'CORONAS' anset for forveksleligt med 'CORONA DANICA'

»CORONAS« anset for forveksleligt med »CORONA DANICA«

År 1991, den 27. maj afsagde Patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Warnich-Hansen) følgende

KENDELSE i sagen j.nr. V 19/89: Klage fra Skandinavisk Tobakskompagni A/S, Søborg, v/Patentbureau Hofman-Bang & Boutard A/S over Patentdirektoratets afgørelse af 30. juni 1989 af varemærkeansøgning nr. VA 2187 1986 fra Centro Industrial de Tabaqueros Asociados, S.A. (C.I.T.A.), Spanien, v/Larsen & Birkeholm A/S Skandinavisk Patentbureau.

Den 3. april 1986 indleverede Centro Industrial de Tabaqueros Asociados, S.A. (C.I.T.A.), Spanien, en ansøgning om registrering af varemærket CORONAS (ordmærke) for klasse 34: Cigaretter. Ansøgningen blev den 5. august 1987 bekendtgjort i Dansk Varemærketidende.

Ved skrivelse af 17. september 1987 nedlagde klageren i medfør af varemærkelovens § 20, stk. 2 indsigelse mod registrering af det ansøgte mærke. Som begrundelse for indsigelsen anførtes, at CORONAS er en beskaffenhedsangivelse for varer i klasse 34 og dermed uegnet til registrering i medfør af varemærkelovens § 13. Endvidere blev varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 2 om forbud mod registrering af vildledende mærker påberåbt.

I skrivelse af 9. december 1987 bestred ansøgeren, at mærket var uegnet til registrering for varearten cigaretter. Ansøgeren anførte bl.a.

»Ordet CORONA er beskaffenhedsangivelse for cigarer, idet det angiver, at cigaren i sin facon er tyk og lige. At CORONA derimod skulle mangle særpræg for cigaretter (som såvidt vides kun kan være formet som cylindre af varierende længde) har hverken indsiger eller andre fremlagt holdepunkter for. Der ses derfor ikke at være baggrund for indsigers henvisning til varemærkelovens § 13«.

Ansøger havde ikke bemærkninger til klagerens henvisning til varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 2, da denne bestemmelse ved en fejl var forkert angivet i indsigelsen. Ansøger ønskede ikke senere at udtale sig om henvisningen til § 14, stk. 1, nr. 2.

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 30. juni 1989 og afviste indsigelsen med følgende begrundelse

»Det er direktoratet bekendt, at ordet Corona er betegnelsen for en cigartype, der har en bestemt facon, og dette ord kan derfor ikke registreres for cigarer, jf. bestemmelsen i § 13 i varemærkeloven. Også ordet Coronas er som en uvæsentlig ændring af ordet Corona anset som værende uden tilstrækkelig særpræg til at kunne registreres for cigarer.

Ordet Corona er derimod ikke nogen typebetegnelse for cigaretter, og ordet Coronas kan derfor ikke med en uvæsentlig ændring anses for at angive varens beskaffenhed for cigaretter.

Indsigelsen nedlagt i medfør af bestemmelsen i § 13 i varemærkeloven kan derfor ikke tages til følge.

Indsigelsen nedlagt i medfør af bestemmelsen i § 14, stk. 1, nr. 2, hvorefter et mærke ikke kan registreres, når det er egnet til at vildlede, kan ej heller tages til følge, idet det forhold, at ordet Corona er en bestemt type cigarer, ikke gør ordet Coronas vildledende for cigaretter«.

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 29. august 1989 indbragt for Patentankenævnet med principal påstand om, at ansøgning VA 2187 1986 CORONAS afslås som vildledende i medfør af varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 2, subsidiært , at ansøgningen anses som forvekslelig med registrering VR 81 1920 CORONA DANICA i medfør af varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 6 og § 6, stk. 1.

Om sagsforløbet skriver klageren

»Efter at vi gennem aktindsigt havde fastslået, at der ikke ved behandlingen af de pågældende ansøgninger var rejst nogen form for indvendinger derimod, det være sig i form af indvendinger mod mærkernes registrerbarhed eller i form af modhold af tidligere registreringer, anmodede vi på foranledning af vore klienter Skandinavisk Tobakskompagni A/S, Tobaksvejen 4, Søborg ved skrivelse af 17. september 1987 direktoratet om en udtalelse om, på hvilket grundlag de pågældende ansøgninger havde kunnet godkendes til fremlæggelse, idet vi henviste til bestemmelserne i varemærkelovens § 13 og § 14, stk. 1, nr. 2.

