Adoption. Tvangsadoption.
Statutory Text (3 Articles)
Adoption. Tvangsadoption.
Statsamtet forelagde en sag, hvor plejeforældre ansøgte om adoption af deres 13-årige plejebarn mod de biologiske forældres protest. Barnet havde været i pleje hos ansøgerne siden han var 7 måneder. Den biologiske mor, der var stofmisbruger og havde fået tvangsfjernet sit andet barn, ønskede ikke at give samtykke.
Barnet havde kun set den biologiske mor en gang ved et møde planlagt af de sociale myndigheder. Næste gang meldte moderen afbud til mødet.
Barnet havde givet samtykke til adoptionen.
Den biologiske far ønskede ikke at give samtykke til adoptionen, og oplyste, at han ville forsøge at komme i kontakt med barnet.
De sociale myndigheder var indforståede med adoption mod de biologiske forældres protest.
Civilretsdirektoratet havde intet at indvende mod, at ansøgningen blev imødekommet, når beslutningen havde været forelagt for den biologiske mor, og denne ikke havde forlangt sagen forelagt for Civilretsdirektoratet eller indbragt for retten.
Ingen
Civilretsdirektoratet havde intet at indvende imod en ansøgning om adoption af et plejebarn på trods af de biologiske forældres protest, når beslutningen havde været forelagt for den biologiske mor, og denne ikke havde forlangt sagen forelagt for Civilretsdirektoratet eller indbragt for retten.