Legislator Case Law & Legislation
W19916048225 DK

Nedsættelse af listepriser på grund af store rabatter ( 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1991 60482 Valid

Nedsættelse af listepriser på grund af store rabatter ( 1)

År 1991, den 31. juli, afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 90-61.456 Planglasgrossistforeningen i Danmark ctr. KonkurrenceRådet sålydende

K E N D E L S E

1. Ved skrivelse af 30. oktober 1990 har Planglasgrossistforeningen i Danmark klaget over en af KonkurrenceRådet den 12. oktober 1990 truffet afgørelse, hvorved rådet i medfør af konkurrencelovens § 13 pålagde de virksomheder i planglasgrossistbranchen, der anvender brancheprislister eller hvad der svarer hertil, at nedsætte deres listepriser med 15% fra den 1. november 1990. KonkurrenceRådet har senere forlænget fristen. Klageren har påstået afgørelsen ophævet. KonkurrenceRådet har påstået afgørelsen stadfæstet. Sagen har været behandlet sammen med en klage fra Glasindustriens Samarbejdsorganisation over en lignende afgørelse vedrørende termoruder.

2. KonkurrenceRådets skrivelse af 12. oktober 1990, der er sendt til 8 planglasgrossistvirksomheder, er sålydende: »I april måned besluttede KonkurrenceRådet, at der skulle indledes forhandlinger med termorudeproducenterne og planglasgrossisterne om en ændring af det bestående pris/rabatsystem for salg til glarmestre og andre håndværksvirksomheder. Baggrunden for denne beslutning var,

at virksomhederne udsender prislister, der stort set er enslydende: i realiteten er der tale om en fælles branche- prisliste, at listeprisniveauet langt overstiger det reelle salgs- prisniveau, idet der ydes omfattende, men varierende rabatter, og at listepriserne benyttes - eller kan benyttes - af aftagerne med prishævende og prisuniformerende virkning blandt af- tagerne.

I sommerens løb er der forhandlet med blandt andre Planglas- grossistforeningen i Danmark, og KonkurrenceRådet har fået oplyst, at der har været afholdt medlemsmøde, hvorunder spørgsmålet har været diskuteret. Forhandlingerne har ikke ført til nogen enighed med branchen om ændringer af de bestående pris/rabatforhold. Ved møde den 10. oktober 1990 har KonkurrenceRådet derfor be- sluttet, at det i medfør af konkurrencelovens § 13 skal pålægges de virksomheder i planglasgrossistbranchen, der anvender branche- prislisten, eller hvad der svarer hertil, at nedsætte deres listepriser med 15% fra 1. november 1990. Dette indebærer, at Deres virksomhed herved pålægges at reducere listepriserne med 15% pr. 1. november 1990. Pålægget gælder for 1 år, altså til 1. november 1991. Det er med indgrebet tilsigtet at begrænse rabatgivningen i branchen. Ved at nedsætte rabatten kan virksomheden trods ind- grebet opretholde de normale nettosalgspriser. Til orientering for KonkurrenceRådet bedes virksomheden fremsende et eksemplar af den nugældende prisliste tillige med den pr. 1. november 1990 gældende prisliste. Det kan oplyses, at KonkurrenceRådet vil pålægge de større virksomheder i branchen løbende at indberette prisoplysninger, således at KonkurrenceRådet kan følge udviklingen på området.....«

