'CORONAS DE CITA' anset for forveksleligt med 'CORONA DANICA'

»CORONAS DE CITA« anset for forveksleligt med »CORONA DANICA«

År 1991, den 27. maj afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Warnich-Hansen)

følgende

K E N D E L S E i sagen j.nr. V 20/89: Klage fra Skandinavisk Tobakskompagni A/S, Søborg, v/Patentbureau Hofman-Bang & Boutard A/S over Patentdirektoratets afgørelse af 30. juni 1989 af varemærkeansøgning nr. VA 2189 1986 fra Centro Industrial de Tabaqueros Asociados, S.A. (C.I.T.A.), Spanien, v/Larsen & Birkeholm A/S Skandinavisk Patentbureau.

Den 3. april 1986 indleverede Centro Industrial de Tabaqueros Asociados, S.A. (C.I.T.A.), Spanien, en ansøgning om registrering af varemærket CORONAS DE CITA (ordmærke) for klasse 34: Cigaretter. Ansøgningen blev den 5. august 1987 bekendtgjort i Dansk Varemærketidende.

Ved skrivelse af 17. september 1987 nedlagde klageren i medfør af varemærkelovens § 20, stk. 2, indsigelse mod registrering af det ansøgte mærke. Som begrundelse for indsigelsen anførtes, at CORONAS, som indgår i det ansøgte mærke, er en beskaffenhedsangivelse for varer i klasse 34 og dermed uegnet til registrering i medfør af varemærkelovens § 13. Endvidere blev varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 2 om forbud med registrering af vildledende mærker påberåbt.

I skrivelse af 9. december 1987 bestred ansøgeren, at mærket var uegnet til registrering for varearten cigaretter.

Ansøgeren anførte bl.a.

»Ordet CORONA er en beskaffenhedsangivelse for cigarer, idet det angiver, at cigaren i sin facon er tyk og lige. At CORONA derimod skulle mangle særpræg for cigaretter (som så vidt vides kun kan være formet som cylindre af varierende længde) har hverken indsiger eller andre fremlagt holdepunkter for. Der ses derfor ikke at være baggrund for indsigers henvisning til varemærkelovens § 13«.

Ansøger havde ikke bemærkninger til klagerens henvisning til varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 2, da denne bestemmelse ved en fejl var forkert angivet i indsigelsen. Ansøger ønskede ikke senere at udtale sig om henvisningen til § 14, stk. 1, nr. 2.

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 30. juni 1989 og afviste indsigelsen med følgende begrundelse

»Det er direktoratet bekendt, at ordet Corona er en betegnelse for en bestemt type cigarer, der har en særlig facon, og dette ord har direktoratet derfor fundet uegnet til registrering i medfør af bestemmelsen i § 13 i varemærkeloven, da det kan angive varens beskaffenhed. Ordet Coronas er tillige fundet uegnet til registrering for cigarer i medfør af ovennævnte lovbestemmelse, da ordet Coronas kan anses for en uvæsentlig ændring af ordet Corona.

Ordet Corona er derimod ikke en beskaffenhedsangivelse for cigaretter, og betegnelsen Coronas De Cita kan ikke med en uvæsentlig ændring anses for at angive varens beskaffenhed for cigaretter.

Indsigelsen nedlagt i medfør af § 13 i varemærkeloven kan derfor ikke tages til følge.

Det er direktoratets opfattelse, at ej heller indsigelsen nedlagt under henvisning til bestemmelsen i § 14, stk. 1, nr. 2, kan tages til følge, idet det forhold, at Corona er en bestemt type cigarer, ikke gør mærket Coronas De Cita vildledende for cigaretter«.

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 29. august 1989 indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at ansøgning VA 2189 1986 CORONAS DE CITA afslås som forvekslelig med registrering VR 81 1920 CORONA DANICA i medfør af varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 6, og § 6, stk. 1.

Klageren har som ankebegrundelse anført følgende

»Når henses til, at elementet Coronas/Corona i det anmeldte og det registrerede mærke må anses for at have tilstrækkeligt særpræg til at kunne registreres for cigaretter, finder vi, at det anmeldte mærke CORONAS DE CITA bør afslås som forveksleligt med det registrerede mærke CORONA DANICA, idet mærkerne både visuelt og auditivt kommer uhyre tæt på hinanden.

For så vidt angår det visuelle indtryk af mærkerne er der her tale om vurderingen af to ordmærker overfor hinanden, nemlig

CORONAS DE CITA

CORONA DANICA

hvor de første elementer Coronas/Corona er quasi-identiske, og slutelementerne De Cita/Danica har samme længde, samme antal stavelser og samme begyndelses- og slutbogstav.

