Offentliggørelse af oplysninger om rabat- og bonusforhold (* 1)

Offentliggørelse af oplysninger om rabat- og bonusforhold (* 1)

År 1991, den 27. november, afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 91-29.358 Husqvarna Husholdningsapparater A/S ctr. KonkurrenceRådet sålydende

KENDELSE

1. Ved skrivelse af 21. maj 1991 har Husqvarna Husholdningsapparater A/S klaget over en af KonkurrenceRådet den 22. april 1991 truffet afgørelse, hvorved Rådet besluttede i medfør af konkurrencelovens § 9 at offentliggøre indsamlede oplysninger om rabatter og bonusser, der ydes af hårde hvidevarebranchens leverandørled, herunder af selskabet.

Klageren har påstået, at selskabets oplysninger i medfør af konkurrencelovens § 10, stk. 2, skal hemmeligholdes.

KonkurrenceRådet har påstået afgørelsen om offentliggørelse stadfæstet.

2. Rådets skrivelse af 22. april 1991, der ligelydende er sendt til 12 selskaber i branchen, er sålydende

»Ved skrivelse af 21. marts 1990 anmodede KonkurrenceRådet selskabet om at indsende en række oplysninger til belysning af rabat- og bonusforholdene i hårde hvidevarebranchens leverandørled. Det drejer sig om, hvilke typer rabatter mv., selskabet opererer med (kontantrabat, kvantumsrabat, årsbonus, afslutningsrabat, markedsføringstilskud osv.), samt størrelsen af disse.

KonkurrenceRådet drøftede på sit møde den 12. december 1990 resultaterne af de indhentede oplysninger. Datamaterialet er herefter ajourført i samarbejde med selskabet.

På sit møde den 17. april 1991 har Rådet på ny behandlet rabat- og bonusforholdene i hårde hvidevarebranchens leverandørled. KonkurrenceRådet besluttede i medfør af konkurrencelovens § 9 at offentliggøre de indsamlede oplysninger .....

Ifølge konkurrencelovens § 9 kan KonkurrenceRådet -hvor dette skønnes egnet til at fremme konkurrencen og effektiviteten - offentliggøre oplysninger om priser, rabatter og bonus mv.

Efter Rådets opfattelse er det generelle indtryk af hårde hvidevarebranchens anvendelse af rabat- og bonusydelser en udpræget mangel på gennemsigtighed. Leverandørerne benytter en så forskelligartet opdeling og terminologi for deres rabat- og bonusydelser, at det ofte er umuligt for forhandlerne at sammenligne de ydede rabatter. Mange af rabatydelserne synes ikke at være udformet efter objektive (omkostningsbestemte) kriterier og heller ikke konsekvent gennemført over for alle forhandlere ....«

3. Sagens baggrund.

En række tidligere sager behandlet af Monopoltilsynet indicerede, at konkurrencen på hårde hvidevareområdet var begrænset på forskellig måde. Bl.a. var der tegn på, at adgangen til markedet ikke var fri, ligesom rabatter mv. forekom ydet på et tilfældigt grundlag.

KonkurrenceRådet anmodede derfor i foråret 1990 en række selskaber og købersammenslutninger inden for branchen om at indsende oplysninger om deres rabat-og bonusforhold.

Alle de involverede leverandørselskaber er medlemmer af brancheorganisationen, FEHA, (Foreningen af Fabrikanter og importører af Elektriske Husholdningsapparater), og der findes ikke leverandører af betydning på markedet ud over de 16, som undersøgelsen omfatter.

Også i forhandlerleddet er der tale om en betydelig koncentration. De forhandlerselskaber, der er medtaget i undersøgelsen - Elbodan, Elkøb, Elsalg, Eriksson, FDB, Hvidevareringen og Skousen/hvidevaregrossisten - står således efter det oplyste alt overvejende for salget på markedet.

4. Klagerens argumentation.

Klageren har til støtte for sin påstand anført, at som lille leverandør på det danske marked vil en offentliggørelse af selskabets rabatsatser betyde et voldsomt pres fra forhandlerne for at opnå højeste rabatsats, selv om der ikke er objektive kriterier opfyldt som begrundelse herfor. Da de få kunder har stor magt, vil dette pres i sin yderste konsekvens kunne fjerne eksistensgrundlaget for virksomheden.

Eventuelle kommende leverandører vil få stillet et meget dækkende beslutningsgrundlag til rådighed. Dette beslutningsgrundlag, som ellers vil være så godt som umuligt at danne, og som det i bedste fald ville tage år at opbygge, vil kunne blive anvendt til hurtigt at gå ind på markedet med en rigtig pris/avancestrategi. Dette vil give disse leverandører en klar fordel i forhold til den nuværende leverandørkreds.

Den europæiske hvidevareindustri har en overkapacitet. Udenlandske virksomheders vej til det danske marked vil være en god del kortere, hvis der sker offentliggørelse af oplysningerne. Når disse virksomheders produkter begynder at finde vej til det danske marked, vil hver enhed, de sælger, gå fra en af de etablerede leverandører.

