Offentliggørelse af oplysninger om rabat- og bonusforhold (* 1)

Offentliggørelse af oplysninger om rabat- og bonusforhold (* 1)

År 1991, den 27. november afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 91-30.182 Gorenje Skandinavien A/S ctr. KonkurrenceRådet sålydende

KENDELSE

1. Ved skrivelse af 17. maj 1991 har advokat Christian Harboe Wissum på vegne Gorenje Skandinavien A/S klaget over en af KonkurrenceRådet den 22. april 1991 truffet afgørelse, hvorved Rådet besluttede i medfør af konkurrencelovens § 9 at offentliggøre indsamlede oplysninger om rabatter og bonusser, der ydes af hårde hvidevarebranchens leverandørled, herunder af selskabet.

Klageren har påstået, at selskabets oplysninger i medfør af konkurrencelovens § 10, stk. 2, skal hemmeligholdes.

KonkurrenceRådet har påstået afgørelsen om offentliggørelse stadfæstet.

2. Rådets skrivelse af 22. april 1991, der ligelydende er sendt til 12 selskaber i branchen, er sålydende

»Ved skrivelse af 21. marts 1990 anmodede KonkurrenceRådet selskabet om at indsende en række oplysninger til belysning af rabat- og bonusforholdene i hårde hvidevarebranchens leverandørled. Det drejer sig om, hvilke typer rabatter mv., selskabet opererer med (kontantrabat, kvantumsrabat, årsbonus, afslutningsrabat, markedsføringstilskud osv.), samt størrelsen af disse.

KonkurrenceRådet drøftede på sit møde den 12. december 1990 resultaterne af de indhentede oplysninger. Datamaterialet er herefter ajourført i samarbejde med selskabet.

På sit møde den 17. april 1991 har Rådet på ny behandlet rabat- og bonusforholdene i hårde hvidevarebranchens leverandørled. KonkurrenceRådet besluttede i medfør af konkurrencelovens § 9 at offentliggøre de indsamlede oplysninger .....

Ifølge konkurrencelovens § 9 kan KonkurrenceRådet -hvor dette skønnes egnet til at fremme konkurrencen og effektiviteten - offentliggøre oplysninger om priser, rabatter og bonus mv.

Efter Rådets opfattelse er det generelle indtryk af hårde hvidevarebranchens anvendelse af rabat- og bonusydelser en udpræget mangel på gennemsigtighed. Leverandørerne benytter en så forskelligartet opdeling og terminologi for deres rabat- og bonusydelser, at det ofte er umuligt for forhandlerne at sammenligne de ydede rabatter. Mange af rabatydelserne synes ikke at være udformet efter objektive (omkostningsbestemte) kriterier og heller ikke konsekvent gennemført over for alle forhandlere ....«

3. Sagens baggrund.

En række tidligere sager behandlet af Monopoltilsynet indicerede, at konkurrencen på hårde hvidevareområdet var begrænset på forskellig måde. Bl.a. var der tegn på, at adgangen til markedet ikke var fri, ligesom rabatter mv. forekom ydet på et tilfældigt grundlag.

KonkurrenceRådet anmodede derfor i foråret 1990 en række selskaber og købersammenslutninger inden for branchen om at indsende oplysninger om deres rabat-og bonusforhold.

Alle de involverede leverandørselskaber er medlemmer af brancheorganisationen, FEHA, (Foreningen af Fabrikanter og importører af Elektriske Husholdningsapparater), og der findes ikke leverandører af betydning på markedet ud over de 16, som undersøgelsen omfatter.

Også i forhandlerleddet er der tale om en betydelig koncentration. De forhandlerselskaber, der er medtaget i undersøgelsen - Elbodan, Elkøb, Elsalg, Eriksson, FDB, Hvidevareringen og Skousen/hvidevaregrossisten - står således efter det oplyste alt overvejende for salget på markedet.

4. Klagerens argumentation.

Klageren har gjort gældende, at en offentliggørelse af det materiale, KonkurrenceRådet har indhentet, hverken giver et reelt eller fuldstændigt billede af selskabets almindelige salgspolitik. Flere forhold begrunder en differentiering af selskabets rabatter så som betalingsvilkår, kredittider mv. Dette fremgår imidlertid ikke af de indhentede oplysninger.

Klageren har i særlig grad gjort indsigelse imod, at der offentliggøres oplysninger om rabatprocenternes størrelse for de enkelte navngivne forhandlere. Dette vil være direkte ødelæggende for klagerens konkurrencesituation. Det vil være det samme som offentliggørelse af selskabets kundefortegnelse med angivelse af den enkelte kundes betalingsvilkår, hvilket må anses for fortrolige oplysninger.

Herudover frygter klageren, at en offentliggørelse vil gøre det muligt for konkurrenter at afdække selskabets prisstruktur og derigennem beregne produktionsprisen.

