En farveklarende virkning af en cellulase blev anset for ny

En farveklarende virkning af en cellulase blev anset for ny

År 1991, den 3. september afsagde Patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Franck, Terndrup Pedersen, Ansgar Sørensen)

følgende

K E N D E L S E

i sagen j.nr. P 41/88

Klage fra Novo-Nordisk A/S, Bagsværd,

over

Patentdirektoratets afgørelse af 2. november 1988 af patentansøgning nr. 4571 1985.

Den 8. oktober 1985 indleverede klageren en ansøgning om patent på et »klaringsmiddel til textilfarver på stoffer og fremgangsmåde til behandling af stoffer«.

Ansøgningens krav fremsendt ved skrivelse af 28. november 1985 lød således

»1.Klaringsmiddel til textilfarver på stoffer, kendetegnet ved, at klaringsmidlet som aktiv bestanddel indeholder en cellulase.

2.Klaringsmiddel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at cellulasen er Humicola insolens cellulase.

3.Klaringsmiddel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at cellulasen er Sporotrichum pulverulentum cellulase.

4.Klaringsmiddel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at cellulasen er Fusarium oxysporum cellulase.

5.Klaringsmiddel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at cellulasen er Trichoderma reesei cellulase.

6.Klaringsmiddel ifølge krav 1-5, kendetegnet ved, at midlet indeholder en cellulaseaktivitet svarende til mindst 5 CMC cellulaseaktivitetsenheder pr. gram middel.

7.Klaringsmiddel ifølge krav 1-6, kendetegnet ved, at midlet er et ikke-støvende granulat.

8.Klaringsmiddel ifølge krav 1-6, kendetegnet ved, at midlet er indeholdt i en tablet.

9.Klaringsmiddel ifølge krav 1-6, kendetegnet ved, at midlet er en vandig væske, fortrinsvis med et cellulasestabiliserende middel.

10. Klaringsmiddel ifølge krav 1-9, kendetegnet ved, at midlet er en del af et detergent.

11. Klaringsmiddel ifølge krav 1-9, kendetegnet ved, at midlet forefindes i en pose af et materiale, som disintegrerer ved en temperatur på mindst 40 grader, eller som er opløselig i behandlingsvæsken.

12. Fremgangsmåde til behandling af et stof til tilvejebringelse af farveklaring, kendetegnet ved, at stoffet behandles i en vandig væske sammen med klaringsmidlet ifølge krav 1-11.

13. Fremgangsmåde ifølge krav 12, kendetegnet ved, at pH-værdien og temperaturen af det vandige medium er favorabel for aktiviteten og stabiliteten af cellulasen, og at behandlingstiden er tilstrækkelig til frembringelse af i det mindste en rimelig grad af cellulolytisk virkning.

14. Fremgangsmåde ifølge krav 12-13, kendetegnet ved, at pH-værdien og temperaturen af det vandige medium og behandlingstiden udvælges med henblik på opnåelse af en maksimal eller i det væsentlige maksimal cellulolytisk virkning.

15. Fremgangsmåde ifølge krav 12-14, kendetegnet ved, at den cellulolytiske aktivitet af det vandige medium er over 50 CMC cellulaseaktivitetsenheder/ml vandigt medium«. Patentdirektoratet udtalte i skrivelse af 14. august 1986

» 1. Der kendes midler, der er beregnet til behandling af vasketøj i vandig væske, og som indeholder cellulase som aktiv forbindelse, se f.eks. DK patentansøgningerne nr. 1880/81 og 1209/84, DK fremlæggelsesskrift nr. 147.557, GB patentskrift nr. 1.368.599 og GB offentliggørelsesskrifterne 2.094.826, 2.095.275 og 2.124.244.

De kendte midler indeholder cellulaser fra samme eller væsentlig samme kilder som de, der er angivet i krav 2-5, se navnlig ovennævnte DK patentansøgninger og GB patentskrift nr. 1.368.599 side 1, linie 54 - side 2, linie 9 og GB offentliggørelsesskrift nr. 2.094.826 side 3, linie 36 -side 6, linie 34. De kendte midler kan indeholde det cellulaseholdige præparat som sådant i form af pulver eller i opløsning eller det kan indeholde cellulasen sammen med detergenter.

2. Det i krav 1-11 omhandlede middel er således kendt, uanset det i kravene benævnes klaringsmiddel, idet der ikke ses at være nogen faktisk forskel på midlet ifølge ansøgningen og de kendte midler.

3. De handlinger, der angives i krav 12-15 og i beskrivelsens omtale af fremgangsmåder, er også de samme, som beskrives i ovennævnte ansøgninger og trykskrifter, nemlig behandling med vandige cellulaseholdige medier i seperat operation som i GB patentskrift nr. 1.368.599 eller samtidig med en vaskeproces som i de øvrige skrifter.

