Et tætningsarrangement blev ikke anset for nyt

Et tætningsarrangement blev ikke anset for nyt

År 1991, den 11. november afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Laubst, Niordson,

Terndrup Pedersen)

følgende

KENDELSE i sagen j.nr. P 34/89: Klage fra Kosan Teknova A/S, Nivå, v/Internationalt Patent-Bureau over Patentdirektoratets afgørelse af 14. september 1989 af patentansøgning nr. 2572/87.

Den 21. maj 1987 indleverede klageren en ansøgning om patent på et »tætningsarrangement ved sammenstikningskoblinger med trykmediumgennemstrømning, navnlig mellem en gasflaskestuds og en påsat afgangsregulator«.

Ansøgningens krav lød således

»1.Tætningsarrangement ved sammenstikningskoblinger med trykmediumgennemstrømning, navnlig mellem en glasflaskestuds (1) og en påsat afgangsregulator (6), hvor en første koblingspart (1) indeholder en ventil (4), der er indrettet til at åbnes ved samling af de to koblingsparter (1,6), af hvilke den anden (6) har en tapdel (8) til indføring i mundingen (5) af den første koblingsparts trykmediumpassage (3), og hvor en i en af koblingsparterne siddende ringpakning (16) tjener til tætning af trykmediets strømningspassage mod omgivelserne, kendetegnet ved , at ringpakningen (16) er bevægeligt fastholdt i et i den anden koblingspart (6) udformet, i retning mod den første koblingspart (1) åbent ringrum (15) mellem tapdelen (8) og et denne omgivende skørt (14), mod hvis inderside ringpakningen (16) har tætnende anlæg, medens der mellem pakningen og tapdelen er trykmediumadgang til ringrummet (15) bag ved pakningen.

2. Tætningsarrangement ifølge krav 1, kendetegnet ved , at ringpakningen (16) er fjederbelastet mod ringrummets (15) åbning, der er afgrænset mellem skørtets (4) fri kant og et på tapdelen (8) udformet bryst (18), der i koblingens samlede tilstand er forskudt et stykke ind i mundingen (5) af den første koblingsparts (1) trykmediumpassage (3).«

Patentdirektoratet udtalte i skrivelse af 15. marts 1989

»1. Vi har nu færdiggjort nyhedsundersøgelsen og må herefter meddele Dem, at vi ikke har mulighed for at imødekomme ansøgningen, idet Deres opfindelse efter vores vurdering ikke adskiller sig væsentligt fra hvad der var kendt før ansøgningens indleveringsdag.

Vi begrunder vurderingen nærmere i det følgende

2. Man har længe kendt tætninger med 0-ringe, hvor 0-ringen er lejret »flydende« eller bevægeligt fastholdt i den ene af de to parter, der skal aftættes, og hvor tætningen fremkommer ved at 0-ringen af selve fluidumtrykket presses mod spalten mellem de to parter. Eksempler på denne teknik er vist i de tyske offentliggørelsesskrifter nr. 29 29 351 og nr. 32 33 182 og i USA-patentskrift nr. 2.871.221.

Specielt beskriver det sidstnævnte skrift en sådan tætning mellem to stort set stationære parter.

3. Det, De foreslår i beskrivelse og krav er ikke andet end den således kendte teknik anvendt i forbindelse med den omhandlede sammenstikningskobling. En sådan anvendelse ligger imidlertid efter vores vurdering inden for det, en sagkyndig kan anvise ved brug af sin rent faglige kunnen, især i betragtning af at det i forvejen er kendt at bruge en 0-ringtætning på det pågældende sted.

Heller ikke de detaljer ved Deres arrangement, som ikke kan læses direkte af de ovennævnte skrifter, såsom at ringen er fjedrebelastet mod tætningsstillingen, repræsenterer efter vores skøn den nødvendige adskillelse fra det kendte.'