Hertil kommer, at sprogrytmen i de to mærker er helt identiske, således at også den auditive lighed mellem mærkerne er meget udtalt.

Rent begrebsmæssigt fremstår mærkerne CORONAS DE CITA/CORONA DANICA begge som »latinsksprogede« mærker. En eventuel forskel i mærkernes betydning kan ikke forudsættes så bekendt, at den kan tjene til at adskille mærkerne i forbrugernes bevidsthed'.

Ansøgeren har ved skrivelse af 8. januar 1990 nedlagt påstand om stadfæstelse af direktoratets afgørelse, og har henvist til argumentationen i ankesag V 19/89, hvor ansøger har anført

»Mærkedelen DANICA i sig selv er i besiddelse af fornødent varemærkemæssigt særpræg.

Som analoge tilfælde skal vi pege på direktoratets afgørelser gående ud på, at

FAMOUS AMOS = ej = AMO

GISELE DALVINE = ej = GISELA

THE THREE GRACES = ej = GRACE

Som det vil ses, adskiller de tre »et-ords-mærker« sig fra de tilsvarende »flere-ords-mærker« ved et enkelt bogstav, ganske som i det foreliggende tilfælde CORONAS/CORONA DANICA.

At der til forveksling i princippet kræves, at der består (fuldstændig) identitet mellem mærket på et ord og et af de ord, som indgår i det andet mærke, bekræftes s. 58, venstre spalte i Rigmor Carlsens ovennævnte værk, hvori det hedder: »Mærker, der består af flere ord, anses ligeledes kun for forvekslelige med mærker, der består af et af ordene, hvis det er identisk med dette ord, f.eks. vil »TOMA IMPULSE« ikke blive anset for forveksleligt med »IMPULSIN« og »VITA LOLA« ikke med »ROLA«».

Til de i klagers skrivelse nævnte eksempler skal vi anføre, at disse ikke er analoge med CORONAS/CORONA DANICA, idet

1) den eneste registrerbare mærkedel i det øverste eksempel er »L'EGLISE«, idet CUVEE betyder vinfad og dermed må betragtes som beskrivende i forbindelse med vin, og idet Saint Emilion er en oprindelsesangivelse

2) STAR forekommer identisk med DEATH STAR: og

3) Mærkedelen -LUBE formentlig er beskrivende for de relevante varer, idet ordet er en dagligdags forkortelse for lubrication.

Hvad angår den ligeledes anførte indsigelsessag BATARO/BAT gør vi gældende, at afgørelsen er et udslag af den praksis, som er beskrevet s. 56, venstre spalte, øverst i Rigmor Carlsens nævnte værk. Denne praksis angår det tilfælde, at der til et eksisterende mærke føjes en eller flere stavelser, hvilket ikke er tilfældet i den foreliggende sag.

Hvad ovenfor er anført mod forvekslelighed, gælder så meget desto mere for konflikten CORONA DANICA/CORONAS DE CITA'.

I anledning af klagen har direktoratet ved skrivelse af 16. marts 1990 afgivet følgende udtalelse

»For så vidt angår mærket Coronas De Cita finder direktoratet det så forskelligt fra Corona Danica, at der ikke kan anses for at være nogen risiko for forveksling mellem disse mærker. Ingen af de i mærkerne optagne ord er identiske, og det forhold, at det ene ord indeholder ordet Corona og det andet Coronas er ikke tilstrækkeligt til at bevirke, at mærkerne er forvekslelige, når henses til de vidt forskellige ord de Cita og Danica«.

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 28. februar 1991.

For klageren mødte advokat Chr. Levin Nielsen sammen med varemærkekonsulent Marianne Vejlsgaard.

Ansøgeren gav ikke møde.

Klageren henholdt sig til den skriftlige klagebegrundelse.

Ankenævnet skal udtale

Det lægges ved sagens afgørelse til grund,

at der er varesammenfald mellem varemærket CORONA DANICA og det ansøgte, og

at det ansøgte mærke CORONAS DE CITA vedrører noget meget karakteristisk, som er forveksleligt med det modholdte, indarbejdede mærke CORONA DANICA.

Ankenævnet tager derfor klagerens påstand til følge.

Thi

bestemmes

Varemærkeansøgning nr. 2189/1986 aslås.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. J.C. Warnich-Hansen.

Ingen

En ansøgning om varemærkebeskyttelse af ordmærket CORONAS DE CITA blev afslået, da mærket blev anset for forveksleligt med det registrerede varemærke CORONA DANICA