med et datterselskab, hvormed det har været sambeskattet indtil fusionsdatoen og i de seneste 5 indkomstår forud herfor.«

Under hensyn til, at det klagende selskab ikke havde været sambeskattet med C Bank i 5 år inden fusionen, havde Ligningsrådet ikke anset det klagende selskab for berettiget til at modregne restunderskuddet i Investeringsselskabet i sambeskatningsindkomsten for indkomståret 1989 og senere.

Selskabets revisor anførte, at det var den altovervejende hovedregel, at der var fuld succession i forbindelse med gennemførelse af en fusion efter fusionsskatteloven. Ved selskabets indkomstopgørelse kunne aktierne i Investeringsselskabet således anses som anskaffet af selskabet den 1. december 1986. Successionsadgangen måtte efter revisorens opfattelse også omfatte sambeskatningen, således at Investeringsselskabet og det klagende selskab måtte anses for sambeskattet allerede fra og med indkomståret 1987.

Det blev videre gjort gældende, at undtagelsesbestemmelsen i fusionslovens § 8, stk. 6, alene omfattede underskud i et af de fusionerende selskaber. Bestemmelsen omfattede derimod ikke underskud i ikke ophørende datterselskaber til de fusionerende selskaber. Investeringsselskabet var ikke fusioneret med noget andet selskab, og Investeringsselskabets underskud var derfor ikke omfattet af fusionslovens § 8, stk. 6.

Det var ifølge revisoren ikke - som antaget ved den bindende forhåndsbesked - korrekt, at restunderskuddet knyttede sig til det ved fusionen pr. 1. januar 1989 ophørende selskab, C Bank. Dette var udtryk for en udvidende fortolkning af fusionslovens § 8, stk. 6. Da bestemmelsen var en undtagelsesbestemmelse, måtte den skulle fortolkes indskrænkende.

En anerkendelse af, at det klagende selskab kunne udnytte underskuddet i sin sambeskatningsindkomst, ville heller ikke være i strid med sambeskatningsreglerne. Underskuddet måtte anses netop for opstået under det klagende selskabs sambeskatning med Investeringsselskabet som følge af successionsreglen i fusionslovens § 8, stk. 1.

Til støtte for selskabets synspunkt henvistes til Skattedepartementets afgørelse i SKDM 1981, side 152, nr. 51, »Selskabsbeskatning«, 8. udgave 1988, side 339, af Erna Christensen m.fl., Ligningsrådets afgørelse i Revisorbladet 1968/69, side 158, samt Statsskattedirektoratets afgørelse i Revision og Regnskabsvæsen 1977 SM, side 124.

Det blev fra selskabets side sammenfattende anført, at C Bank inden fusionen og det klagende selskab efter fusionen måtte anses for samme skattemæssige enhed, bortset fra tilfælde, hvor der var gammelt underskud i et af de fusionerede selskaber. Hverken det klagende selskab eller C Bank havde efter indkomståret 1988 underskud til fremførsel. Det klagende selskab måtte anses for at have været sambeskattet med Investeringsselskabet i 1987 og 1988 og kunne derfor i sin sambeskatningsindkomst for 1989 anvende underskuddet i Investeringsselskabet fra 1987 og 1988.

Told- og Skattestyrelsen udtalte under sagens behandling for Landsskatteretten, at man ikke fandt, at der var hjemmel til fremførslen. Det klagende selskab og Investeringsselskabet havde ikke været sambeskattet for de år, der var tale om. Sambeskatningen var ophørt i C Bank og Investeringsselskabet, og der kunne kun ske sambeskatning med fremadrettet virkning. Fusionsloven var udtømmende, og lovteksten gav ikke grundlag for den af det klagende selskab påståede fortolkning.

Landsskatteretten bemærkede, at bestemmelsen i fusionslovens § 8, stk. 6, 1. pkt., udelukkede, at et eventuelt underskud i det ophørende selskab, C Bank, ville kunne udnyttes af det klagende selskab. Retten fandt, at C Bank og Investeringsselskabet i relation til den nævnte lovbestemmelse måtte betragtes som en samlet enhed indtil fusionen, således at underskuddet i perioden indtil fusionsdatoen i Investeringsselskabet måtte sidestilles med et underskud i selve C Bank. Det måtte derfor på dette punkt have sit forblivende ved den bindende forhåndsbesked.

ad spørgsmål 2.

