Et mønster for en ble blev ikke anset for at adskille sig væsentligt fra det kendte

Et mønster for en ble blev ikke anset for at adskille sig væsentligt fra det kendte

År 1991, den 22. november 1991 afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Gulmann)

følgende

KENDELSE i sagen j.nr. M 5/90: Klage fra Paul Hartmann Aktiengesellschaft, Forbundsrepublikken Tyskland, v/Patentbureau Hofman-Bang & Boutard A/S over Patentdirektoratets afgørelse af 26. april 1990 af mønster ansøgning nr. 1082/88.

Den 16. september 1988 indgav klageren en ansøgning om registrering af et mønster for en ble.

Patentdirektoratet fandt ved skrivelse af 30. august 1989 mønstret uegnet til registrering, idet mønstret ikke skønnedes at adskille sig væsentligt fra et mønster, der var registreret under MR 0266 1981.

Hertil anførte klageren i skrivelse af 30. oktober 1989 følgende

»En sammenligning af det modholdte mønster med mønstret ifølge ansøgningen viser, at de hos modholdet markante vandrette kanter er afrundede hos mønstret ifølge ansøgningen, og at den typiske sekskant i bleens rygdel (i tegningens nederste del) ikke findes. De forskellige længder af bleens forreste og bagerste dele er anatomisk betingede. Ligeså er forsnævringerne til benene påkrævet af tekniske grunde.

Hos det modholdte mønster er afstandene »a« mellem bleens polstring og dens kant hovedsagelig konstant - se bilag A. Hos mønstret ifølge ansøgningen er disse afstande »b« forskellige - se bilag B.

Hos det modholdte mønster er såvel den forreste kant som den bagerste kant en ret linie, som under en ret vinkel går over i siderne. Dette gælder ligeledes for polstringens forreste kant. Polstringens bagerste ende afgrænses af tre liniestykker med omtrent ens længde, og som danner vinkler med hinanden på omtrent 135 grader og går over i polstringens sider under samme vinkel.

Hos mønstret ifølge ansøgningen er bleens fire ydre hjørner afrundede, ligesom polstringen overalt har afrundede konturer.

Også tykkelsen af bleen ifølge mønsteransøgningen adskiller sig væsentligt fra tykkelsen af den modholdte ble. Bleen ifølge ansøgningen har i det væsentlige konstant tykkelse i hele sin længde, mens bleen ifølge modholdet er væsentligt tyndere i bleens bagerste del end i resten af bleen.

Det er derfor vor opfattelse, at mønstret ifølge ansøgningen adskiller sig væsentligt fra det af Direktoratet fremdragne registrerede mønster, og vi anmoder derfor om, at ansøgningen godkendes.

Endelig henledes Direktoratets opmærksomhed på, at samme mønster d 5.7.89 er blevet bekendtgjort i Norge. I Finland blev der efter bekendtgørelse af mønstret af indehaveren af mønsterrettighederne i Finland svarende til det af Direktoratet modholdte mønster nedlagt indsigelse, idet indsigeren netop fremdrog samme registrerede mønster, som Direktoratet har fremdraget i nærværende sag. Indsigelsen blev dog ikke taget til følge, idet begrundelsen herfor var, at mønstret ifølge ansøgningen ansås at adskille sig væsentligt fra det af indsigeren fremdragne materiale.'

Direktoratet afslog i skrivelse af 26. april 1990 ansøgningen med følgende begrundelse

»De af Dem nævnte forskelle på det ansøgte mønster og det allerede registrerede mønster, anses for mindre væsentlige for varens helhedsindtryk.«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 26. juni 1990 indbragt for Patentankenævnet. Som ankebegrundelse har klageren anført følgende

»De påpegede forskelle består i korthed i, at især de to bleer's konturer er forskellige, og dette gælder såvel for polstringens kontur som for konturen af kanten udenom polstringen. Hos den modholdte ble danner både forkanten og bagkanten en ret linie, som under de allerede påpegede vinkler går over i bleens sidestykker. I modsætning hertil har bleen iflg. ansøgningen overalt afrundede konturer.

Den modholdte ble har varierende tykkelse, idet bleen er tyndest bagtil og har aftagende tykkelse hen mod dens forreste ende. I modsætning hertil har bleen iflg. ansøgningen konstant tykkelse i hele sin længde.

Engangsbleer af den her omhandlede type har mellem deres forende og bagende en nærmest bleens forende beliggende indsnævring i bredden. Denne indsnævring er funktionelt betinget og tilpasset barnets anatomi. Den kan ikke tillægges nogen værdi ved vurdering af et mønsters registrerbarhed. Derimod har variationer ud fra den funktionelt betingede form tillægges sådan vægt, og disse forskelle er netop påpeget i nævnte skrivelse af 30. oktober 1989.