Herudover vil en offentliggørelse af selskabets rabatter give de større konkurrenter en betydelig indsigt.

Klageren mener således at have påvist, at der foreligger de i § 10, stk. 2, i konkurrenceloven nødvendige særlige omstændigheder, som kan begrunde undladelse af offentliggørelse af selskabets rabatter. En offentliggørelse vil i sin yderste konsekvens kunne betyde fjernelse af selskabets eksistensgrundlag.

Såfremt der sker offentliggørelse, må det kræves, at alle leverandører behandles ens.

5. KonkurrenceRådets argumentation.

Rådet har fundet, at hårde hvidevarebranchen anvender et uigennemsigtigt rabatsystem, som gør det umuligt for forhandlerne at sammenligne priser. Ved at indhente oplysninger om rabatter og offentliggøre disse skabes der den gennemsigtighed, som konkurrenceloven tilsigter, og dermed fremmes konkurrencen. Det er til fremme af dette formål hensigten, at de indhentede oplysninger skal gengives i en tabel med grundrabatter og en tabel med særrabatter. Leverandørerne og forhandlerne vil blive navngivet i tabellerne, og de rabatsatser, hver enkelt leverandør giver til hver enkelt forhandler, vil blive angivet i tabellerne. Ved denne detaljeringsgrad opnås fuld åbenhed omkring rabatterne som konkurrencemiddel, således at den enkelte leverandør og forhandler prismæssigt kan sammenholde sine egne forhold med de øvriges.

For at anvende § 10, stk. 2, i konkurrenceloven skal det påvises, at der vil ske væsentlig økonomisk skade ved offentliggørelse, samt at der foreligger særlige omstændigheder. Set i relation til konkurrencelovens formål, der i henhold til § 1 er at fremme konkurrencen og dermed styrke effektiviteten i produktion og omsætning af varer, må der således påvises ganske særlige momenter for at hindre offentliggørelse.

På et marked som det foreliggende vil offentliggørelse af oplysninger om rabatter være en forudsætning for at skabe gennemsigtighed og derigennem skaffe aktørerne på markedet relevante informationer om konkurrenceforholdene. Husqvarna Husholdningsapparater A/S har ikke påvist eller sandsynliggjort, at der vil ske væsentlig økonomisk skade ved en offentliggørelse, samt at der foreligger sådanne særlige forhold, der kan begrunde en hemmeligholdelse af oplysningerne.

KonkurrenceRådet antager, at gennemsigtighed omkring rabatforholdene vil medvirke til, at rabatterne i højere grad, end det er tilfældet i dag, vil blive ydet på et objektivt (omkostningsbestemt) grundlag og derved bedre afspejle de effektivitetsforskelle mv., der måtte eksistere mellem de forskellige aktører på markedet.

Offentliggørelse af oplysningerne vil vedrøre alle betydende leverandører og forhandlere på markedet og oplysningerne om leverandørerne vil fremtræde på samme måde for alle leverandørerne. Heraf følger, at der sker en ligelig behandling af alle involverede.

6. Ankenævnets bemærkninger.

Af de grunde, der er anført af KonkurrenceRådet, tiltræder ankenævnet, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, der i henhold til konkurrencelovens § 10, stk. 2, kan begrunde, at de indhentede oplysninger om klagerens rabatforhold ikke gøres offentligt tilgængelige. Ankenævnet stadfæster derfor Rådets afgørelse om offentliggørelse.

Herefter bestemmes

KonkurrenceRådets afgørelse af 22. april 1991 stadfæstes.

(* 1) Konkurrencerådet: Dokumentation 1991-4, s. 310-314 (* 2) Konkurrencerådet: Dokumentation 1991-1, s. 32 (* 3) Kendelse 19911127: Gorenje Skandinavien A/S ctr. Konkurrencerådet (T KEN 10036 911127) (* 4) Kendelse 19911127: Brødrene Gram A/S ctr. Konkurrencerådet (T KEN 10037 911127)

Konkurrenceankenævnet har stadfæstet Konkurrencerådets afgørelse (* 2) om at offentliggøre oplysninger om rabat- og bonusforhold i hårde hvidevarebranchen. Husqvarna Husholdningsapparater A/S havde - som lille leverandør på det danske marked - klaget til ankenævnet under henvisning til, at offentliggørelse ville betyde et pres fra aftagerne for at opnå højeste rabatsats, og til, at udenlandske leverandører ville få lettere ved at trænge ind på det danske marked. Konkurrencerådet havde fundet, at branchen anvendte et uigennemsigtigt rabatsystem, og at der skulle skabes gennemsigtighed for at fremme konkurrencen og dermed styrke effektiviteten på markedet. 2 andre (* 3) og(* 4) ud af 12 selskaber i branchen klagede ligeledes til ankenævnet, som også stadfæstede Konkurrencerådets afgørelse i disse tilfælde.