Forholdet er nemlig det, at angivelsen »Corona« - med flertalsformen »Coronas« - samt forskellige sammensætninger deraf inden for tobaksbranchen er en typebetegnelse for cigarer. Patentdirektoratet har da også tidligere afslået at registrere ordmærket CORONAS i klasse 34 under henvisning til, at det angav varens beskaffenhed.

Uagtet at en betegnelse er generisk, kan den jo godt forekomme i et registreret varemærke, såfremt dette derudover indeholder andre registrerbare elementer. Skandinavisk Tobakskompagni A/S har således flere registreringer i klasse 34 af varemærker bestående af betegnelsen »Corona« kombineret med andre registrerbare elementer, af hvilke man især fandt det af VR 81 1920 omfattede ordmærke CORONA DANICA, bl.a. omfattende cigaretter, stærkt forveksleligt med de anmeldte mærker.

Såfremt direktoratet imidlertid ved behandlingen af CORONAS-ansøgningen havde overset betydningen af betegnelsen CORONA/CORONAS, således at ansøgningen ved en fejltagelse ikke var afslået i medfør af varemærkelovens § 13 som en beskaffenhedsangivelse eller i medfør af samme lovs § 14, stk. 1, nr. 2, som vildledende for varearten »cigaretter«, ville en indsigelse mod CORONAS-mærket baseret på vore klienters registrerede rettigheder være overflødig.

Såfremt direktoratet efter yderligere overvejelser fandt, at ordet »Coronas« var uegnet til registrering i medfør af varemærkelovens § 13 som en beskaffenhedsangivelse, ville mulighederne for at få medhold i en indsigelsessag mod CORONAS DE CITA baseret på forvekslingsrisiko med Skandinavisk Tobakskompagni A/S's registrering af CORONA DANICA blive stærkt begrænset af det forhold, at de første og fælles elementer i mærkerne var en beskaffenhedsangivelse.

Ved skrivelse af 12. oktober 1987 meddelte direktoratet os en 2-måneders frist til at fremkomme med en udtalelse.

Ved skrivelse af 15. oktober 1987 meddelte vi direktoratet, at det, vi ønskede, var en udtalelse fra direktoratet om, på hvilket grundlag de pågældende ansøgninger havde kunnet godkendes til fremlæggelse. Ved skrivelse af 25. november 1987 rykkede vi direktoratet for svar.

Ved skrivelse af 8. januar 1988 meddeler direktoratet, at sagen har været forelagt ansøgerne, og i vor svarskrivelse af 2. februar 1988 udbeder vi os endnu en gang direktoratets kommentarer til det af os rejste spørgsmål vedrørende registrerbarheden af CORONAS, og ved skrivelse af 20. januar 1989 erindrer vi direktoratet om, at vi fortsat afventer en udtalelse.

Imidlertid modtog vi aldrig den af os i 5 skrivelser begærede udtalelse, idet Patentdirektoratet ved skrivelser af 30. juni 1989 traf afgørelse i sagerne og godkendte de anmeldte mærker til registrering, idet man afviste indvendingen i medfør af § 13 under henvisning til, at CORONA ikke er en typebetegnelse for cigaretter og indvendingen i medfør af § 14, stk. 1, nr. 2, under henvisning til, at det forhold, at CORONA er en bestemt type cigarer, ikke gør ordet Coronas vildledende for cigaretter'.

Klageren har som ankebegrundelse anført følgende

»Vi kan tiltræde direktoratets afgørelse om, at Corona ikke er nogen typebetegnelse for cigaretter, således at varemærket CORONAS ikke kan anses for at angive varens beskaffenhed for cigaretter.

Derimod kan vi ikke give direktoratet medhold i, at ordet Corona - eller flertalsformen Coronas - som direktoratet jo erkender er en typebetegnelse for cigarer, ikke skulle være egnet til at vildlede, når ordet bruges for cigaretter.

Angivelsen Corona/Coronas er en typebetegnelse for cigarer, og mærket er under henvisning dertil nægtet registrering for cigarer i medfør af bestemmelsen i § 13. Med hensyn til anvendelsen af § 14, stk. 1, nr. 2 anføres i Rigmor Carlsens »Registreringspraksis« bl.a. følgende: »Når det drejer sig om ordmærker, anvendes § 14, stk. 1, nr. 2 oftest sammen med § 13 i tilfælde, hvor et mærke nægtes registreret, fordi det angiver varens art«. Som eksempel nævnes, at en anmeldelse af betegnelsen »AQUA STERII« i klasse 1 og 5 blev afslået i medfør af § 13 og § 14, stk. 1, nr. 2, idet mærket for så vidt angår »sterilt vand« var egnet til at angive varens beskaffenhed og for andre varer i klasserne 1 og 5 var vildledende.

