Nedsættelse af listepriser på grund af store rabatter (* 1)

Nedsættelse af listepriser på grund af store rabatter (* 1)

År 1991, den 31. juli, afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 90-60.625 Glasindustriens Samarbejdsorganisationer ctr. KonkurrenceRådet sålydende

K E N D E L S E

1. Ved skrivelse af 29. oktober 1990 har advokat Anders Cold på vegne Glasindustriens Samarbejdsorganisation klaget over en af KonkurrenceRådet den 12. oktober 1990 truffet afgørelse, hvorved rådet i medfør af konkurrencelovens § 13 pålagde de virksomheder i termorudebranchen, der anvender brancheprislister eller hvad der svarer hertil, at nedsætte deres listepriser med 30% fra den 1. november 1990. KonkurrenceRådet har senere forlænget fristen. Klageren har påstået afgørelsen ophævet. KonkurrenceRådet har påstået afgørelsen stadfæstet. Sagen har været behandlet sammen med en klage fra Plangrossist- foreningen i Danmark over en lignende afgørelse vedrørende planglas.

2. KonkurrenceRådets skrivelse af 12. oktober 1990, der er sendt til klagerens medlemmer, er sålydende: »I april måned besluttede KonkurrenceRådet, at der skulle indledes forhandlinger med termorudeproducenterne og planglasgrossisterne om en ændring af det bestående pris/rabatsystem for salg til glar- mestre og andre håndværksvirksomheder. Baggrunden for denne beslutning var

at virksomhederne udsender prislister, der stort set er ens- lydende: i realiteten er der tale om en fælles branchepris- liste, at listeprisniveauet langt overstiger det reelle salgspris- niveau, idet der ydes omfattende, men varierende rabatter, og at listepriserne benyttes - eller kan benyttes - af aftagerne med prishævende og prisuniformerende virkning blandt af- tagerne.

I sommerens løb er der forhandlet med blandt andre Glasindustriens Samarbejdsorganisation, og KonkurrenceRådet har fået oplyst, at der har været afholdt medlemsmøde i GS, hvorunder spørgsmålet har været diskuteret. Forhandlingerne har ikke ført til nogen enighed med branchen om ændringer af de bestående pris/rabatforhold. Ved møde den 10. oktober 1990 har KonkurrenceRådet derfor besluttet, at det i medfør af konkurrencelovens § 13 skal pålægges de virksomheder i termorudebranchen, der anvender branchepris- listen, eller hvad der svarer hertil, at nedsætte deres liste- priser med 30% fra 1. november 1990. Dette indebærer, at Deres virksomhed, såfremt den anvender brancheprislisten - eller hvad der svarer hertil - herved pålægges at reducere listepriserne med 30% pr. 1. november 1990. Pålægget gælder for 1 år, altså til 1. november 1991. Det er med indgrebet tilsigtet at begrænse rabatgivningen i branchen. Ved at nedsætte rabatten kan virksomheden trods ind- grebet opretholde de normale nettosalgspriser. Til orientering for KonkurrenceRådet bedes virksomheden fremsende et eksemplar af den nugældende prisliste tillige med den pr. 1. november 1990 gældende prisliste. Det kan oplyses, at KonkurrenceRådet vil pålægge de større virk- somheder i branchen løbende at indberette prisoplysninger, således at KonkurrenceRådet kan følge udviklingen på området....«

3. Klagerens argumentation. Efter klagerens opfattelse vedrører pålægget om nedsættelse af listepriserne alene klagerens medlemmer og ikke de øvrige forhandlere af termoruder, der også anvender prislisten. Termorudebranchen er præget af overkapacitet og gennemsnitlig relativ beskeden indtjening. Disse forhold taler afgørende imod, at klagerens medlemmer skulle have mulighed for at realisere urimelige priser eller avancer. I branchen eksisterer et rabatsystem, der er almindeligt kendt, og som derfor betyder konkurrence mellem virksomhederne. De uhensigtsmæssigheder, der er forbundet med branchens pris- system, er ikke af en sådan art, at det kan begrunde det på- gældende pålæg. Det er ikke hos klageren, urimelige priser og avancer konstateres, men i efterfølgende omsætningsled. I glarmesterbranchen og håndværkervirksomheder anvendes klagerens listepriser ved fakturering - med risiko for prishævning. Pålæg i henhold til konkurrencelovens § 13 burde derfor rettes til dette omsætnings- led, hvor virkningerne konstateres. Endvidere må det være betænkeligt at rette pålægget mod klageren, idet dennes branche i forvejen har en util- fredsstillende og beskeden indtjening. I forbindelse hermed betvivles, at alle klagerens medlemmer vil være i stand til at opretholde de normale nettosalgspriser efter ned- sættelse af listepriserne med 30%. Ca. 1/3 af virksomhederne vil lide direkte økonomiske tab. Såfremt pålægget opretholdes, gør klageren gældende, at ikrafttrædelsesdatoen fastsættes således, at ordningen kan gennemføres på praktisk og forsvarlig måde.