4. Den effekt, der tilsigtes opnået med midlet og fremgangsmåden ifølge ansøgningen, opnås af sig selv ved blot at anvende de fra ovennævnte skrifter kendte midler efter deres formål, nemlig ved at behandle brugte beklædningsgenstande med dem i vandigt medium med eller uden samtidig anvendelse af detergenter. I øvrigt er cellulasens vaskemekanisme omtalt i GB offentliggørelsesskrift nr. 2.094.826 side 1, linie 33-38.

5. Der er således ikke i ansøgningen beskrevet et nyt middel eller en ny fremgangsmåde. Der er heller ikke ved hjælp af midlet eller fremgangsmåden ifølge ansøgningen opnået en ny eller overraskende virkning. Der er alene gjort opmærksom på en effekt, som opnås ved at anvende kendte midler i overensstemmelse med deres formål, samt forklaret en teoretisk sammenhæng mellem cellulasens kendte virkemåde og de dermed behandlede beklædningsgenstandes udseende. En sådan opdagelse og forklaring af sammenhængen indebærer ikke noget patenterbart. Ansøgningen skønnes derfor ikke at omhandle en patenterbar opfindelse«.

Klageren indleverede derefter ved skrivelse af 23. september 1986 en revideret beskrivelse men med de samme krav.

I skrivelsen anførte klageren bl.a.

»Vi skal i forbindelse med betænkningens afsnit 1 henvise til, at vi i den nye beskrivelse har indført et afsnit, hvori vi har anerkendt de af direktoratet fremdragne modhold som kendt teknik. Herudover skal vi anføre, at vi ikke på nogen måde generelt søger eneret på at anvende cellulase til textilbehandling, men at vi udelukkende søger eneret på det tekniske produkt, der fremkommer, når man udvælger en cellulase, indfører den i en beholder og forsyner beholderen med en etikette med påskriften »Klaringsmiddel til farvede stoffer, som indeholder eller består af cellulosebaserede fibre«.

Efter vor opfattelse er det derfor ikke korrekt, når direktoratet i betænkningens afsnit 2 drager den konklusion, at det omhandlede middel er kendt. Den sagkyndige, der søger efter et farveklaringsmiddel, får ingen vejledning til at vælge cellulase som et sådant i den tekniske litteratur, der var offentliggjort før prioritetsdagen for den foreliggende ansøgning.

Hvad angår betænkningens afsnit 3 og 4 skal vi anføre, at de tekniske handlinger ikke er helt de samme, idet cellulasen ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen tilføres fra en beholder, som bærer etiketten »Klaringsmiddel til farvede stoffer, som indeholder eller består af cellulosebaserede fibre«, mens cellulasen ved de kendte fremgangsmåder er tilført fra en beholder med etiketten »Blødgøringsmiddel«.

Direktoratet konkluderer i betænkningens afsnit 5, at der ikke i ansøgningen er beskrevet noget nyt middel eller nogen ny fremgangsmåde, og at der heller ikke ved midlet eller fremgangsmåden ifølge opfindelsen er opnået nogen ny eller overraskende virkning. Denne konklusion står i et eklatant modsætningsforhold til den konklusion, som Dansk Beklædnings- og Textil Institut, der må anses for at omfatte de mest kvalificerede nationale eksperter, er kommet til, jf. vedlagte erklæring af 16. september 1986'.

Direktoratet afslog ved skrivelse af 2. november 1988 ansøgningen med følgende begrundelse

» 1. Vi har ingen mulighed for at imødekomme Deres ansøgning, selv om vi erkender, at de stofprøver og det farvefoto, som De har fremsendt sammen med Deres ovennævnte brev, viser, at der opnås en fordelagtig virkning ved at behandle farvede tekstilstoffer med et cellulaseholdigt middel.

2. Som vi tidligere har anført i vort brev af 14. august 1986 kendes der vaskemidler og blødgøringsmidler, der indeholder cellulase som aktiv forbindelse, se DK patentansøgningerne nr. 1880/81 og 1209/84, DK fremlæggelsesskrift nr. 147557, GB patentskrift nr. 1368599 og GB offentliggørelsesskrifterne nr. 2094826, 2095275 og 2124244.

3. Der er ikke nogen indholdsmæsig forskel på de kendte midler og det middel, som De søger patent på. Der er heller ikke nogen forskel i den måde, hvorpå man behandler tekstilmaterialerne med Deres middel, og den måde hvorpå man behandler med de kendte midler.

4. De angiver da også selv i Deres ovennævnte brev, at forskellen fra de kendte midler består i påskriften på etiketten. De angiver også, at forskellen på Deres fremgangsmåde og de kendte fremgangsmåder består i, at midlet tilføres fra en beholder, der bærer etiketten »Klaringsmiddel til farvede stoffer, som indeholder eller består af cellulosebaserede fibre«.