I betænkningen til varemærkeloven anføres det under bemærkningerne til § 14, stk. 1, nr. 2, bl.a.: »Hvorvidt vildledelse i praksis må antages at ville ske må især bero på, om de under mærket forhandlede varer har de egenskaber, hvorom de i mærket optagne angivelser vækker forestilling«. Der findes en lang række forskellige typer Corona-cigarer, således PETIT CORONA, CORONA GRANDES og HALF-A-CORONA. Da cigarvarer og cigaretter jo altid sælges over samme disk, og da der yderligere i dag findes flere »overgangsformer« mellem cigarvarer og cigaretter, finder vi det nærliggende, at angivelsen Coronas på et tobaksprodukt for det købende publikum vil indikere, at det drejer sig om en cigarvare, og at mærket herefter vil være vildledende, når det bruges for cigaretter'.

Vedrørende varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 6 om forvekslelighed skriver klageren

»Såfremt Patentankenævnet ikke kan give os medhold i, at anmeldelsen af CORONAS bør afslås i medfør af varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 2, anmoder vi subsidiært om, at mærket afslås i medfør af varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 6, og § 6, stk. 1, som forveksleligt med VR 81 1920 CORONA DANICA tilhørende Skandinavisk Tobakskompagni A/S, bl.a omfattende »cigaretter« i klasse 34.

Når spørgsmålet om forvekslingsrisiko mellem de anmeldte mærker og det registrerede mærke CORONA DANICA ikke tidligere er blevet behandlet, skyldes det, at vi som nævnt i indledningen til nærværende anke aldrig fra direktoratet modtog den begærede udtalelse om registrerbarheden af betegnelsen Coronas, som var nødvendig for at kunne formulere eventuelle indsigelser i medfør af ovennævnte paragraffer.

Eftersom direktoratet anser varemærket CORONAS som registrerbart, må det undre, at man ikke under sagens behandling har modholdt Skandinavisk Tobakskompagni A/S's registrering CORONA DANICA, idet det anmeldte mærke CORONAS i realiteten er totalt indeholdt i det registrerede mærke CORONA DANICA, og der normalt altid statueres forvekslingsrisiko i sådanne tilfælde, jf. således direktoratets afgørelser, hvorefter følgende mærker er fundet forvekslelige

CUVEE DE L'EGLISE = L'EGLISE Saint Emilion

DEATH STAR = STAR

TRIBO-LUBE = TRIBOL

I nærværende sag er der ydermere tale om, at der er identitet mellem det anmeldte mærke og det første element i indsigermærket, og det har stedse været direktoratets praksis ved bedømmelse af forvekslingsrisiko at lægge særlig vægt på identitet i mærkernes begyndelseselementer. I forbindelse med at direktoratet i indsigelsessagen BATARO/BAT statuerede forvekslingsrisiko anførtes det således, at »mærket BAT må anses for at udgøre en væsentlig bestanddel af mærket »BATARO«.'

Ansøgeren har ved skrivelse af 8. januar 1990 nedlagt påstand om stadfæstelse af direktoratets afgørelse og har anført

»Klagerne påstår for det første, at mærket CORONAS er vildledende for varearten cigaretter, hvorfor den pågældende ansøgning påstås afslået i medfør af varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 2. Det anføres, at CORONAS er beskrivende for cigarer, hvorfor det vil være vildledende for beslægtede varer såsom cigaretter, idet den kreds, mærket henvender sig til, vil få den opfattelse, at de pågældende varer besidder de af mærket beskrevne egenskaber.

Vi gør gældende, at betingelserne for at nægte registrering under henvisning til mærkets egnethed til at vildlede på ingen måde er opfyldt. Der henvises i denne forbindelse til s. 122, venstre spalte i Betænkning nr. 199 (1958) vedrørende en ny dansk lov om varemærker. Som det fremgår, anbefaler udvalget, at den her omhandlede regel anvendes med varsomhed, så at registrering ikke bør nægtes, medmindre det er utvivlsomt, at mærket må vildlede det købende publikum. At denne tolkning har holdt sig, fremgår f.eks. af Rigmor Carlsens »Registreringspraksis«, 1980, s. 75, 2. og 5. afsnit.