Ligningsrådet havde ved den bindende forhåndsbesked anset underskuddet i Investeringsselskabet fra indkomstårene 1987 og 1988 for omfattet af begrænsningsreglen i ligningslovens § 15, stk. 3, for indkomståret 1989 og eventuelle senere indkomstår inden for 5-års fristen.Bestemmelsen i ligningslovens § 15, stk. 3, har følgende ordlyd

»Såfremt mere end 50% af aktiekapitalen i et selskab, omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, ved indkomstårets udgang ejes af andre aktionærer end ved begyndelsen af et tidligere indkomstår, hvor den skattepligtige indkomst udviste underskud, kan underskud ikke nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter, jf. stk. 4. Tilsvarende gælder, såfremt andre aktionærer ved indkomstårets udløb end ved begyndelsen af underskudsåret råder over mere end 50% af den samlede stemmeværdi.«

Det var Ligningsrådets opfattelse, at fusionslovens § 8, stk. 1, medførte, at det klagende selskab allerede pr. 1. december 1986 måtte anses for ejer af aktierne i Investeringsselskabet i relation til opgørelse af avance/tab ved salg af aktierne i selskabet. Derimod fandt rådet ikke, at anskaffelsestidspunktet også kunne overføres i forbindelse med bedømmelse af, om et underskud kunne fremføres efter ligningslovens § 15, stk. 1, jf. stk. 3-6.

Selskabets revisor anførte, at begrænsningsreglen i ligningslovens § 15, stk. 3, blev gennemført ved lov nr. 837 af 18. december 1987. Ifølge ikrafttrædelsesbestemmelserne blev aktionærer, der ejede aktierne i selskabet den 24. november 1987, anset for at eje aktierne ved begyndelsen af indkomståret 1987 og tidligere indkomstår.

Som følge af fusionen med C Bank måtte det klagende selskab anses for at have været ejer af aktierne i Investeringsselskabet siden den 1. december 1986, idet selskabet havde succederet i C Banks anskaffelsestidspunkt, jf. fusionslovens § 8. Som følge heraf var der ikke sket nogen ændring i aktionærkredsen, efter at underskuddet var opstået. Hertil kom, at forholdet var det, at aktierne i Investeringsselskabet ikke var genstand for overdragelse, men at samtlige aktionærer i C Bank havde fået ombyttet deres aktier med aktier i det klagende selskab. Denne ændring i aktionærkredsen medførte ej heller, at underskuddet i Investeringsselskabet blev omfattet af begrænsningsreglen i ligningslovens § 15, stk. 3, idet aktierne i C Bank var børsnoterede, jf. § 15, stk. 6, sidste pkt.

Det blev sammenfattende gjort gældende, at aktierne ikke kunne anses for anskaffet af det klagende selskab den 1. december 1986 i en relation og i en anden relation den 1. januar 1989. Successionsreglerne i fusionsloven måtte nødvendigvis føre til, at et bestemt formuegode måtte anses for anskaffet af det fortsættende selskab på det samme tidspunkt i enhver skattemæssig henseende. Endelig anførtes det, at begrænsningerne i ligningslovens § 15, stk. 3-6, var udtryk for, at lovgiver havde ønsket at standse eller begrænse handel med underskud. I det foreliggende var der ikke sket handel med underskud, og der havde ikke været intentioner herom. Der var derimod tale om en fornuftig forretningsmæssig disposition.

Landsskatteretten var enig i, at aktierne i Investeringsselskabet i medfør af successionsreglerne i fusionslovens § 8 måtte anses for anskaffet af det klagende selskab den 1. december 1986. Retten fandt herefter i overensstemmelse med det fra selskabets side anførte, at underskuddene fra 1987 og 1988 i Investeringsselskabet ikke var omfattet af begrænsningsreglen i ligningslovens § 15, stk. 3, idet ejeren af aktierne i Investeringsselskabet var den samme ved begyndelsen af de indkomstår, hvorfra underskuddene hidrørte, som ved udgangen af det indkomstår, hvor underskuddene ønskedes udnyttet.

Besvarelsen af spørgsmål 2 blev herefter ændret til nej.

LV 1990, SD 1.3.

En bank var fusioneret med en anden bank. Den ophørende bank havde godt 2 år før fusionen overtaget hele aktiekapitalen i et selskab, og var sambeskattet med dette. Den fortsættende bank overtog selskabet, hvori der ved fusionen var et restunderskud på ca. 23 mio. kr. Landsskatteretten var enig i den af Ligningsrådet afgivne forhåndsbesked, hvorefter bestemmelsen i fusionslovens § 8, stk.

6, 1. pkt., udelukkede, at underskuddet i den ophørende bank kunne fratrækkes af den fortsættende bank. Underskud i selskabet måtte, da selskabet og den ophørende bank måtte anses for en enhed indtil fusionen, sidestilles med underskud i den ophørende bank. Derimod fandtes underskuddet i selskabet ikke at være omfattet af begrænsningsreglen i ligningslovens § 15, stk. 3, idet aktierne i selskabet ifølge successionsreglerne i fusionslovens § 8 måtte anses for anskaffet af den fortsættende bank på tidspunktet for den ophørende banks erhvervelse heraf.