Endvidere henviser vi til vedlagte udskrift af dombogen fra Sø- og Handelsretten i København i sag nr. H107/1988, hvor der blev afsagt dom d. 24. november 1989.

Vi skal her særlig henlede opmærksomheden på rettens afgørelse, der lyder som følger

»T-beens grundform nyder ikke mønster- eller patentretlig beskyttelse, og muligheden for at variere bleens form begrænses af dens funktion og af tekniske-økonomiske hensyn til produktionen, og at undersiden af tværarmen i T-et kommer til at svare til halvdelen af fodstykket.

Under hensyn hertil, og uanset at forskellen mellem mønstrene bliver mindre fremtrædende på bleerne end på mønstrene, findes de af sagsøgte påpegede forhold - den forskellige udskæring af undersiden af T-armen og dermed fodstykket samt forskellen i overfladestrukturen - at etablere en efter mønsterlovens § 2, stk. 1, væsentlig adskillelse.«

I det foreliggende tilfælde betyder dette, at muligheden for at variere bleens form begrænses af dens funktion, dvs. tilpasning til barnets anatomi, hvilket indebærer, at bleen får en form med den nævnte indsnævring.

De allerede påpegede forskelle mellem mønstret iflg. ansøgningen og det modholdte mønster forekommer både ved en helhedsvurdering og ved et detailstudium af bleerne at være væsentlig større end mellem de to bleer som omhandlet i Sø- og Handelsrettens dom.'

Direktoratet har i anledning af klagen afgivet følgende udtalelse den 21. december 1990

»Direktoratet kan erklære sig enig i det i dommens præmisser anførte: at muligheden for at variere bleen's form begrænses af dens funktion.

Ved gennemgang af de i mønsterregisteret optagne bleer, kan det imidlertid konstateres, at der trods denne vares bundne funktion er ret store forskelle på bleer.

Som det fremgår af dommen, har Direktoratet ikke anset det under nr. 129 1977 registrerede mønster for en ble for at være til hinder for registrering af mønsteret MR 706 1986 for en ble. Den under retssagen fremlagte, af Molnlycke AB markedsførte ble, adskilte sig imidlertid mindre fra den under MR 129 1977 registrerede ble, idet bl.a. vaffelmønstret ikke trådte tydeligt frem.

Som følge af, at domme synes at stille begrænsede krav til forskellene, for at det kan statueres, at der foreligger væsentlig adskillelse, har den givet anledning til overvejelser i Direktoratet og til drøftelser på det nordiske tjenestemandsmøde i september 1990 af, hvor grænsen bør drages ved bedømmelsen af, hvornår bleerne adskiller sig væsentligt fra hinanden.

Der var på det nordiske tjenestemandsmøde enighed om, at dommens resultat i det mindste ligger på den yderste grænse af, hvor meget bleer kan ligne hinanden, uden at de kan anses for ikke at adskille sig væsentligt fra hinanden. Trods den begrænsning af muligheden for variation af udformningen som bleens funktion medfører, bør enkelte detailforskelle efter Direktoratets opfattelse ikke være tilstrækkelige, men der må være væsentlige forskelle fra hidtil kendte bleer for at en ble skal kunne registreres som mønster.

Medens den af Sø- og Handelsretsdommen omfattede ble udviste nogle forskelle, som - hvad enten de kan anses for betydningsfulde eller ej - i hvert fald var nyskabelser, nemlig T-armkanternes buede underside og fodens hjerteform, ses der ikke at være egentlige nyskabelser i de under MA 1082 1988 og 1084 10988 ansøgte bleer. De af klageren påpegede forskelle fra den modholdte ble er derfor mindre iøjnefaldende. Den tydeligste forskel er det forhold, at bleerne mangler den i den modholdte ble forekommende indsnævring i den ene ende, men herved kommer bleernes udseende til at nærme sig andre almindeligt kendte bleer.

Direktoratet må på denne baggrund, uanset Sø- og Handelsretsdommen, fastholde den opfattelse, at de ansøgte mønstre ikke adskiller sig væsentligt fra det under MR 266 1981 registrerede mønster.«

Ankenævnet har behandlet sagen i sit møde den 21. august 1991.

Klageren gav ikke møde.

Ankenævnet skal udtale

I henhold til de af Direktoratet anførte grunde, og idet det for Ankenævnet anførte ikke findes at kunne føre til andet resultat

bestemmes

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. S. Gulmann.

Ingen

Patentankenævnet stadfæstede Patentdirektoratets afgørelse, hvorefter et mønster for en ble ikke skønnedes at adskille sig væsentligt fra et andet registreret mønster, idet forskellene i de to mønstre måtte anses for mindre væsentlige for varens helhedsindtryk.