5. Vi må derfor fastholde, at der ikke foreligger et nyt middel eller en ny fremgangsmåde.

6. Vi må også fastholde, at den effekt, som er opnået med Deres middel, også er opnået ved at anvende de kendte midler efter deres formål. Effekten er uafhængig af påskriften på etiketten.

7. Det nye i Deres ansøgning består i erkendelsen af, at en effekt, der opnås ved at anvende de kendte midler på den kendte måde, skyldes cellulaseindholdet.

En sådan opdagelse og forklaringen af cellulasens virkemåde kan ikke patenteres'.

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 22. december 1988 indbragt for Patentankenævnet med følgende nye krav

»Fremgangsmåde til behandling af et tekstilstof til tilvejebringelse af farveklaring, kendetegnet ved, at man behandler rent, farvet, men falmet tekstilstof på cellulosefiberbasis med en vandig opløsning af cellulase i mindst 30 minutter, at cellulasekoncentrationen overskrider 250 CMC enheder/liter, og at pH værdien af den vandige cellulaseopløsning har en værdi, ved hvilken cellulasen udviser en høj aktivitet«.

Klageren har bl.a. anført

Dette hovedkrav svarer i øvrigt næsten fuldstændig til hovedkravet i det USA-patent nr. 4.738.682, der blev udstedt på basis af den tilsvarende patentansøgning i USA.

Der er efter vor opfattelse ingen tvivl om, at dette hovedkrav udviser nyhed over for de af direktoratet fremdragne modhold. Vi mener også, at det udviser opfindelseshøjde over for de af direktoratet fremdragne modhold, og vi anmoder høfligst om en frist til at fremsende nærmere begrundelse herfor'.

I skrivelse af 15. marts 1989 har klageren nedlagt påstand om, at den påklagede afgørelse omstødes, således at ansøgningen optages til fortsat behandling principalt på grundlag af krav af 22. december 1988, subsidiært på grundlag af følgende krav

»12. Fremgangsmåde til behandling af et stof til tilvejebringelse af farveklaring, kendetegnet ved, at stoffet behandlet i en vandig væske sammen med klaringsmidlet ifølge krav 1-11«.

Klageren har som ankebegrundelse bl.a. anført

»1.Det nu fremsendte krav 1 adskiller sig fra krav 12 af 23. september 1986 i følgende henseender

a)Stoffet er begrænset til, at det skal være rent, farvet og falmet.

b) Behandlingstiden skal være mindst 30 minutter.

c) Cellulasekoncentrationen skal overskride 250 CMC enheder/liter.

d) pH og temperatur af den vandige cellulaseopløsning har en værdi, ved hvilken cellulasen udviser en høj aktivitet.

2.Det nu fremsendte krav 2 adskiller sig fra krav 12 af 23. september 1986 i følgende henseender

a)Det er begrænset med de ovenfor anførte begrænsninger 1a), 1b), 1c) og 1d).

b) Cellulasen er begrænset til de cellulaser, der kan fremstilles ved hjælp af de 4 angivne mikroorganismer.

For overskuelighedens skyld skal vi referere til de af direktoratet fremdragne modhold på følgende måde

Fremdragne modhold

1. DK ansøgning 1880/81, 2. DK ansøgning 1209/84, 3. DK fremlæggelse 147557, 4. GB patentskrift nr. 1368599, 5. GB offentliggørelsesskrift nr. 2094826, 6.GB offentliggørelsesskrift nr. 2095275 og 7. GB offentliggørelsesskrift nr. 2124244.

For modholdene 1, 2, 3, 5, 6 og 7 gælder, at de alle klart omhandler vaskemidler og dermed behandling af snavset tøj, i modsætning til fremgangsmåden ifølge opfindelsen, som den er defineret ved det nu fremsendte hovedkrav. Behandlingen af falmet tøj fremgår heller ikke af nogle af disse modhold. Af modhold 4, side 3, linie 28-35 fremgår det, at enzymbehandlingen er tiltænkt til snavset tøj: heller ikke modhold 4 beskriver behandlingen af falmet tøj. Det må retfærdigvis medgives, at det i eksempel 2 (modhold 4) angivne tekstilmateriale er vasket flere gange, og derfor må antages at være rent.

Hvad angår den tekniske virkning skal vi henvise til, at direktoratet i betænkningen af 2. november 1988 uforbeholdent har medgivet, at der opnås en fordelagtig virkning ved at behandle farvede tekstilstoffer med et cellulaseholdigt middel. Dette er helt i overensstemmelse med, at Dansk Beklædnings- og Textil Institut i erklæringen af 16. september 1986 klart har medgivet tilstedeværelsen af den overraskende farveklarende virkning. Den helt exceptionelle farveklarende virkning var tillige ikke mindst overraskende for vore egne forskere, som stadig savner en fyldestgørende forklaring herpå.

Da opfindelsen, sådan som den er defineret ved det nu fremsendte kravsæt, både er ny og udviser en overraskende farveklaring, mener vi, at opfindelsens patenterbarhed ikke kan drages i tvivl«.

Sagen har været behandlet på nævnets møde den 25. april 1991.

For klageren mødte civilingeniør Niels Bach, Per Falholt og Peter Rosholm.

Civilingeniør Niels Bach forelagde sagen, idet han i det væsentlige henholdt sig til det skriftlige materiale, som nærmere blev uddybet.

Klageren påstod

principalt sagen tilbagesendt til Direktoratet til fortsat behandling af patentkravet af 22. december 1988,

subsidiært til fortsat behandling af følgende krav af 19. april 1991

»Anvendelse af en cellulase til behandling af et tekstilstof, kendetegnet ved at der tilvejebringes en farveklaring ved, at man udfører en behandling omfattende samtidig omrøring eller anden dynamisk påvirkning af et rent, farvet, men falmet tekstilstof på cellulosefiberbasis med en vandig opløsning af Humicola insolens cellulase uden additiver i mindst 30 minutter, at cellulasekoncentrationen overskrider 250 CMC enheder/liter, og at pH og temperaturen af den vandige cellulaseopløsning har en værdi, ved hvilken cellulasen udviser en høj aktivitet.«

Klageren fremhævede bl.a., at opfindelsens tekniske virkning var særdeles overraskende, og at anvendelseskrav var godkendt i det tilsvarende Europapatent. Der var udstedt patent i USA, og en række andre lande forventedes snart at følge efter.

Per Falholt gav en teknisk forklaring under henvisning til nogle fremlagte testlapper.

Ankenævnet skal udtale

Vedrørende den tekniske virkning

På grundlag af den foreliggende erklæring fra Dansk Beklædnings- og Tekstil Institut samt på basis af prøver forelagt nævnet anses den farveklarende virkning, der opnås ved farveklaringsprocessen, for dokumenteret.

Vedrørende opfindelsens nyhed

Det har på ansøgningstidspunktet været kendt at anvende cellulaser i forbindelse med vaskeprocesser bl.a. som blødgøringsmidler. Det i sagen fremdragne materiale giver imidlertid ingen indikation af, at der i forbindelse med de hidtil kendte anvendelser af cellulase er konstateret nogen form for farveklarende virkning. Den farveklarende virkning på kulørte tekstilmaterialer, der under hensigtsmæssige omstændigheder eksponeres for visse cellulaser, er således ifølge det foreliggende ikke tidligere kendt.

Vedrørende opfindelseshøjden

På baggrund af de på ansøgningstidspunktet kendte anvendelser af cellulaser herunder processer til behandling af tekstilmaterialer, skønnes det ikke at have været nærliggende for en fagmand på området at anvise en fremgangsmåde til farveklaring af kulørte tekstiler baseret på anvendelsen af cellulaser.

På baggrund af det anførte findes sagen at burde tilbagesendes til Direktoratet til fortsat realitetsbehandling af patentkravet af 19. april 1991, hvori beskrives en fremgangsmåde til opnåelse af den farveklarende virkning under anvendelse af en specifik cellulase, Humicola insolens, som synes at frembringe den tilsigtede virkning, når den anvendes under de beskrevne procesbetingelser.

Det bemærkes, at nævnet ikke herved har taget stilling til, hvorvidt patent bør meddeles, eller om kravet bør omformuleres, eventuelt således, at der som betingelse for udstedelse af patent anføres kvantitative pH- og temperaturintervaller i kravets kendetegnende del.

Herefter

bestemmes

Sagen tilbagesendes til Direktoratet til fortsat behandling i realiteten af kravet af 19. april 1991.

Grønning-Nielsen.

Hans Chr. Thomsen.

E. Franck.

P. Terndrup Pedersen.

Ansgar Sørensen.

Ingen

Ankenævnet fandt, at en ansøgning om patent på et klaringsmiddel indeholdende en cellulase til textilfarver på stoffer og fremgangsmåde til behandling af stoffer kunne tilbagesendes til direktoratet til fortsat realitetsbehandling af patentkravet, idet den farveklarende virkning på kulørte textilmaterialer ifølge det foreliggende ikke tidligere var kendt. Cellulasen var tidligere kendt i forbindelse med vaskeprocesser. Ankenævnet tog ikke ved tilbagesendelsen stilling til, hvorvidt patent burde meddeles.