At det ansøgte mærke CORONAS ikke i praksis vil vildlede, støtter vi bl.a. på, at det altid vil fremgå af en cigaretpakning, at den indeholder cigaretter. Dette skyldes dels, at ansøger lige så lidt som andre cigaretfabrikanter ville have nogen kommerciel interesse i at udgive en cigaretpaknings indhold for andet end cigaretter, dels bestemmelsen i lovbekendtgørelse nr. 614 af 14. oktober 1988 om tobaksafgifter, hvilken bekendtgørelse i § 4, stk. 2, bestemmer, at »enhver pakning skal være forsynet med angivelse af indholdets art og mængde ....«. I praksis anbringes de nævnte oplysninger om varens art og mængde ofte på toldvæsenets banderole, jf. lovbekendtgørelsens § 3, stk. 3, samt § 4, stk. 2, 3. punktum. Eftersom cigarvarer ikke banderoleres, jf. herved lovbekendtgørelsens afsnit II modsætningsvis, vil tilstedeværelsen af den lovpligtige banderole på ansøgers cigaretter yderligere mindske risikoen for publikums vildledelse.

Det anføres af klageren, at cigarvarer og cigaretter altid sælges over samme disk: imidlertid har adskillige supermarkeder i København og omegn etableret cigaretmontrer ved hver enkelt udgangskasse, mens cigarvarer forhandles ved en særskilt disk.

Subsidiært påstår klageren ansøgningen afslået som følge af forvekslelighed med registreringen nr. 81 1920, ordmærket CORONA DANICA, som bl.a. omfatter cigaretter. Registreringen tilhører Skandinavisk Tobakskompagni A/S, der ikke har indsigerstatus.

Mærkedelen DANICA i sig selv er i besiddelse af fornødent varemærkemæssigt særpræg, jf. til illustrationen bilag 2-5j.

Som analoge tilfælde skal vi pege på direktoratets afgørelser gående ud på, at

FAMOUS AMOS = ej = AMO

GISELE DALVINE = ej = GISELA

THE THREE GRACES = ej = GRACE

Som det vil ses, adskiller de tre »et-ords-mærker« sig fra de tilsvarende »flere-ords-mærker« ved et enkelt bogstav, ganske som i det foreliggende tilfælde CORONAS/CORONA DANICA.

At der til forveksling i princippet kræves, at der består (fuldstændig) identitet mellem mærket på et ord og et af de ord, som indgår i det andet mærke, bekræftes s. 58, venstre spalte i Rigmor Carlsens ovennævnte værk, hvori det hedder: »Mærker, der består af flere ord, anses ligeledes kun for forvekslelige med mærker, der består af et af ordene, hvis det er identisk med dette ord, f.eks. vil »TOMA IMPULSE« ikke blive anset for forveksleligt med »IMPULSIN« og »VITA LOLA« ikke med »ROLA«».

Til de i klagers skrivelse nævnte eksempler skal vi anføre, at disse ikke er analoge med CORONAS/CORONA DANICA, idet

1) den eneste registrerbare mærkedel i det øverste eksempel er »L'EGLISE«, idet CUVEE betyder vinfad og dermed må betragtes som beskrivende i forbindelse med vin, og idet Saint Emilion er en oprindelsesangivelse

2) STAR forekommer identisk med DEATH STAR: og

3) Mærkedelen -LUBE formentlig er beskrivende for de relevante varer, idet ordet er en dagligdags forkortelse for lubrication.

Hvad angår den ligeledes anførte indsigelsessag BATARO/BAT gør vi gældende, at afgørelsen er et udslag af den praksis, som er beskrevet s. 56, venstre spalte, øverst i Rigmor Carlsens nævnte værk. Denne praksis angår det tilfælde, at der til et eksisterende mærke føjes en eller flere stavelser, hvilket ikke er tilfældet i den foreliggende sag'.

I anledning af klagen har direktoratet ved skrivelse af 16. marts 1990 afgivet følgende udtalelse

»I skrivelse af 29. august 1989 har Hofman-Bang & Boutard A/S, København, indbragt for Ankenævnet direktoratets nægtelse af at tage en nedlagt indsigelse til følge. Samtidig har bureauet oplyst, at man i skrivelse af 17. september 1987 udbad sig en udtalelse fra direktoratet om, på hvilket grundlag ansøgningerne havde kunnet godkendes til fremlæggelse, når hensås til bestemmelserne i § 13 og § 14, stk. 1, nr. 2 i varemærkeloven. Begrundelsen for, at man udbad sig denne oplysning var, at hvis direktoratet havde overset betydningen af ordet Corona som en beskrivelse af en cigartype, og ansøgningerne derfor ved en fejltagelse ikke var afslået, ville en indsigelse mod mærkerne baseret på den for Skandinavisk Tobakskompagni A/S under VR 81 1920 foretagne registrering af ordene Corona Danica bl.a. for cigaretter være overflødig.

