Pengeinstitutter, indberetning, konkurs, bomassen (* 1)

Pengeinstitutter, indberetning, konkurs, bomassen (* 1)

I 1986 har Finanstilsynet til et kreditoplysningsbureau afgivet en udtalelse om, hvorvidt man finder det i strid med bank- og sparekasselovens § 54, stk. 2, at pengeinstitutter, der abonnerer på bureauets register, indrapporterer inkassosager til bureauet. Finanstilsynet har herefter fastsat følgende retningslinier ved pengeinstitutters indrapportering af inkassosager til bureauet

a) I sager, hvor kreditor først er nødsaget til at opnå dom over debitor for sit krav, forinden sagen kan fremsendes til fogedretten, f.eks. kassekreditkontrakter, overtræk på checkkonti m.v., må indberetning til ..... først ske, når der er afsagt dom over sagsøgte.

b) I sager, hvor kreditor er i besiddelse af et grundlag for tvangsfuldbyrdelse, jf. retsplejelovens § 478, og kan gå direkte til fogedretten, f.eks. lånedokumenter og pantebreve, må indberetning til .... først finde sted, når der har været afholdt fogedretsmøde, og der dermed er sket en tilførsel til fogedretsprotokollen.

Disse retningslinier er herefter indarbejdet i tillæg til abonnementskontrakt mellem kreditoplysningsbureauet og pengeinstitutterne.

Foranlediget af en konkret klagesag, hvor et pengeinstitut havde foretaget indberetning til bureauet på baggrund af en anmeldelse af en fordring i et konkursbo (konkursen var efterfølgende blevet stadfæstet og bekendtgjort sluttet i Statstidende) anmodede Registertilsynet i beretningsåret Finanstilsynet om en udtalelse om, hvorvidt det kan antages at være i strid med bank- og sparekasselovens § 54, stk. 2, at pengeinstitutter, der er abonnenter i bureauet, foretager indberetning af fordringer, der ikke er omfattet af retningsliniernes pkt. a og b, og som er anmeldt i konkursbo.

Finanstilsynet udtalte herefter

»Efter Finanstilsynets opfattelse vil det være i strid med pengeinstitutters tavshedspligt efter bank- og sparekasselovens § 54, stk. 2, at foretage anmeldelse til ..... af en debitor på grundlag af en konkursbegæring over denne og en heraf afledt anmeldelse af en fordring i et konkursbo.

Tilsynet har herved lagt vægt på, at der på tidspunktet for indgivelsen af konkursbegæringen til skifteretten ikke er sikkerhed for, at kreditor har et udækket tilgodehavende hos debitor, og at anmeldelse om begæring om konkurs ikke offentliggøres, jf. konkurslovens § 9, stk. 1.«

Registertilsynet forespurgte herefter Finanstilsynet, om det havde betydning, at den omhandlede indberetning fandt sted på et tidspunkt, der ligger efter, at konkursen er blevet stadfæstet og bekendtgjort sluttet i Statstidende, jf. konkurslovens § 155, stk. 1.

Finanstilsynet fremkom herefter med følgende udtalelse

»Under forudsætning af, at fordringen indgår i bomassen, vil et pengeinstitut efter Finanstilsynets opfattelse ikke overtræde sin tavshedspligt ved at indberette til ..... efter det tidspunkt, hvorkonkursen er blevet stadsfæstet og bekendtgjort sluttet i Statstidende.

Tilsynet har herved lagt vægt på, at oplysningerne om størrelsen af de anmeldte fordringer allerede er offentligt tilgængelige, jf. konkurslovens § 131, stk. 2, og at skifteretten godkender kurators boopgørelse og dermed dennes prøvelse af de anmeldte fordringer.«

(* 1) Registertilsynets Årsberetning 1991 side 130.

Lagt til grund efter indhentet udtalelse fra Finanstilsynet, at pengeinstitutter, der er abonnenter i et kreditoplysningsbureau, vil kunne foretage indberetning af fordringer, der er omfattet af en konkurs, såfremt fordringen indgår i bomassen og konkursen er blevet stadfæstet og bekendtgjort sluttet i Statstidende.