3. Klagerens argumentation. Klageren har anført, at en gennemførelse af pålægget vil indebære en risiko for konkurrenceforvridning, idet der uden for klagerens kreds er planglasgrossister, som ikke omfattes af pålægget, men som, så vidt det er klageren bekendt, anvender en prisliste, der svarer til Planglasgrossistforeningens. Endvidere har samtlige medlemsvirksomheder under Planglasgrossist- foreningen kunder, der ikke opnår de omtalte rabatter. En generel nedsættelse af listepriserne med 15% vil betyde et avancetab for medlemsvirksomhederne, der i forvejen har en utilfredsstillende indtjening. Det er klagerens opfattelse, at prislisten ikke virker prishævende og prisuniformerende i det efterfølgende omsætningsled. Større rabatter ydes ikke generelt, da den gældende prisliste netop er udformet som en stk.-prisliste. De rabatter, der jævnligt ydes, relaterer sig dermed ikke til listepriserne generelt, men til ordrernes størrelse, leveringsbetingelser, forskrivningssalg og kundernes totale køb på årsbasis, og er derved udtryk for sæd- vanlige samhandelsbetingelser. Den fastlåsning af branchens prissystem, som forudsættes af KonkurrenceRådet, består ikke. Såfremt pålægget opretholdes, gør klageren gældende, at ikrafttrædelsesdatoen fastsættes således, at ordningen kan gennemføres på praktisk og forsvarlig måde.

4. KonkurrenceRådets argumentation. Rådets pålæg skal ikke kun vedrøre klagernes medlemmer, men alle virksomheder i planglasgrossistbranchen. Pålægget om nedsættelse af listepriserne med 15% tilsigter at begrænse den skjulte rabatgivning i branchen. Listepriser betyder, at virksomhederne ikke åbent konkurrerer på priserne, men i stedet konkurrerer på rabatterne. Dette fører til afledede virkninger i efterfølgende omsætningsled, og der opstår risiko for prishævning og uniformering. Herved sløres prisdannelsen med deraf følgende begrænsning i konkurrencen, der hæmmer effektivitetsudviklingen. Dette er i modstrid med konkurrencelovens formål. Det er rådets opfattelse ud fra drøftelser med branchens virksomheder, at der i al almindelighed ydes meget betydelige rabatter ved salg af ruder til glarmester- og andre håndværks- virksomheder, men det har ikke været muligt at få belyst pris/rabatforholdene på dette område nærmere.

5. Nævnets bemærkninger. Det tiltrædes, at der på markedsområdet for planglas som følge af de særlige rabatordninger foreligger en konkurrencebegrænsning, der medfører skadelige virkninger for konkurrencen, jf. konkur- rencelovens § 11. For afgørelsen af, om der i medfør af lovens § 13 kan meddeles pålæg som sket, er det efter formuleringen af bestemmelsen ikke i sig selv afgørende, om de skadelige virkninger umiddelbart viser sig i et andet led af markedsområdet end det, som pålægget er rettet imod. Af de grunde, der er anført af KonkurrenceRådet, tiltræder nævnet, at betingelserne for at meddele pålæg efter lovens § 13 er op- fyldt. Herefter stadfæster nævnet KonkurrenceRådets afgørelse, dog således at pålægget med henvisning til det af klageren anførte først kan få virkning fra den 1. oktober 1991.

Herefter bestemmes

KonkurrenceRådets afgørelse af 12. oktober 1991 stadfæstes med den ændring, at pålægget efter KonkurrenceRådets nærmere bestemmelse gælder i 1 år tidligst regnet fra den 1. oktober 1991.

Endelig adm. afgørelse 1991 60482 Valid

(* 1) Konkurrencerådet

Dokumentation 1991-3, s. 228-230 (* 2) Konkurrencerådet: Dokumentation 1990-4, s. 313-314

Endelig adm. afgørelse 1991 60482 Valid

Konkurrenceankenævnet har stadfæstet Konkurrencerådets afgørelser om, at planglasgrossister (og termorudefabrikanter) skulle nedsætte listepriserne med henholdsvis 15% og 30% (* 2) Konkurrencerådets pålæg blev givet, fordi de pågældende leverandører ydede meget store rabatter på deres listepriser, således at prislisterne i vidt omfang måtte betegnes som fiktive. Det betød, at priskonkurrencen hos glarmestrene sattes ud af kraft, da de store, varierende rabatter ikke blev medtaget ved faktureringen.I kendelserne, som i det væsentlige er enslydende, er det bemærket, at det efter formuleringen af bestemmelsen i konkurrencelovens § 13 om indgreb ikke i sig selv er afgørende, om de skadelige virkninger umiddelbart viser sig i et andet led af markedsområdet end det, som pålægget er rettet imod.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →