Oplysningspligt, hemmeligholdelse af oplysninger (* 1)

Oplysningspligt, hemmeligholdelse af oplysninger (* 1)

År 1991, den 22. januar, blev der i sagen j.nr. 90-22.214 Junckers Industrier A/S ctr. Konkurrencerådet afsagt sålydende

KENDELSE

1. Ved skrivelse af 18. april 1990 har Junckers Industrier A/S blandt andet klaget over Konkurrencerådets afgørelser af 14. marts 1990, hvorefter der er pålagt Junckers Industrier A/S indberetningspligt i henhold til konkurrencelovens § 7, nr. 1.

Klageren påstår pålægget ophævet. Hvis pålægget opretholdes, nedlægger klageren påstand om, at de oplysninger, som selskabet indberetter, ikke må udleveres eller gøres offentligt tilgængelige, jf. lovens § 10, stk. 2.

Sagen har været mundtligt forhandlet.

2. Rådets skrivelse af 22. marts 1990 til Junckers Industrier A/S er sålydende

»På Konkurrencerådets møde onsdag den 14. marts 1990 blev det besluttet at pålægge selskabet indberetningspligt i henhold til konkurrencelovens § 7, nr. 1, med hensyn til priser, rabatter og bonus, forretningsbetingelser samt finansielle og organisatoriske forbindelser.

Rådet har truffet sin afgørelse under henvisning til, at selskabet som eneproducent på det danske marked af massiv parket og forhandler af lamelparket og objektvinyl har en dominerende indflydelse på det markedsområde, selskabet dækker, hvorfor der findes behov for at følge konkurrenceforholdene på markedet. Desuden er formålet med indberetningen at skabe gennemsigtighed på markedet.

Indberetningspligten gælder for en periode af 2 år fra 1. marts 1990, idet det pålægges selskabet at indberette en række oplysninger om salgspriser mv., således at oplysningerne er Konkurrencerådet i hænde senest samtidig med, at de pågældende vedtagelser træder i kraft. Arten af de oplysninger, der ønskes, samt det nærmere omfang af indberetningspligten foreslås fastlagt på grundlag af en drøftelse heraf mellem selskabet og Konkurrencerådet. Sekretariatet vil snarest rette henvendelse til selskabet herom.

I henhold til konkurrencelovens § 18, stk. 1, kan klage over rådets afgørelse om pålæg af indberetningspligt i henhold til § 7 indbringes for Konkurrenceankenævnet med en klagefrist på 4 uger, jf. konkurrencelovens § 18, stk. 2.

Et eksemplar af konkurrenceloven vedlægges.«

Konkurrencerådet har i skrivelse af 28. august 1990 oplyst, at indberetningspligten vil omfatte virksomhedens salgspriser, rabatter og eventuelt bonus samt virksomhedens forretningsforbindelser og organisatoriske forbindelser.

Rådet har under den mundtlige forhandling anført, at pålægget er meddelt, dels fordi konkurrencen ikke er tilstrækkelig virksom, dels fordi andre særlige grunde taler for, at der er behov for at følge konkurrenceforholdene.

Om markedsforholdene er det oplyst, at Juncker forhandler den af virksomheden selv producerede massive gulvparket. Indtil 1. juli 1990 forhandlede Juncker som eneforhandler lamelparket og objektvinyl (et plastprodukt, der anvendes specielt til vådrum, supermarkeder og andre stærkt belastede lokaler), fremstillet af den svenske virksomhed Tarkett AB. Samarbejdet mellem Juncker og Tarkett er ophørt pr. 1. juli 1990 og Juncker forhandler herefter ikke længere lamelparket eller objektvinyl.

Det er endvidere oplyst, at Juncker er eneproducent for det danske marked af bøgeparket. Selskabets omsætning af massivt gulvparket i 1989 udgjorde ca. 196 mio. kr.

3. Klagerens argumentation

a. Klageren har anført, at betingelserne for at meddele pålæg i medfør af konkurrencelovens § 7 ikke er opfyldt. Konkurrencen er tilstrækkelig virksom, og Konkurrencerådet har ikke påvist, at andre særlige grunde taler for at pålægge virksomheden indberetningspligt.

Hvad angår konkurrenceforholdene, bestrides det ikke, at virksomheden har en dominerende stilling på det danske marked for så vidt angår massiv gulvparket. Man kan imidlertid ikke anskue dette marked isoleret. Dette er indlysende for så vidt angår lamelparket, som er i direkte konkurrence med massiv parket. Lamelparket har hidtil udgjort ca. 8% af selskabets omsætning af parketgulve, men efter at Tarkett selv har overtaget forhandlingen, må det forventes, at Tarkett vil forstærke sin markedsindsats væsentligt og dermed påføre Juncker skærpet konkurrence. Tarkett er et datterselskab af den store svenske koncern Stora AB og har etableret sig med eget datterselskab i Danmark.

Desuden leverer Tarkett fra sin virksomhed i Skåne direkte til større aftagere på det danske marked.

Samme billede tegner sig på markedet for objektvinyl.

Hertil kommer, at parketgulve og objektvinyl ikke kan udskilles som et selvstændigt markedsområde, men må vurderes sammen med øvrige mulige gulvbelægninger, herunder navnlig tæpper og linoleumsprodukter, der i vidt omfang kan substituere også trægulvbelægning.

Af oplysninger fra Danmarks Statistik fremgår det, at der i 1989 blev fuldført byggeri på i alt 7.975.000 m2, hvoraf klageren leverede gulvbelægning til 1.147.617 m2. Dette svarer til en total markedsandel på 14,4%, med hovedvægten på området for beboelsesbygninger.

Juncker har sålede langt fra en dominerende stilling på markedet som helhed. Konkurrencen er også på markedet som helhed meget skarp, og der er heller ikke i øvrigt særlige forhold, der taler for, at der pålægges virksomheden indberetningspligt.

b. Hvis pålægget opretholdes, bør de oplysninger, som virksomheden skal indberette, ikke udleveres eller gøres offentligt tilgængelige, idet en sådan offentlighed vil kunne påføre virksomheden væsentlig økonomiske skade.

De oplysninger, som Konkurrencerådet ønsker indberettet er af stærkt fortrolig karakter. Dette gælder ikke mindst oplysninger om rabatter, bonus og særlige aftaler med store kunder. En offentliggørelse vil bevirke, at selskabets konkurrenter - ikke mindst Tarkett - kan skaffe sig afgørende konkurrencemæssige fordele på Junckers bekostning. Ikke mindst i en situation, hvor det må påregnes, at Tarkett - bakket op af sit moderselskab - vil gøre en stærk indsats for at forøge sin markedsandel på det danske marked, er det af afgørende betydning, at Juncker ikke tvinges til at blotlægge sine salgsvilkår.

Dette vil ikke blot skade Juncker, men også indebære en forvridning af konkurrencevilkårene, idet Juncker er afskåret fra at få tilsvarende oplysninger om konkurrenterne, herunder Tarkett, på deres hjemmemarkeder.

Tarkett sælger som nævnt direkte fra Sverige til større aftagere i Danmark, og særligt for så vidt angår denne omsætning bliver Juncker bragt i en uholdbar situation, idet Tarkett sættes i stand til at tilpasse sine salgsvilkår til Junckers, uden at Juncker får tilsvarende muligheder i forhold til Tarkett.

4. Konkurrencerådets argumentation

a. Konkurrencerådet har anført, at formålet med bestemmelsen i konkurrencelovens § 7, nr. 1, er at bidrage til at skabe den gennemsigtighed på de forskellige markeder, som er forudsætningen for en virksom konkurrence og dermed effektivitet i produktion og omsætning.

Indberetninger i henhold til denne bestemmelse udgør endvidere en del af grundlaget for Konkurrencerådets virksomhed, idet disse oplysninger blandt andet danner grundlag for overvejelser om, hvorvidt foranstaltninger mod skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger skal tages i anvendelse.

Juncker behersker 82% af det danske marked for træparketgulve og 90% af markedet for massiv træparket. Virksomheden har således en dominerende indflydelse på dette marked, hvilket er baggrunden for, at Juncker under monopolloven var anmeldt som dominerende virksomhed.

Juncker har ikke påvist, at der er en sådan sammenhæng mellem markedet for andre gulvbelægninger - linoleum og tæpper - og markedet for trægulve, at spørgsmålet om virksomhedens dominerende indflydelse skal bedømmes på grundlag af virksomhedens andel af det samlede marked for gulvbelægning.

Det må herefter lægges til grund, at konkurrencen ikke er tilstrækkelig virksom. Hertil kommer, at Junckers stærke stilling i sig selv motiverer, at der er behov for at følge konkurrenceforholdene.

b. Med hensyn til spørgsmålet om hemmeligholdelse af de indberettede oplysninger, har rådet anført, at man med gennemførelsen af konkurrenceloven, som det fremgår af lovens § 1, har haft til formål at fremme konkurrencen bl.a. ved størst mulig gennemsigtighed vedrørende konkurrenceforholdene. Det er således ikke noget argument mod offentlighed, at en sådan offentlighed vil være til ulempe for virksomheden. Det er netop hensigten at fremme konkurrencen ved at give aktørerne på markedet adgang til at skaffe sig oplysninger om hinanden.