Klageren oplyser, at man aldrig har modtaget en sådan udtalelse fra direktoratet, der afviste indsigelserne i medfør af § 13 og § 14, stk. 1, nr. 2.

I ankebegrundelsen tiltræder klageren afgørelsen af, at Corona ikke er nogen typebetegnelse for cigaretter, således at mærket Coronas ikke kan anses for at angive varens beskaffenhed for cigaretter, men man kan ikke give direktoratet medhold i, at Corona eller flertalsformen Coronas ikke skulle være egnet til at vildlede, når ordet bruges for cigaretter.

Klageren har indsendt materiale, hvoraf det bl.a. fremgår, at såvel Corona som Coronas er nægtet registrering for cigarer i medfør af bestemmelsen i § 13. Der henvises samtidig til, at et mærke, når det er uegnet til registrering for visse varer i medfør af § 13, samtidig ofte er vildledende for andre varer, jf. § 14, stk. 1, nr. 2. Klageren finder det nærliggende, at angivelsen Coronas for et tobaksprodukt for det købende publikum vil indikere, at det drejer sig om en cigarvare, og mærket vil derfor være vildledende, når det bruges for cigaretter.

Klageren anfører herefter, at såfremt anmeldelsen af Coronas ikke kan afslås i medfør af ovennævnte, anmodes der om at mærket afslås under henvisning til det for Skandinavisk Tobakskompagni A/S under VR 81 1920 registrerede varemærke, bestående af ordet Corona Danica. Registreringen omfatter bl.a. cigaretter.

Som begrundelse for, at der foreligger mærkelighed, gøres det gældende, at ordet Coronas i realiteten er totalt indeholdt i ordene Corona Danica, og at der altid statueres forvekslelighed i sådanne tilfælde.

Ansøgeren har i skrivelse af 8. januar 1990 imødegået klagerens anbringender og påstået klagen afvist. Man anfører bl.a., at det altid vil fremgå af en cigaretpakning, at den indeholder cigaretter, og at ordet Coronas ikke kan være vildledende for cigaretter. Til henvisningen til det for Skandinavisk Tobakskompagni A/S registrerede ordmærke Corona Danica, har ansøgeren anført, at mærkedelen Danica i sig selv er i besiddelse af fornødent varemærkemæssigt særpræg, og der er indsendt nogle bilag for at dokumentere dette. Der er tillige peget på nogle analoge tilfælde, hvor direktoratet har truffet afgørelse om, at mærkerne ikke lignede. Det drejer sig om Famous Amos overfor Amo, Gisele Dalvine overfor Gisela og The Three Graces overfor Grace. For at der kan foreligge forveksling mellem et mærke bestående af et ord og et mærke, der består af flere ord, må det mærke, der består af et ord være identisk med et af de to ord, der indeholdes i det andet mærke. Ansøgerne har tillige anført, at de eksempler, klageren er kommet med, ikke er analog med nærværende tilfælde.

I ovennævnte anledning skal direktoratet oplyse, at de ovennævnte anmeldelser blev bekendtgjort i Varemærketidende den 5. august 1987. I skrivelse hertil af 17. september 1987 udbad klageren sig oplysning om, på hvilket grundlag man havde kunnet godkende de ovennævnte ansøgninger. Det blev udtrykkeligt i skrivelsen anført, at såfremt direktoratet ikke kunne nå at give svar på dette spørgsmål inden indsigelsesfristens udløb den 5. oktober 1987, bad man om, at skrivelsen blev betragtet som en indsigelse støttet på varemærkelovens § 13 og § 14, stk. 1, nr. 2. Da direktoratet ikke så sig i stand til at besvare klagerens henvendelse inden indsigelsesfristens udløb den 5. oktober 1987, blev skrivelsen, således som klageren havde anmodet om, betragtet som en indsigelse.

Den 12. oktober 1987 blev denne indsigelse sendt til ansøger.

Den 15. oktober 1987 og den 25. november 1987 erindrede klageren direktoratet om en udtalelse, men inden direktoratet kunne besvare disse skrivelser, havde ansøgeren indsendt svar i sagen den 9. december 1987.

Den 8. januar 1988 tilsendte man ansøgerens skrivelse til klageren, idet man samtidig gjorde opmærksom på, at klagerens skrivelse var anset for at være en indsigelse.

Der blev af direktoratet truffet en afgørelse i indsigelsessagen den 30. juni 1989, efter at en anden mod mærkernes registrering nedlagt indsigelse var taget tilbage. Foreligger der flere indsigelser i en sag, tilstræber direktoratet at afgøre disse samtidigt under hensyn til ankeadgangen.

Til klagerens anke over at direktoratet ikke har fundet, at ordet Coronas er vildledende for cigaretter, når Corona er en bestemt type cigarer, skal det oplyses, at det er direktoratets opfattelse, at en forbruger, der køber en pakke cigaretter af mærket Coronas, ikke vil blive vildledt til at tro, at han køber cigarer af Corona-typen. Drejede det sig om en ansøgning af selve ordet Corona, kunne der muligvis være tale om vildledelse, men ikke når det drejer sig om ordet Coronas. Der er både tale om en anden vareart og et andet ord. Grunden til at ordet Coronas er fundet uegnet til registrering er, at Coronas med en væsentlig ændring kan angive varens beskaffenhed, når det drejer sig om cigarer. Men det er Corona og ikke Coronas, der er en betegnelse for en bestemt type cigarer.

Det skal dernæst oplyses, at direktoratet ikke tidligere under behandlingen af indsigelserne har truffet afgørelse om forvekslingsrisikoen mellem ordene Corona Danica og Coronas. Imidlertid finder man ikke ordene forvekslelige. Således som det er nævnt af ansøger, er det direktoratets praksis alene at anse et mærke bestående af to ord for forveksleligt med et mærke bestående af et ord, når sidstnævnte ord er identisk med et af de to ord i det andet mærke. Direktoratet har derfor ikke fundet Famous Amos = Amo, Gisele Dalvine = Gisela og The Three Graces = Grace. Det ene ord er i disse tilfælde netop ikke helt identisk med et af ordene i det andet mærke, men der er i alle tilfælde en lille forskel. For så vidt angår de eksempler, der er nævnt af klageren, hvor Cuvee de l'Eglise er fundet forveksleligt med l'Eglise Saint Emilion, Death Star = Star og Tribo-Lube = Tribol er netop for de første eksemplers vedkommende det samme ord nemlig l'Eglise og Star optaget i det andet mærke. I Tribo-Lube har direktoratet, idet Lube betyder smøremidler på engelsk, tildels bortset fra denne del af mærket og set på, at ordene Tribo og Tribol var forvekslelige. Direktoratet kan herefter ikke finde mærkerne Coronas og Corona Danica forvekslelige for cigaretter.

Direktoratet anmoder herefter Patentankenævnet om at stadfæste direktoratets afgørelse af, at Coronas ikke er vildledende, jf. bestemmelsen i § 14, stk. 1, nr. 2. Såfremt Patentankenævnet vil tage spørgsmålet om ordet Coronas forvekslelighed med ordene Corona Danica op til afgørelse, selv om direktoratet ikke tidligere har udtalt sig om disse mærkers forvekslelighed, henstiller direktoratet til Ankenævnet, at afgørelsen bliver i overensstemmelse med direktoratets ovenstående synspunkter«.

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 28. februar 1991.

For klageren mødte advokat Chr. Levin Nielsen sammen med varemærkekonsulent Marianne Vejlsgaard.

Ansøgeren gav ikke møde.

Advokat Chr. Levin Nielsen frafaldt efter omstændighederne anbringendet om, at varemærket CORONAS er vildledende som varemærke for cigaretter. I øvrigt henholdt advokaten sig til den skriftlige klagebegrundelse.

Ankenævnet skal udtale

Det lægges ved sagens afgørelse til grund

at der er varesammenfald mellem varemærket CORONA DANICA og det ansøgte, og

at det ansøgte mærke CORONAS vedrører noget meget karakteristisk, som er forveksleligt med det modholdte, indarbejdede mærke CORONA DANICA.

Ankenævnet tager derfor klagerens påstand til følge.

Thi

bestemmes

Varemærkeansøgning nr. 2187/86 afslås.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. J.C. Warnich-Hansen. NOTER Ingen

En ansøgning om varemærkebeskyttelse af ordet Coronas blev afslået, da det ansås for forveksleligt med det registrerede varemærke Corona Danica.