Endelig er det klagerens opfattelse, at en offentliggørelse vil forrykke den konkurrencemæssige stilling mellem danske og udenlandsk domicilerde virksomheder, da tilsvarende oplysninger om udenlandske virksomheder ikke vil være tilgængelige på udenlandske markeder. Udenlandske virksomheder, som ønsker at etablere sig på det danske marked, vil dermed opnå en urimelig fortrinsstilling, såfremt offentliggørelse sker som bebudet af KonkurrenceRådet.

5. KonkurrenceRådets argumentation.

Rådet har fundet, at hårde hvidevarebranchen anvender et uigennemsigtigt rabatsystem, som gør det umuligt for forhandlerne at sammenligne priser. Ved at indhente oplysninger om rabatter og offentliggøre disse skabes der den gennemsigtighed, som konkurrenceloven tilsigter, og dermed fremmes konkurrencen. Det er til fremme af dette formål hensigten, at de indhentede oplysninger skal gengives i en tabel med grundrabatter og en tabel med særrabatter.

Leverandørerne og forhandlerne vil blive navngivet i tabellerne, og de rabatsatser, hver enkelt leverandør giver til hver enkelt forhandler, vil blive angivet i tabellerne. Ved denne detaljeringsgrad opnås fuld åbenhed omkring rabatterne som konkurrencemiddel, således at den enkelte leverandør og forhandler prismæssigt kan sammenholde sine egne forhold med de øvriges.

For at anvende § 10, stk. 2, i konkurrenceloven skal det påvises, at der vil ske væsentlig økonomisk skade ved offentliggørelse, samt at der foreligger særlige omstændigheder. Set i relation til konkurrencelovens formål, der i henhold til § 1 er at fremme konkurrencen og dermed styrke effektiviteten i produktion og omsætning af varer, må der således påvises ganske særlige momenter for at hindre offentliggørelse.

I det materiale, som KonkurrenceRådet vil offentliggøre, vil oplysninger om de ydede kontantrabatter fremgå af tabellen om særrabatter. Yderligere oplysninger om betalingsvilkår og kreditter mv. er ikke af en sådan betydning, at de kan påvirke den samlede vurdering af rabatterne inden for branchen.

Endvidere finder Rådet, at det ud fra de oplysninger, der vil blive oplyst, ikke er muligt at udregne produktionspriser på klagerens produkter.

Rådet har ikke kendskab til, at udenlandske virksomheder af betydning er under etablering på det danske marked, og må afvise, at hensynet til en konkurrencemæssig ligestilling mellem danske og udenlandske virksomheder vil kunne begrunde en hemmeligholdelse af oplysningerne.

Offentliggørelse af oplysningerne vedrører alle betydende leverandører og forhandlere på markedet. Heraf følger, at der sker en ligelig behandling af alle involverede.

Det må i henhold til § 10, stk. 2, i konkurrenceloven, for hemmeligholdelse af oplysninger kræves, at selskabet påviser eller sandsynliggør, at det vil lide væsentlig økonomisk skade, samt at der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder. En sådan argumentation har selskabet ikke fremført.

6. Ankenævnets bemærkninger.

Af de grunde, der er anført af KonkurrenceRådet, tiltræder ankenævnet, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, der i henhold til konkurrencelovens § 10, stk. 2, kan begrunde, at de indhentede oplysninger om klagerens rabatforhold ikke gøres offentligt tilgængelige. Ankenævnet stadfæster derfor Rådets afgørelse om offentliggørelse.

Herefter bestemmes

KonkurrenceRådets afgørelse af 22. april 1991 stadfæstes.

(* 1) Konkurrencerådet: Dokumentation 1991-4, s. 314-317 (* 2) Konkurrencerådet: Dokumentation 1991-1, s. 32 (* 3) Kendelse 19911127: Husqvarna Husholdningsapparater A/S ctr. Konkurrencerådet (T KEN 10035 911127) (* 4) Kendelse 19911127: Brødrene Gram A/S ctr. Konkurrencerådet (T KEN 10037 911127)

Konkurrenceankenævnet har stadfæstet Konkurrencerådets afgørelse (* 2) om at offentliggøre oplysninger om rabat-og bonusforhold i hårde hvidevarebranchen. Gorenje Skandinavien A/S havde klaget til ankenævnet under henvisning til, at det materiale, Konkurrencerådet havde indhentet, hverken gav et reelt eller fuldstændigt billede af selskabets almindelige salgspolitik, og at offentliggørelse af rabat til enkelte navngivne forhandlere ville ødelægge klagerens konkurrencesituation og forrykke konkurrencen mellem danske og udenlandsk domicilerede virksomheder, som ville få en urimelig fortrinsstilling. Konkurrencerådet havde fundet, at branchen anvendte et uigennemsigtigt rabatsystem, og at der skulle skabes gennemsigtighed for at fremme konkurrencen og dermed styrke effektiviteten på markedet. 2 andre (* 3) og (* 4) ud af 12 selskaber i branchen klagede ligeledes til ankenævnet, som også stadfæstede Konkurrencerådets afgørelse i disse tilfælde.