PAN anset for forvekselig med PAW sko

PAN anset for forvekselig med PAW sko

År 1991, den 26. juni 1991 afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Gulmann)

følgende

K E N D E L S E i sagen j.nr. V 10/90: Klage fra Firmaet Erland Kops, København, v/Patentbureau Hofman-Bang & Boutard A/S over Patentdirektoratets afgørelse af 24. januar 1990 af varemærkeansøgning VA 7751 1987.

Den 20. november 1987 indleverede klageren en ansøgning om registrering af varemærket PAN (ordmærke) for følgende varer i klasse 25: »skotøj til udøvelse af sport, især tennissko«. Ansøgningen er senere begrænset til alene at angå: »tennissko«.

I skrivelse af 6. februar 1989 udtalte Patentdirektoratet, at det ansøgte varemærke var fundet forveksleligt med følgende registrerede varemærker

1. VR 1930 1946 PETER PAN (ordmærke)

2. VR 2045 1974 PAW SKO (ordmærke), registreret for klasse 25: »skotøj (registreringen omfatter ikke trikotage)».

Klageren skrev i denne anledning den 24. februar 1989 til direktoratet bl.a. følgende

»I øvrigt skal vi anmode om, at spørgsmålet om det anmeldte mærkes forvekslelighed med det af Direktoratet fremdragne registrerede varemærke, VR 2045-1974 PAW SKO, tages op til fornyet overvejelse.

Vi henviser særlig til, at det anmeldte mærke PAN har en helt bestemt betydning, nemlig som navnet på skovguden Pan, medens ordet PAW er det engelske ord for en pote, og i øvrigt også er kendt som drengenavn, jf. en roman af Torry Grested udgivet 1918 ved navn »Paw«. Ifølge oplysning fra biblioteksvæsenet læses denne roman stadig i vidt omfang, hvorfor vi må fastholde, at ordene PAN og PAW giver vidt forskellige associationer.

Ud fra en auditiv og visuel betragtning er det i øvrigt vor opfattelse, at mærkerne ikke ligner hinanden tilstrækkeligt til at kunne forveksles som varemærker. For det første indeholder ordet PAW det sjældent anvendte og meget karakteristiske bogstav »W«, som er usædvanligt forekommende i det danske sprog som slutbogstav i ord. Derved opnår ordet PAW en særlig karakter, som gør det vanskeligt at forveksle med andre varemærker.

Ud fra en auditiv betragtning kan vi i øvrigt påpege, at midtervokalen »A« i begge mærker udtales højst forskelligt, idet vokalen »A« i ordet PAN er flad, medens vokalen »A« i PAW udtales som et rundt »A«.

I øvrigt kan vi henvise til »Registreringspraksis 1880-1980«, hvori det fremhæves, at man i forbindelse med bedømmelse af forvekslelighedsspørgsmålet mellem meget korte ord lægger vægt på, at netop forskel i konsonanter er tilstrækkelig til, at mærkerne ikke kan anses for forvekslelige'.

Klageren indsendte et samtykke fra indehaveren af VR 1930 1946, hvorefter der blev set bort fra denne registrering.

Den 16. marts 1989 fastholdt direktoratet, at mærkerne var forvekslelige. Direktoratet anførte følgende

»Sagen har herefter været taget op til fornyet overvejelse, men det er fortsat direktoratets opfattelse, at mærkerne er forvekslelige, idet det alene er sidste bogstav der er skiftet ud. Der er endvidere en vis visuel lighed mellem N og W«.

Klageren fastholdt ved skrivelse af 19. september 1989, at mærkerne ikke kan anses som forvekslelige og anførte til støtte herfor

»Vi henviser i denne forbindelse til, at varemærket DAV VR 3841 1986 er registreret for en række varer i klasse 16, uanset forekomsten af to tidligere registrerede figurmærker indeholdende ordet DANPAP, henholdsvis VR 772 1944 og VR 1940 1980, hvoraf i hvert fald den sidstnævnte er registreret for alle varer i klasse 16.

Vi anser dette tilfælde for fuldstændig analogt med nærværende tilfælde, idet de mærker, der har foreligget til bedømmelse over for hinanden, nemlig henholdsvis DAV og DANPAP, frembyder de samme ligheder som i nærværende situation, idet DANPAP er at sammenligne med PAW SKO, nemlig et varemærke sammensat med en vareartsangivelse.

I øvrigt henleder vi Patentdirektoratets opmærksomhed på, at et varemærke indeholdende ordet SAW, nemlig VR 3630 1987, er registreret, uanset forekomsten af et mærke indeholdende ordet SAS, VR 2282 1986, idet vi gør opmærksom på, at der foreligger vareartslighed i klasse 12.

Det ses således, at Patentdirektoratet tidligere i analoge tilfælde har registreret mærker side om side, som frembød de samme lighedspunkter som i nærværende sag«.

Den 24. januar 1990 afslog direktoratet ansøgningen under henvisning til varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 6, idet mærket var fundet forveksleligt med det under VR 2045 1947 registrerede mærke, uden at samtykke var indgivet fra indehaveren af registreringen.

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 21. marts 1990 indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at direktoratets afgørelse omstødes. I ankebegrundelsen skriver klageren bl.a.

»Vi kan ikke være enige med Patentdirektoratet i, at der er en vis visuel lighed mellem bogstaverne »N« og »W«, idet der i så fald må kunne statueres lighed mellem en række af alfabetets store bogstaver bestående af op- og nedadgående streger anbragt enten vertikalt eller på skrå.

Vi må medgive Patentdirektoratet, at det alene er sidste bogstav i mærkerne PAN og PAW som adskiller disse fra hinanden, men efter vor opfattelse har dette både stor visuel og auditiv betydning. Vi har tidligere redegjort for, at konsonanten »W« er ualmindeligt forekommende som slutbogstav i danske ord, og vi finder yderligere, at »W« og »N« ikke er visuelt forvekslelige.

For så vidt angår mærkernes auditive indhold, har vi tidligere påpeget den store udtalemæssige forskel mellem mærkerne. Hertil kommer, at konsonanten »W« er en diftong, der udtales som bogstavet »U«. Forekomsten af diftonger i varemærker har tidligere spillet en afgørende rolle ved bedømmelsen af mærkers forvekslelighed. Vi henviser her til »Registreringspraksis 1880-1980« pag. 174, hvor mærkerne DREUMEX og DUMEX ikke ansås for forvekslelige på grund af udtalen, nemlig at diftongen »EU« i mærket DREUMEX udtaltes som bogstaverne »ØJ«, hvilket i høj grad bidrog til at adskille mærkerne fra hinanden. Vi henviser endvidere til en afgørelse trykt på samme side, hvorefter mærkerne DUROC og EUROC heller ikke blev anset for forvekslelige, idet diftongen »EU« i ordet EUROC medførte, at ordene auditivt afveg betydeligt fra hinanden.

På grundlag af det ovenfor anførte, såvel vedrørende mærkernes auditive som visuelle forskellighed og ikke mindst på grund af den begrebsmæssige forskellighed skal vi herved anmode om, at Patentankenævnet omgør Patentdirektoratets afgørelse og tilbagesender sagen til videre behandling'.

I anledning af klagen har direktoratet ved skrivelse af 14. november 1990 afgivet følgende udtalelse

»Da ansøgningen omfatter skotøj til udøvelse af sport, især tennissko i klasse 25 er der varekollision, og det afgørende for, om det ansøgte og registrerede mærke herefter kan anses for forvekslelige, er om der foreligger mærkelighed.

Klageren har tidligere gjort gældende, at ordet Pan har en hel bestemt betydning som navnet på skovguden Pan, medens ordet Paw er det engelske ord for pote og også kendes som navnet på en figur i en roman af Torry Grested. Der var derfor forskellige associationer hvad angik de to ord, og disse var også fra en auditiv og visuel betragtning så langt fra hinanden, at de ikke kunne forveksles. Der var henvist til, at »W« i Paw er et bogstav, der er sjældent anvendt, og at midtervokalen »A« udtales forskelligt. Endvidere har klageren henvist til, at der findes analoge tilfælde, hvor direktoratet ikke har fundet mærker forvekslelige.