Hertil kommer, at de oplysninger om virksomheden, som ønskes indberettet, er af forholdsvis elementær karakter. Der er derfor efter rådets opfattelse ikke grund til at frygte, at Juncker vil blive påført væsentlig skade ved offentliggørelse af oplysningerne.

Hvad angår spørgsmålet om ulighed i konkurrencevilkårene har rådet anført, at man har pålagt de 2 største firmaer inden for linoleumsmarkedet en indberetningspligt svarende til den, der er pålagt klageren.

Det fremgår af forarbejderne til konkurrenceloven, at det ved anvendelsen af lovens § 10 ikke kan tillægges betydning, at danske virksomheder ikke på udenlandske markeder kan skaffe sig oplysninger svarende til dem, som udenlandske virksomheder i kraft af loven kan skaffe sig vedrørende forholdene på det danske marked. Uligheden i konkurrencevilkårene skal således bedømmes alene ud fra forholdene på det danske marked.

Klageren har ikke påvist, at selskabets udenlandske konkurrenter ikke - hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt - kan blive pålagt at indberette oplysninger svarende til dem, som klageren skal indberette. Dette vil også gælde for Tarkett, der driver virksomhed gennem et her indregistreret datterselskab. Der er derfor ikke i lovens forstand tale om ulige konkurrencevilkår.

5. Nævnets bemærkninger

Efter det, som er oplyst om klagerens stilling på markedet for trægulve, tiltræder nævnet, at der er behov for at følge konkurrenceforholdene gennem løbende indberetninger. Betingelserne for at pålægge indberetningspligt efter konkurrencelovens § 7, nr. 1, findes herefter at være opfyldt.

Med hensyn til spørgsmålet om at gøre de af klageren indberettede oplysninger offentligt tilgængelige bemærkes, at de oplysninger, som rådet ønsker indberettet, findes at være af fortrolig karakter. Det kan efter nævnets opfattelse ikke afvises, at det kan være til væsentlig økonomisk skade for klageren, at selskabets konkurrenter bliver bekendt med oplysningerne. Således som lovens § 10 er udformet, er dette imidlertid ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at oplysningerne kan forlanges hemmeligholdt. Hertil må i den foreliggende sammenhæng yderligere kræves, at en offentliggørelse skaber ulighed i konkurrencevilkårene på det danske marked. Som anført af rådet, er det derimod efter lovens forarbejder ikke afgørende, om danske virksomheder som følge af forskelle i lovgivningen eller administrativ praksis ikke kan få tilsvarende oplysninger om forholdene på udenlandske markeder, og dette gælder, selvom danske virksomheder, der både leverer til hjemmemarkedet og eksporterer, dermed bringes i en ulige konkurrencemæssig stilling, når markedet bedømmes under et.

Hvad angår bedømmelsen af forholdene på det danske marked, kan det ikke afvises, at en dansk virksomhed, som pålægges indberetningspligt, og hvis indberettede oplysninger er offentligt tilgængelige, i mangel af lighed kan bringes i en vanskelig konkurrencemæssig position over for ikke blot udenlandske virksomheder, som allerede er betydende aktører på det danske marked, men tillige over for udenlandske virksomheder, der er på vej ind på det danske marked, eller står over for at befæste deres stilling på dette marked. På baggrund af konkurrencelovens udformning og formuleringen af § 10, stk. 2, samt denne regels forarbejder kan en sådan forestående konkurrencemæssig situation imidlertid vanskeligt i sig selv begrunde, at de indberettede oplysninger ikke gøres offentligt tilgængelige. Klageren findes i hvert fald ikke at have sandsynliggjort, at tilstedekomsten af en betydende aktør på det danske markede for parketgulve - Tarkett - er så nært forestående og vil indtræde på en sådan måde, at betingelserne for at bringe § 10, stk. 2, i anvendelse er opfyldt.

Herefter bestemmes

Konkurrencerådets afgørelse af 14. marts 1990 om pålæg af indberetningspligt i henhold til konkurrencelovens § 7, nr. 1, stadfæstes.

Klagerens påstand om, at oplysningerne ikke må udleveres eller gøres offentligt tilgængelige, tages ikke til følge.

Konkurrenceankenævnet har stadfæstet Konkurrencerådets beslutning om, efter konkurrencelovens § 7, at pålægge Junckers Industrier A/S at indberette en række oplysninger om priser, bonus mv., samt afvist at tage selskabets påstand om hemmeligholdelse af de indberettede oplysninger til følge.