Offentliggørelse af oplysninger (* 1)

Offentliggørelse af oplysninger (* 1)

År 1991, den 7. januar, blev der i sagen j. nr. 90-41.767 NKT A/S ctr. Konkurrencerådet afsagt sålydende

KENDELSE

1. Ved skrivelse af 19. juli 1990 har advokat Jeppe Skadhauge på vegne NKT A/S klaget over Konkurrencerådets afgørelse af 20. juni 1990 om i henhold til konkurrencelovens § 8 at offentliggøre en af rådet udarbejdet redegørelse om markedet for el-installationsartikler. Afgørelsen er meddelt klageren ved Konkurrencerådets skrivelse af 25. juni 1990.

Klageren har påstået Konkurrencerådet tilpligtet at foretage følgende ændringer i redegørelsen

A. principalt at udelade samtlige oplysninger om fordelingen af klagerens produktion og salg på divisioner og kundegrupper (tabel 2.2, 2.3 og 2.5 samt ledsagende kommentarer), således at redegørelsen eksempelvis kommer til at fremtræde som anført i klagerens bilag 1.

B. subsidiært at udelade samtlige oplysninger om klagerens omsætnings- og kundeforhold for så vidt angår forsyningskabler og telekabler (tabel 2.2, 2.3 og 2.5 samt ledsagende kommentarer), således at redegørelsen eksempelvis kommer til at fremtræde som anført i klagerens bilag 2.

Konkurrencerådet har påstået afgørelsen om offentliggørelse af redegørelsen i sin nuværende form stadfæstet.

Sagen har været mundtligt forhandlet sammen med klager fra LK A/S og Bagh og Co A/S over samme redegørelse.

2. Rådets skrivelse af 25. juni 1990 er sålydende

»Høringsproceduren for redegørelsen om markedet for el-installationsmateriel er nu afsluttet, og Konkurrencerådets sekretariat har på grundlag af de modtagne høringssvar udarbejdet et endeligt udkast til redegørelsen. Dette har været forelagt for Konkurrencerådet, som på sit møde den 20. juni 1990 har besluttet, at redegørelsen skal offentliggøres i henhold til konkurrencelovens § 8.

Det blev endvidere besluttet at iværksætte 2. del af undersøgelsen omfattende priser, rabatter og avancer på el-installationsmateriel.

Af det vedlagte uddrag af notat til rådsmødet (bilag 1) fremgår det, hvorledes rådet har vurderet virksomhedens høringssvar, og af bilag 2 fremgår, hvilke ændringer dette vil medføre i den endelige redegørelse.

Konkurrencerådet skal anmode selskabet om snarest belejligt at meddele, hvorvidt man ønsker det tidligere fremsendte høringssvar vedlagt som bilag til redegørelsen, jf. konkurrencelovens § 8, stk. 3.

Konkurrencerådet skal endvidere gøre opmærksom på, at rådets afgørelse om at offentliggøre redegørelsen kan indbringes for Konkurrenceankenævnet, jf. konkurrencelovens § 18. Klagefristen er ifølge lovens § 18, stk. 2, 4 uger.«

3. Klagerens argumentation

Klageren har anført, at det fremgår af forarbejderne til konkurrencelovens § 10, at spørgsmålet om offentliggørelse af oplysninger, der som her er indsamlet inden konkurrencelovens ikrafttræden, skal afgøres efter de hidtidige regler, det vil sige efter monopolloven. Efter de retningslinier, som har udviklet sig efter denne lov, har klageren krav på, at de oplysninger, som fremgår af selskabets påstande, ikke offentliggøres. Også hvis det antages, at spørgsmålet om offentliggørelse skal afgøres efter reglerne i konkurrenceloven, må klagerens påstande følges, idet offentliggørelse af oplysningerne vil kunne påføre selskabet væsentlig økonomisk skade, jf. lovens § 10, stk. 2.

Der er tale om fortrolige oplysninger, som ikke er offentligt tilgængelige via regnskaber eller statistisk materiale.

Oplysningerne om klagerens omsætning fordelt på produkt- henholdsvis kundegrupper blotlægger markedsforholdene i Danmark på en for klageren skadelig måde.

Ifølge »Panorama of EC Industry 1990«, der udgives af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, udgjorde produktionen af isolerede kabler og ledninger i EF i 1989 ECU 11,3 mia., heraf Vesttyskland 3,8, UK 2,0, Italien 1,9, Frankrig 1,7 og øvrige lande 1,9. Klagerens produktion udgjorde i samme år ca. ECU 170 mio., svarende til 1,5% af produktionen i EF, eller godt 4% af produktionen i Vesttyskland.

EF-markedet for elektriske kabler og ledninger beherskes af få meget store producenter.

De importører, der i redegørelsen er tænkt at skulle fremtræde som mindre udbydere, repræsenterer således i flere tilfælde virksomheder, der er særdeles betydelige set i relation til EF-markedet, som det danske marked - navnlig efter 1992 - ikke kan bedømmes uafhængigt af.

Det fremgår endvidere af ovennævnte rapport fra EF-Kommissionen, at den europæiske kabel- og ledningsindustri totalt set har en betydelig overkapacitet.

Det europæiske marked for elektriske kabler og ledninger er ligeledes præget af, at producenterne som led i forberedelserne til det indre marked forsøger at styrke deres positioner i de øvrige EF-lande. Dette medfører et betydeligt konkurrencepres for klageren, og en offentliggørelse af fortrolige oplysninger om klagerens hjemmemarked vil give klagerens konkurrenter urimelige fordele i den skærpede konkurrencesituation.

Offentliggørelsen af de fortrolige oplysninger vil gøre det lettere for de betydende lednings- og kabelproducenter i de store EF-lande at forstærke deres indsats på det danske marked. De pågældende virksomheder må i den forbindelse forventes at satse på de mest attraktive produkter og kundegrupper. For at sikre sig fodfæste på afgrænsede områder må virksomhederne forventes at tilbyde vilkår, som klageren ikke kan imødegå. De store udenlandske virksomheder vil som følge af deres størrelse kunne tilbyde priser, der ikke vil give en normal avance og muligvis end ikke dækning for produktionsomkostningerne, dels fordi der vil være tale om afsætning af marginalproduktion, dels fordi virksomhederne vil ønske at sikre sig fodfæste.

Den yderligere »konkurrence«, som offentliggørelsen af de fortrolige markedsoplysninger kan forventes at påføre klageren, vil ikke bero på en konkurrencebetinget effektivitet, men på de store europæiske virksomheders mulighed for i en periode at afsætte marginalproduktion i Danmark til ekstraordinært lave priser. Mister klageren sit forretningsgrundlag, vil der ikke længere være en dansk kabelindustri af betydning, og konkurrencesituationen på det danske marked vil på længere sigt forværres.

Under hensyn til det danske markeds beskedne størrelse må det endvidere befrygtes, at andre europæiske virksomheder næppe vil tage konkurrencen op, når først en af de store virksomheder har positioneret sig i Danmark.

En stærk position på hjemmemarkedet er, som det bl.a. fremgår af »Konkurrencenyt«, nr. 10, 1990, side 4, en afgørende forudsætning for at kunne eksportere og dermed for, at klageren kan gennemføre den ekspansion, der er nødvendig for, at virksomheden fortsat kan være konkurrencedygtig på længere sigt. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren for at styrke konkurrenceevnen i det indre marked opfører en stærkt automatiseret kraftkabelfabrik til DKK 325 mio., der forventes fuldt gennemført i 1992/93.

Hvis enkelte væsentlige markedsområder tabes for klageren, mister selskabet efterhånden grundlaget for sin konkurrenceevne, og dermed ikke blot muligheden for at fortsætte sin eksportfremgang, men også muligheden for at klare sig på hjemmemarkedet.

Den gennemsigtighed, der tilsigtes med redegørelsen, vil således ikke skabe en konkurrence og effektivitetsbetinget udvikling af erhvervsstrukturen, men føre til resultater i strid med lovens formål.

Da klageren er eneste betydende danske producent af kabler og ledninger, vil en svækkelse af klagerens konkurrencemæssige stilling over for de øvrige EF-producenter samtidig være til skade for en hel branches eksportinteresser.

På grund af de pågående forandringer i markedsforholdene i EF op til åbningen af det indre marked bør der udvises særlig tilbagholdenhed med at offentliggøre fortrolige markedsoplysninger i denne periode.

Redegørelsen skaber endvidere en konkurrenceforvridning til skade for klageren og dermed den danske kabelindustri, fordi klageren ikke har adgang til tilsvarende oplysninger om markedet i de øvrige EF-lande.

Efter det for klageren oplyste vil den danske konkurrencelov, såfremt en offentliggørelse af oplysninger om en virksomheds omsætning fordelt på kunder og produkter tillades, indtage en særstilling i EF-sammenhæng. I den forbindelse bemærkes også, at EF-Kommissionen i ovennævnte rapport over den europæiske industri for isolerede kabler og ledninger har undladt at oplyse om de enkelte mindre EF-landes produktion. Dette er efter det oplyste sket for at undgå identifikation af de små producenters salg og dermed undgå konkurrenceforvridning.

På baggrund af den størrelse, klagerens omsætning har på det danske marked, vil en anonymisering af klagerens omsætningstal ikke være tilstrækkelig til at tilgodese klagerens interesser.

På markedet for elektriske kabler og ledninger er det indre marked som anført allerede en realitet. Som følge heraf hersker der i producentleddet en effektiv konkurrence. For NKT's vedkommende har priskonkurrencen bl.a. givet sig udslag i, at selskabets indtjening (korrigeret for ekstraordinære indtægter/udgifter) i procent af omsætningen er faldet fra 10% i 1988 til 3,7% i 1989 og (på grundlag af omsætningen i det første halvår af 1990 omregnet til 12 måneder) til 1,9% i 1990. Det bemærkes, at omsætningen har været nogenlunde konstant over perioden - 1.548 mio. i 1988, 1.645 mio. i 1989 og (omregnet til 12 måneder) 1.360 mio. i 1990.

Producentleddet har ikke indflydelse på grossistleddets virksomhed. Der findes ingen eksklusivaftaler mellem NKT A/S og distributørleddet. En tidligere eksklusivaftale blev ophævet for mere end 10 år siden på anmodning af det tidligere Monopoltilsyn. Det bestående distributionssystem er derfor åbent for udenlandske producenter, og udenlandske kabler og ledninger forhandles allerede i dag af grossistleddet. I det omfang grossistleddet måtte stille krav om et fuldt sortiment, må kravet anses for rimeligt set fra grossistleddets side, da distributionsomkostningerne ellers ville stige. Endvidere bemærkes, at de ca. 2.200 installationsvirksomheder er uafhængige og åbne virksomheder, som også udenlandske producenter kan sælge til direkte. Efter NKT A/S' opfattelse er adgangen for udenlandske producenter til det danske marked derfor ikke forbundet med vanskeligheder.

Der gøres endelig gældende, at en udeladelse af oplysningerne ikke væsentligt vil forringe undersøgelsens værdi.

Til støtte for den subsidiære påstand om hemmeligholdelse af oplysninger om selskabets omsætningsforhold og kundeforhold vedrørende forsyningskabler og telekabler gøres tillige gældende, at de pågældende oplysninger er uden relevans for undersøgelsens formål.

Undersøgelsens vareområde er hus-installationsmateriel, der i redegørelsen karakteriseres som »de materialer, der anvendes ved elinstallationer i boligen og den tilhørende grund, det vil sige fra forsyningsselskabernes installationer »i gaden« til det endelige forbrugssted'. Forsyningskabler, der omfattes af elbranchens varegruppering punkt 10 (luftledningsmateriel for høj- og lavspænding, klemmer, master af enhver art, isolatorer, indføringer ekskl. ledninger) og punkt 29 (højspændingsmateriel, elværksmateriel) kan ikke karakteriseres som el-installationsmateriel og derfor heller ikke henregnes til hus-installationsmateriel. Telekabler menes ikke at være omfattet af elbranchens varegruppering og kan ligeledes ikke henregnes til el-installationsmateriel.

Da de nævnte oplysninger om markedet for forsyningskabler og telekabler er uden tilknytning til det vareområde, undersøgelsen vedrører, er de uden betydning for undersøgelsens formål. En offentliggørelse af oplysningerne vil derimod kunne påføre klageren væsentlig økonomisk skade, jf. ovenfor.

4. Konkurrencerådets argumentation

Med hensyn til spørgsmålet om, hvilket regelsæt der skal anvendes ved afgørelsen af den foreliggende tvist, er det Konkurrencerådets opfattelse, at konkurrenceloven og ikke monopolloven regulerer spørgsmålet. Når det i bemærkningerne til lovforslaget anføres, at kun oplysninger indhentet efter lovens ikrafttræden er omfattet af den udvidede offentlighed, må dette antages at sigte mod det omfattende materiale, der findes i det nu nedlagte Monopoltilsyns arkiver og registre (f.eks. oplysninger i korrespondance, mødereferater, forretningsudvalgs- og rådsreferater, ankeindlæg, bruttoprisregistre mv.). Derimod har det næppe været lovgiverens hensigt, at materiale, der er modtaget til brug ved udarbejdelsen af en undersøgelse af en branches forhold i efteråret 1989, men som først kan offentliggøres efter lovens ikrafttræden 1. januar 1990, skulle være omfattet af den pågældende bemærkning. For det første kan der peges på, at der er tale om en meget formel betragtning, idet de samme oplysninger, som blev indhentet efter monopollovens bestemmelser, også kan indhentes efter konkurrencelovens § 6 - men at indhente de samme oplysninger fra de mere end 300 virksomheder en gang til med det ene formål at bringe fremgangsmåden i overensstemmelse med den omtalte bemærkning til loven vil være en både særdeles bureaukratisk og tidskrævende fremgangsmåde. For det andet gælder det, at de oplysninger, der indhentes fra virksomhederne, skal gennemgå en bearbejdning, før de offentliggøres, således at der normalt vil være et ret stort tidsinterval mellem grundmaterialets modtagelse og det tidspunkt, hvor oplysningerne foreligger i den form, hvori de skal indgå i redegørelsen. Som eksempel kan henvises til redegørelsens oplysninger om de enkelte virksomheders markedsandele, der ifølge sagens natur først vil foreligge, når oplysninger fra samtlige virksomheder er indkommet, og beregningen af markedsandele er gennemført.

Med hensyn til spørgsmålet om udeladelse af oplysninger i henhold til konkurrencelovens § 10, stk. 2, har rådet bemærket, at konkurrencelovens § 1 fastslår, at et af lovens formål er at fremme konkurrencen og dermed styrke effektiviteten i produktion og omsætning ved størst mulig gennemsigtighed vedrørende konkurrenceforhold. Endvidere fremhæves det udtrykkeligt i bemærkningerne til lovens § 8, at undersøgelser fra et gennemsigtighedssynspunkt er den vigtigste form for offentlighed. Bag henvisningen til gennemsigtighed som det væsentligste middel til opnåelse af lovens overordnede formål ligger den betragtning, at gennemsigtighed er en selvfølgelig del af den konkurrence, en konkurrencelovgivning skal fremme. Effektivitet i brugen af de økonomiske ressourcer forudsætter, at de, der optræder på markedet - som producenter, handlende eller forbrugere - har et sådant kendskab til forholdene på markedet, at de kan træffe rationelle valg.

Princippet om gennemsigtighed har bl.a. fundet udtryk i loven ved, at det fastslås, at der sikres offentligheden (dvs. konkurrenter og andre erhvervsdrivende, forbrugere, disses organisationer samt pressen og offentlige instanser) fri og uhindret adgang til at gøre sig bekendt med alle oplysninger om erhvervsforhold, som er indhentet af Konkurrencerådet. Den begrænsede offentlighed, som fandtes under monopolloven med registeroffentlighed, er blevet erstattet af almindelig aktindsigt efter offentlighedsloven med visse udvidelser for så vidt angår oplysninger, der ikke vedrører tekniske forhold. Desuden indebærer konkurrenceloven, at de retslige begrænsninger for samlede undersøgelser af konkurrenceforholdene begrænses til et minimum - dette gælder såvel undersøgelsernes område og iværksættelse som deres indhold og offentliggørelse.

Dette minimum er fastlagt med bestemmelsen i konkurrencelovens § 10, stk. 2. Det fremgår heraf, at betingelsen for at gøre denne retslige begrænsning gældende er, at en offentliggørelse af oplysninger om en virksomheds forhold både vil være til væsentlig økonomisk skade for virksomheden, og at der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder.

Det er klageren, der har bevisbyrden, og Konkurrencerådet mener ikke, at selskabet har løftet denne, dvs. ført bevis for, at der skulle foreligge en situation, hvor § 10, stk. 2, finder anvendelse. I stedet har klageren fremført en række hypotetiske betragtninger over, hvad der ville ske, såfremt redegørelsens oplysninger om virksomheden blev offentliggjort. Det anførte sandsynliggør imidlertid ikke, at lovens krav om, at der skal foreligge en situation, hvor klageren vil kunne lide væsentlig økonomisk skade, samt foreligge sådanne særlige omstændigheder, der begrunder en hemmeligholdelse af oplysninger om virksomheden, er opfyldte.

Således som argumentationen er fremstillet fra klagerens side, er det en central antagelse, at stort set enhver form for øget gennemsigtighed om forholdene på markedet for el-installationsmateriel vil påføre NKT økonomisk skade, og at dette forhold i sig selv er tilstrækkelig grund til at hævde, at lovens betingelser i § 10, stk. 2, er opfyldte.

Klageren har adskillige gange påpeget, at en offentliggørelse af visse oplysninger vil have til følge, at NKT's potentielle konkurrenter vil føle sig tilskyndet til at gå ind på det danske marked.

Hertil skal for det første bemærkes, at det ligger indbygget i gennemsigtighedsprincippet, at større åbenhed om virksomhedernes økonomiske forhold vil kunne påføre de eksisterende virksomheder på markedet økonomisk skade i form af, at der tiltrækkes nye udbydere til markedet, hvorved der skabes en mere aktiv konkurrence, som kan medføre et konkurrencepres på priser og indtjening. Disse virkninger er imidlertid en følge af konkurrencens natur og må ud fra målsætningen med konkurrenceloven vurderes som noget positivt. Det forhold, at større gennemsigtighed skaber øget konkurrence og dermed en vis økonomisk skade for de etablerede virksomheder på et marked, kan ikke i sig selv være tilstrækkeligt til at opfylde betingelserne i lovens § 10, stk. 2, der kræver væsentlig økonomisk skade og særlige omstændigheder.

For det andet ligger der bag klagerens argumentation en antagelse om, at en offentliggørelse af redegørelsens oplysninger umiddelbart skulle have til følge, at en række af NKT's potentielle konkurrenter i de store vesteuropæiske lande skulle gå ind på det danske marked.

Det forekommer dog næppe særligt sandsynligt, at de pågældende oplysninger er af en sådan karakter, at de skulle medføre en så radikal ændring af markedsforholdene som hævdet af klageren, og dette er da heller ikke mere specifikt søgt sandsynliggjort.

Der kan således henvises til, at det næppe kan antages, at de store udenlandske koncerner skulle være uden viden om el-materielbranchen i Danmark og NKT's dominerende position, da de allerede er aktive - omend i begrænset målestok - via salgsselskaber her i landet. Disse filialer er i øvrigt medlem af brancheorganisationen FAFGE, som har alle større fabrikanter og grossister som medlem. I et vist omfang deltager samme filialer via medlemskabet af FAFGE's agent- og importørsektion i nogle af branchens mange samarbejdsaftaler. Endvidere kan det vel ikke afvises, at de store udenlandske kabelkoncerner modtager oplysninger om brancheforhold via diverse europæiske brancheorganisationer (f.eks. CECAPI, som FAFGE også er medlem af). Desuden må det formodes, at de udenlandske virksomheder enten via deres danske datterselskaber eller direkte læser Danmarks Statistiks publikationer og derigennem skaffer sig oplysninger, der giver dem muligheder for at få en vis basal viden om det danske marked.

Med hensyn til udenlandske virksomheders muligheder for at trænge ind på det danske marked for el-installationsmateriel skal Konkurrencerådet i øvrigt henvise til redegørelsens sammenfatning i kapitel 6, hvor der peges på de vanskeligheder, der findes for nye virksomheder for at etablere sig på markedet.

»Det stærkt udbyggede samarbejde mellem de to store (nu sammensluttede) producenter og de to dominerende grossister har etableret et distributionssystem, som det vil kræve betydelige ressourcer at bryde igennem for potentielle udbydere af el-installationsmateriel. Specielt for udenlandske virksomheder vil det kræve store omkostninger, såfremt der skal etableres et selvstændigt distributionsnet, ligesom investeringer i at få danske grossister og importører til at markedsføre udenlandske produkter i fuldt sortiment på det relativt lille danske marked må antages at være betydelige.

Dette er formentlig forklaringen på, at de to store danske producenter af el-installationsmateriel har været i stand til at fastholde deres dominans på hjemmemarkedet over for de store udenlandske elektrotekniske koncerner, som har en dominerende position i mange europæiske lande«.

Der kan om EF's indre marked henvises til, at det allerede ved formuleringen af bestemmelserne i EØF-traktaten fremgår, at EF-markedet ikke kan betragtes som en helhed, men for mange produkters vedkommende er opdelt i en række geografiske delmarkeder, der er adskilt fra hinanden. I EØF-traktatens artikel 6 anvendes således formuleringen

»En eller flere virksomheders misbrug af en dominerende stilling på Fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf ....«.

Tilsvarende grundsynspunkt fremgår af en række af de afgørelser, der er truffet af EF-Kommissionen og EF-Domstolen i forbindelse med klager over overtrædelser af EØF-traktatens artikel 86, og hvor spørgsmålet om afgrænsningen af det geografiske marked, på hvilket virksomheden (virksomhederne) indtager en dominerende stilling i Fællesmarkedet, har været taget op til retslig vurdering. Ved afgrænsningen af det geografiske marked er der ved disse afgørelser lagt vægt på graden af homogenitet i konkurrencevilkårene på det enkelte marked. De faktorer, som især har betydning for en sådan adskillelse af markeder, er bl.a. transportomkostningernes størrelse, der giver særlige fordele for de virksomheder, der producerer nær markedet, eller det forhold, at lokale udbydere lettere vil kunne imødekomme kundernes behov for regelmæssige leverancer, et bredt produktsortiment og et udbygget serviceapparat.

Klagerens påstand om, at EF-markedet for elektriske kabler og ledninger må betragtes som eet stort marked, hvor alle udbydere er i effektiv konkurrence med hinanden, må derfor afvises, da man herved ser bort fra de forskelle i konkurrencevilkårene, der hidtil har betydet, at Danmark kan betragtes som et adskilt delmarked i Fællesmarkedet. Det forhold, at NKT rent faktisk har en væsentlig andel af det danske marked, udgør i sig selv beviset for, at der foreligger en dominerende stilling.

For så vidt angår den af klageren påberåbte konkurrenceforvridning bemærkes, at det fremgår af forarbejderne til lovens § 10, stk. 2, at det ikke er afgørende, om virksomheder i andre lande er undergivet en sådan vidtgående offentlighed, som den, der følger af konkurrenceloven. Det kan med andre ord ikke påberåbes til støtte for et krav om udeladelse af oplysninger, at danske virksomheder ikke kan få tilsvarende oplysninger om konkurrenceforholdene i de lande, hvor klagerens konkurrenter er hjemmehørende. Det er alene ulighed under hensyn til muligheden for at skaffe oplysninger om forholdene på det danske marked, som i givet fald kan begrunde udeladelse af oplysninger. Klageren har ikke godtgjort, at de oplysninger om klageren, som ønskes udeladt af redegørelsen, ikke kan skaffes for så vidt angår de øvrige virksomheder, som opererer på det danske marked.

