Dankort, misbrug. Underretning til kortudsteder.

Dankort, misbrug. Underretning til kortudsteder.

Kendelse af 2. juli 1991 i sag 57/1991 (Dankort, misbrug.

Underretning til kortudsteder).

---------------------------------------------------------------------

Ved et indbrud i klageren K's bil mellem kl. 18.50 og 21.30 den 20. december 1988, i hvilket tidsrum bilen henstod parkeret i Store Strandstræde, København, blev K's Dankort stjålet. Kortet opbevaredes i en kalender i K's mappe, der henlå i bilens aflåste bagagerum. Kortet spærredes den følgende dag kl. 9.20 efter K's henvendelse. Forinden kortets spærring var dette misbrugt ved hævning af 2 x 2.000,- kr.

K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at kontoførende pengeinstitut P tilpligtedes at godtgøre K det hævede beløb.

P nedlagde påstand om frifindelse, idet det bl.a. anførtes, at K havde efterladt sin mappe i en bil, som henstod uden opsyn på en meget befærdet lokalitet, ligesom K i overensstemmelse med udleverede kortholderregler burde have rettet telefonisk henvendelse til PBS straks efter tyveriets opdagelse.

Et flertal af Ankenævnets medlemmer (tre medlemmer) tog K's påstand til følge med disse bemærkninger

»Efter § 21, stk. 1, nr. 1, i lov om betalingskort m.v. er kortindehaveren med den beløbsgrænse på 5.000 kr., der følger af den i medfør af stk. 2 udstedte bekendtgørelse, ansvarlig for tab som følge af uberettiget brug af kortet, hvis »kortindehaveren eller nogen, som han har overladt kortet til, har mistet dette ved grov uagtsomhed«. Efter de foreliggende oplysninger finder vi det ikke godtgjort, at K har udvist grov uagtsomhed i forbindelse med tyveriet af kortet. Vi finder det heller ikke mod K's benægtelse godtgjort, at K har opbevaret en seddel med PIN-koden sammen med dankortet eller på anden måde har handlet groft uagtsomt ved sin omgang med koden. Endelig finder vi ikke, at der er grundlag for at pålægge K ansvar som følge af, at han ikke straks ved opdagelsen af tyveriet rettede henvendelse til PBS, men først anmeldte kortet bortkommet næste morgen ved henvendelse til den kontoførende afdeling. Vi stemmer derfor for at tage klagen til følge som nedenfor bestemt'.

2 medlemmer udtalte

»Vi lægger til grund, at de i sagen omhandlede beløb er hævet under anvendelse af den korrekte PIN-kode. Det må i den forbindelse anses for usandsynligt, at tyven har gættet PIN-koden i første forsøg. Vi tilsidesætter derfor K's forklaring om, at PIN-koden var utilgængelig for tyven og lægger til grund, at gerningsmanden i forbindelse med tyveriet af kortet tillige kom i besiddelse af koden. Ved således at have skabt adgang til PIN-koden i forbindelse med det stedfundne tyveri findes K at have udvist grov uagtsomhed, jf. betalingskortlovens § 21 stk. 1, nr. 1, som - uanset ordlyden - også findes at omfatte uagtsomhed omkring PIN-kodens opbevaring. Vi stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge«.

Offentliggjort i Fagskrift for Bankvæsen og Ankenævnets årsberetning for 1991

Klageren K blev mellem kl. 18.50 og 21.30 frastjålet sit dankort og underrettede den følgende dag kl. 9.20 sit pengeinstitut herom.

Kortet var forinden misbrugt ved hævning af 2 x 2.000 kr. K kunne ikke pålægges ansvar som følge af, at han ikke straks ved tyveriets opdagelse rettede henvendelse til PBS.