4. KonkurrenceRådets argumentation. Rådets pålæg skal ikke kun vedrøre klagerens medlemmer, men alle virksomheder i termorudebranchen. Pålægget om nedsættelse af listepriserne med 30% tilsigter at begrænse den skjulte rabatgivning i branchen. Listepriser betyder, at virksomhederne ikke åbent konkurrerer på priserne, men i stedet konkurrerer på rabatterne. Dette fører til afledede virkninger i efterfølgende omsætningsled, og der opstår risiko for prishævning og uniformering. Herved sløres prisdannelsen med deraf følgende begrænsning i konkurrencen, der hæmmer effektivitetsudviklingen. Dette er i modstrid med konkurrencelovens formål. Det er rådets opfattelse ud fra drøftelser med branchens virksomheder, at der i al almindelighed ydes meget betydelige rabatter ved salg af termoruder til glarmester- og andre håndværksvirksomheder, men det har ikke været muligt at få belyst pris/rabatforholdene på dette område nærmere. Et generelt pålæg om nedsættelse af listepriserne med 30% betyder, at listepriserne nogenlunde kommer til at svare til de reelle gennemsnitlige salgspriser, hvorpå der kan ydes rimelige kvantums- rabatter m.v. Nævnets bemærkninger. Det tiltrædes, at der på markedsområdet for termoruder foreligger en konkurrencebegrænsning, der medfører skadelige virkninger for konkurrencen, jf. konkurrencelovens § 11. For afgørelsen af, om der i medfør af lovens § 13 kan meddeles pålæg som sket, er det efter formuleringen af bestemmelsen ikke i sig selv afgørende, om de skadelige virkninger umiddelbart viser sig i et andet led af markedsområdet end det, som pålægget er rettet imod. Af de grunde, der er anført af KonkurrenceRådet, tiltræder nævnet, at betingelserne for at meddele pålæg efter lovens § 13 er opfyldt. Herefter stadfæster nævnet KonkurrenceRådets afgørelse, dog således at pålægget med henvisning til det af klageren anførte først kan få virkning fra den 1. oktober 1991.

Herefter bestemmes

KonkurrenceRådets afgørelse af 12. oktober 1991 stadfæstes med den ændring, at pålægget efter KonkurrenceRådets nærmere bestemmelse gælder i 1 år tidligst regnet fra den 1. oktober 1991.

(* 1) Konkurrencerådet

Dokumentation 1991-3, s. 224-227 (* 2) Konkurrencerådet: Dokumentation 1990-4, s. 313-314

Konkurrenceankenævnet har stadfæstet Konkurrencerådets afgørelser om, at termorudefabrikanter (og planglasgrossister) skulle nedsætte listepriserne med henholdsvis 30% og 15% (* 2) Konkurrencerådets pålæg blev givet, fordi de pågældende leverandører ydede meget store rabatter på deres listepriser, således at prislisterne i vidt omfang måtte betegnes som fiktive. Det betød, at priskonkurrencen hos glarmestrene sattes ud af kraft, da de store, varierende rabatter ikke blev medtaget ved faktureringen.I kendelserne, som i det væsentlige er enslydende, er det bemærket, at det efter formuleringen af bestemmelsen i konkurrencelovens § 13 om indgreb ikke i sig selv er afgørende, om de skadelige virkninger umiddelbart viser sig i et andet led af markedsområdet end det, som pålægget er rettet imod.