Klageren indleverede derefter ved skrivelse af 5. september 1989 følgende præcisering af krav 1

»1. Tætningsarrangement ved sammenstikningskoblinger med trykmediumgennemstrømning, navnlig mellem en glasflaskestuds (1) og en påsat afgangsregulator (6), hvor en første koblingspart (1) indeholder en ventil (4), der er indrettet til at åbnes ved samling af de to koblingsparter (1,6), af hvilke den anden (6) har en tapdel (8) til indføring i mundingen (5) af den første koblingsparts trykmediumpassage (3), og hvor en i en af koblingsparterne siddende ringpakning (16) tjener til tætning af trykmediets strømningspassage mod omgivelserne, kendetegnet ved , at ringpakningen (16) er bevægeligt fastholdt i et i den anden koblingspart (6) udformet, i retning mod den første koblingspart (1) åbent ringrum (15) mellem tapdelen (8) og et denne omgivende skørt (14), mod hvis inderside ringpakningen (16) har tætnende anlæg, medens der mellem pakningen og tapdelen er trykmediumadgang til ringrummet (15) bag ved pakningen for belastning af denne til tæt anlæg mod den første koblingspart (1) omkring dennes passagemunding (5).«

I skrivelsen anførte klageren bl.a.

»DE 29 29 351 viser en tætning mellem en bøsningsformet yderdel 1 og en i forhold hertil bevægelig (roterbar eller forskydelig) inderdel 3 og med en 0-ring 7, der ligger i et ringspor 4 i inderdelen, og som via en boring 8 er indvendigt belastet af det mediumtryk, mod hvilket ringen skal holde tæt, idet trykket virker til at presse ringen udad til tæt anlæg mod yderdelens inderside.

DE 32 33 182 viser en tætning af samme type men med et bredere ringspor, der har sin største dybde (svarende til 0-ringens tværsnitsdiameter) ved midten, hvorfra dybden aftager til begge sider. Hensigten er, at 0-ringen skal være stort set ubelastet i sin midterstilling i sporet med ved et ensidigt mediumtryk eller ved en forskydning af inderdelen i forhold til yderdelen skal tvinges mod den ene side i sporet og derved skal presses tætnende mod dettes skrånende bund og mod inderdelen.

I US 2.872.221 viser tegningen en ventil med et stempellignende ventillegeme 18, hvis stempeldel 22 arbejder i et kammer 27, der gennem en boring 29 har åben forbindelse til ventilens udløb 16, og som indeholder en trykfjeder 21, der belaster ventillegemet i retning mod sædet 19. En nedadrettet tap 28 på ventillegemet træder på en membran 30, der styrer ventilens åbnebevægelse.

I patentskriftet lægges der vægt på, at ventillegemet skal være i hvert fald delvis aflastet, så at dets mere eller mindre åbne stilling ikke varierer med trykændringer i tilgangsstudsen 15. Ventillegemet har en neddrejning, hvortil tilgangstrykket har adgang, så at dette tryk virker aksialt på både den nedre og den øvre ringflade i neddrejningen. Mellem kanten 24 af den øvre ringflade og en hovedsagelig i samme plan liggende kant 25 i ventilens hus er der levnet et ringspor 23, og dette er dækket af en 0-ring 26, der skal hindre trykmediet i at trænge op i kammeret 27, og som af dette trykmedium er belastet i tæt anlæg mod de to kanter 24 og 25.

Der er altså tale om et tætningsarrangement med en 0-ring, der af det trykmedium, mod hvilket der skal tætnes, belastes aksialt til intensivering af tætningsvirkningen, men trods denne lighed er det vor opfattelse, at konstruktionen ifølge den foreliggende opfindelse i andre henseender afviger så meget fra den tekniske lære, der kan udrages af US patentskriftet, at dette ikke giver fornødent grundlag for Direktoratets negative udtalelser i skrivelsen af 15. marts 1989. Det kan således fremhæves, at patentskriftet ikke viser en sammenstikningskobling af den art, der er angivet i indledningen i ansøgningens krav 1, og ej heller viser 0-ringen anbragt mellem en tapdel og et omgivende skørt på den i kravets kendetegnende del angivne måde. Specielt er ringen ikke vist med afstand fra »tapdelen« (forstået som den neddrejede del af ventillegemet 18,22) og med sin ydre periferi i tæt anlæg mod »skørtet« (forstået som væggen 31 af holderingen 32). Disse særtræk ved det patentansøgte arrangement medfører, at 0-ringen så at sige belastes »bagfra« (på tegningen ovenfra), medens den i US-patentet belastes »forfra« (nedefra) og radialt indad, hvilket efter vor opfattelse markerer en væsentlig forskel, der taler klart imod udtalelsen i skrivelsens punkt 3 om, at opfindelsen ikke skulle være andet og mere, end hvad »en sagkyndig kan anvise ved brug af sin rent faglige kunnen«.

At det, som anført i det samme punkt i skrivelsen, er kendt at bruge en 0-ringstætning på det pågældende sted (altså i en sammenstikningskobling med trykmediumgennemstrømning som angivet i indledningen til ansøgningens krav 1), skal naturligvis ikke bestrides. Det fremgår jo allerede af kravets formulering samt af forklaringen i beskrivelsens 2. stykke (side 1, linie 11-25). For fuldstændighedens skyld vedlægger vi en skitse af den forklarede, kendte udførelse.

Vi kan følge Direktoratet derhen, at det her i landet ikke ville være patenterbart blot at modificere den kendte konstruktion ved at give 0-ringens (16) spor det tværsnit, der fremgår af DE 32 33 182, men en sådan modifikation ville jo heller ikke føre frem til den foreliggende opfindelse og dennes fordele.

Med kendskab til DE 29 29 351 kunne en sagkyndig måske nok få den tanke at skabe kanalforbindelse fra boringen 3 i den på skitsen viste, kendte udførelse til bunden af 0-ringen 16's spor, så at trykmedium fra boringen kunne belaste 0-ringen indad til fast anlæg mod tappen 8. Effekten herved ville imidlertid være problematisk, fordi trykmedium fra boringen samtidig vil lække op i ringsporet langs tappen 8 og derved belaste 0-ringen radialt udad og altså bort fra tappen. Lækage forbi 0-ringen og ud til omgivelserne via kuglelåsen ville følgelig ikke kunne udelukkes.

Ved arrangementet ifølge opfindelsen sker der også fra boringen 3 lækage langs ydersiden af tappen 8 og forbi 0-ringen 16, men det ad denne vej undvegne trykmedium udnyttes så at sige positivt, nemlig til opbygning af et tryk over 0-ringen, hvorved denne belastes mod sin tætningsstilling. Dette markerer en meget væsentlig forskel mellem opfindelsen og den (tænkte) kendte teknik.

Herefter resterer det spørgsmål, om en sagkyndig ud fra sin rent faglige kunnen og med kendskab til US 2.872.221 kunne modificere den på skitsen viste udførelse i retning mod den foreliggende opfindelse. Dette er efter vor opfattelse ikke tilfældet. Blandt andet kan det anføres, at US patentet ikke tager sigte på at hindre trykmediumlækage til omgivelserne (men til fjederkammeret 27) og at 0-ringen 26 ligger foran ventilen 19, 20 regnet i gennemstrømningsretningen og til stadighed - hvadenten ventilen er åben eller lukket - er belastet af det fulde mediumtryk. Forholdene er altså ganske andre end ved en sammenstikningskobling af den i ansøgningen omhandlede art.'

Direktoratet afslog ved skrivelse af 14. september 1989 ansøgningen med følgende begrundelse: »....

3. Som vi tidligere har dokumenteret, har tætninger med »flydende« tætningsringe længe været kendt. Især beskriver USA-patentskrift nr. 2.872.221 klart, at man ved en tætning mellem to stort set stationære parter med en cylinderformet anlægsflade kan erstatte en traditionel 0-ringstætning med en, hvor 0-ringen er anbragt »flydende« og af selve fluidet trykkes mod spalten, der skal aftættes. Hvorved bl.a. friktionen i den traditionelle tætning undgås.

4. I Deres ansøgning har De ikke beskrevet og karakteriseret andet end denne kendte teknik.

Vi er opmærksomme på, at der er detaljer ved Deres konstruktion, man ikke kan læse direkte i de skrifter, vi har nævnt, sådan som De også påpeger i Deres brev side 4, såsom at selve genstanden er en anden, idet der er tale om en sammenstikningskobling, at tætningsringen findes på en anden side af ventilen og at den spalte, der skal tætnes, udmunder i atmosfæren og ikke i et fjederhus.