Direktoratet har i sine skrivelser under sagens behandling påpeget, at Pan og Paw har de to første bogstaver fælles, og at det kun er den sidste konsonant, der er skiftet ud, samt at der er en vis visuel lighed mellem bogstaverne »N« og »W«. Dette bevirker, at ordene visuelt ligner hinanden, men der er også en vis auditiv lighed. Når det drejer sig om små korte enstavelsesord med kun tre bogstaver, vil sådanne ord let kunne forveksles, når de har de to første bogstaver fælles, idet det er den første del af mærkerne, der præger sig i det købende publikums bevidsthed. Således har direktoratet tidligere fundet Man og Maw forvekslelige, og Industriministeriet har stadfæstet en afgørelse fra direktoratet om, at ordet Vick er forveksleligt med ordet Vip, og at ordet Luvs er forveksleligt med ordet Lux.

Klageren har henvist til, at ordet Saw, der er registreret under VR 3630 1987 sameksisterer med et mærke indeholdende ordet SAS registreret under VR 2282 1986 til trods for, at der er varekollision. Hertil skal bemærkes, at det i dette tilfælde drejer sig om to figurmærker, der er særdeles forskelligt udført. Der er derfor ingen visuel lighed mellem de to mærker. I øvrigt vil S a w naturligt blive opfattet som enkeltstående bogstaver på den måde de er anbragt på i mærket, og det samme vil bogstaverne SAS blive i det andet registrerede mærke, idet det også er forkortelsen for ordene Scandinavian Airlines System. De to mærker er ikke forvekslelige efter direktoratets opfattelse.

Hvad angår ordene Dav og Danpap er dette tilfælde heller ikke analogt med nærværende. Det er ikke ordene Dan Pap, der er registreret, men Danpap i eet ord og det er dette ord, der skal sammenlignes med Dav. De to Danpap registreringer er også figurmærker, og dette gør mærkerne meget forskellige fra Dav, der også har en vis figurmæssig udformning. Der kan i denne forbindelse henvises til Østre Landsrets Dom af 24. november 1982. Landsretten udtalte bl.a., at da ordet Dan som en forkortet betegnelse af Danmark eller dansk er almindeligt benyttet som led i varemærker og firmanavne, fremtræder mærker og navne, der indeholder dette led sammen med en generel varebetegnelse, ikke med et sådant særpræg, at de kan nyde beskyttelse over for andre mærker og navne, medmindre disse er næsten identiske og anvendes som betegnelse for varer af stort set tilsvarende art.

De eksempler der til sidst henvises til, nemlig at direktoratet ikke har fundet Dreumex forveksleligt med Dumex og Duroc forveksleligt med Euroc synes ikke analoge med nærværende tilfælde, men der blev ved disse afgørelser lagt vægt på, at forstavelserne, specielt hvad angik »Du« og »Eu« var særdeles forskellige. Det skal tilføjes, at spørgsmålet om, hvorvidt ordene Pan og Paw er forvekslelige har været optaget til afgørelse i direktoratet i en tidligere sag, og i dette tilfælde fandt direktoratet mærkerne forvekslelige. Den af direktoratet trufne afgørelse stemmer derfor med praksis'.

Ankenævnet har behandlet klagen på sit møde den

4. april 1991.

For klageren mødte cand.jur. Birgit Wiborg.

Klageren henviste til den skriftlige klagebegrundelse og fremhævede herved navnlig, at der bør lægges vægt på ordenes semantiske betydning, ligesom det må antages, at PAW SKO forhandler sko af andre mærker end PAW.

Ankenævnet skal udtale

Selv om der foreligger en vis auditiv forskel, er der tale om en visuel lighed og varesammenfald på et område, hvor et kort varemærke let kan misforstås eller misopfattes. De af klageren anførte eksempler DAV/DANPAP, DREUMEX/DUMEX og DUROC/EUROC adskiller sig såvel visuelt som auditivt betydeligt fra hinanden.

Med disse bemærkninger stadfæster Ankenævnet afgørelsen.

Thi

bestemmes

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen Hans Chr. Thomsen S. Gulmann

Ingen

ordmærket PAN, der var søgt registreret for »fodtøj« til udøvelse af soprt, især tennissko' blev anset for forvekseligt med det registrerede varemærke PAW sko (ordmærke), der var registreret for sko. Ansøgningen blev afslået