5. Alle disse detaljer er imidlertid knyttet til den foreliggende genstand og ikke til tætningen, og repræsenterer kun en for en sagkyndig selvfølgelig konsekvens af ønsket om at bruge denne teknik til netop den omhandlede indstikskobling.

6. Den eneste detalje, der vedrører selve tætningen er den, De har nævnt i brevets side 2, nemlig at 0-ringen trykkes radialt udad og ikke, som vist i USA-patentskriftet, radialt indad. Denne afvigelse udgør efter vores mening ikke den nødvendige adskillelse fra det kendte, idet den måde, ringen trykkes ned på, afhænger af, hvor i genstanden spalten findes.

Selve det, at bruge den kendte teknik i den omhandlede forbindelse, repræsenterer efter vores vurdering kun et af de valg, en sagkyndig kan træffe blandt de muligheder, der er til rådighed til løsning af en sådan opgave.'

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 10. november 1989 indbragt for Patentankenævnet. Klageren har nærmere redegjort for, på hvilke punkter den ansøgte opfindelse væsentligt adskiller sig fra US-patentskrift nr. 2. 872.221. Klageren har i ankebegrundelsen også anført, at patenterbarheden er anerkendt af Den Europæiske Patentmyndighed (EPO).

Herom skriver klageren bl.a.

»Den seneste officielle skrivelse i den pågældende ansøgning (EP 88 304588.2, publiceret under nr. 0 292 308) er dateret 23. oktober 1989 og gentager fra en telefonsamtale den 12. oktober nogle indvendinger mod formuleringen af krav 1. Til imødekommelse af disse indvendinger foreslås nogle indholdsmæssigt betydningsløse ændringer, som fremgår af den vedhæftede kopi af de engelsksprogede krav. Nyhedsundersøgelsesrapporten i den europæiske ansøgning nævner fem patentskrifter, men de er alle henført til kategorien A (teknologisk baggrund). Det af Patentdirektoratet påberåbte US 2. 872.221 er ikke blandt de pågældende fem patentskrifter og er ej heller nævnt i den i den danske ansøgning indhentede nyhedsundersøgelsesrapport fra PCT (Stockholm). I begge tilfælde kan grunden være, at US patentskriftet vedrører en ventilkonstruktion, ved hvilken det problem, som den foreliggende opfindelse anviser en løsning på - tætning af en sammenstikningskobling mod lækage til omgivelserne - ikke forekommer.«

Klageren har nedlagt påstand om, at den påklagede afgørelse omstødes, således at ansøgningen optages til fortsat behandling på grundlag af de oprindelige krav, således som de nu er præciseret den 5. september 1989.

I skrivelse af 26. juni 1990 har klageren over for Ankenævnet uddybet ankebegrundelsen og har fremsendt kopi af betænkning af 13. februar 1990 fra EPO. Klageren har endvidere ved skrivelse af 11. juni 1991 fremsendt EPO-patentskrift.

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 7. august 1991.

For klageren mødte civilingeniør Ivar Jessen med udviklingschef Villy Kruger.

Klageren oplyste, at en tilsvarende ansøgning er meddelt patent i USA.

Han anførte videre navnlig, at O-ringen i det modholdte US-patent hviler på kanten af stemplet og kanten af huset, og at det centrale i dette patent er, at pakningen ruller om sin egen akse.

I modsætning hertil glider O-ringen i det ansøgte langs kanten af skørtet og lægger an mod fladen, ligesom det er forsynet med en fjeder til at overvinde friktionen.

Ankenævnet skal udtale

Med bemærkning, at det er kendt at anvende et tætningsarrangement med en O-ring, der belastes aksialt til forøgelse af tætningsvirkningen af det trykmedium mod hvilken, der skal tætnes, finder Ankenævnet af de af Direktoratets anførte grunde, og idet det for nævnet anførte ikke findes at føre til andet resultat, at den påklagede afgørelse må stadfæstes.

Herefter

bestemmes

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen Hans Chr. Thomsen T. Laubst. F. Niordson P. Terndrup Pedersen

Ingen

Ankenævnet stadfæstede Patentdirektoratets afgørelse, hvorefter et tætningsarrangement ved sammenstikningskoblinger med trykmediumgennemstrømning blev anset for kendt