Med hensyn til undersøgelsens værdi uden de oplysninger, klageren ønsker slettet, skal Konkurrencerådet bemærke, at NKT er branchens største producent, og virksomheden indtager en monopolagtig stilling på branchens største delmarked, markedet for kabler og ledninger. Efter overtagelsen af LK A/S er selskabet desuden dominerende på markedet med stikkontakter mv., der er et andet vigtigt delmarked.

I henhold til klagerens såvel principale som subsidiære påstand kræves en betydelig del af redegørelsens relevante oplysninger om NKT's markedsforhold udeladt.

Såfremt klagerens principale påstand følges, medfører dette, at vitale informationer om selskabets omsætnings- og kundeforhold udgår. I tabel 2.2 vil der kun restere oplysninger om NKT's totale salg af el-installationsmateriel, idet samtlige oplysninger om de enkelte hovedproduktgrupper udgår. Vigtige oplysninger om NKT's kundeforhold udgår endvidere. Desuden udelades samtlige oplysninger om virksomhedens markedsstilling vedrørende produktion og afsætning af husinstallationsmateriel. Endvidere udgår samtlige faktuelle oplysninger om NKT i redegørelsens bilag 1. Der resterer således kun een relevant oplysning om virksomheden - oplysningen om virksomhedens samlede salg af el-installationsmateriel - og denne oplysning giver på ingen måde et fyldestgørende billede af virksomhedens markedsstilling. Da markedet for husinstallationsmateriel er undersøgelsens primære vareområde, og da NKT er Danmarks eneste producent og betydeligste udbyder af kabler og ledninger til hus-installationer, bevirker en udeladelse af samtlige oplysninger om salget af husinstallationsmateriel en betydelig forringelse af undersøgelsens værdi.

En markedsanalyse af delmarkedet for hus-installationsmateriel kan ikke foretages isoleret fra de øvrige delmarkeder omfattende forskellige typer af el-materiel. Det skal i denne forbindelse påpeges, at NKT også har en dominerende position på markedet for industri- og elværksmateriel, som er en væsentlig forklaring på klagerens dominerende position på markedet for hus-installationsmateriel, idet virksomhedens produktion og forhandling af et fuldt varesortiment inden for kabler og ledninger er en væsentlig forudsætning for virksomhedens fastholdelse af sin dominerende markedsposition.

Hertil kommer, at også industri- og elværksmateriel i et betydeligt omfang indgår i branchens generelle aftalesystemer.

Til støtte for klagerens subsidiære påstand anføres det specielt, at oplysningerne om selskabets omsætnings- og kundeforhold vedrørende forsynings- og telekabler er uden relevans for undersøgelsens formål, idet der dels ikke er tale om husinstallationsmateriel, dels for telekablernes vedkommende er tale om produkter, der ikke er omfattet af el-branchens varegruppering nr. 10-39 og 98.

Konkurrencerådet har ikke hævdet i redegørelsen, at forsynings- og telekabler er husinstallationsmateriel. Det fremgår af redegørelsens side 16, 3. afsnit, hvor det anføres, at forsynings- og telekabler hører under varegruppe 35.

NKT har over for Konkurrencerådet tidligere oplyst, at forsynings- og telekabler hører under varegruppe 35, jf. telefax fra NKT af 13. november 1989, hvor disse kabler kaldes »stærk- og svagstrømskabler«.

Virksomheden oplyste den 29. november samme år, at der var tale om forsyningskabler og telekabler. Konkurrencerådet står derfor uforstående over for klagerens påstand om, at forsyningskabler henhører under varegrupperne 10 og 29, og at telekabler falder uden for varegrupperne 10-39 og 98. Således som Konkurrencerådet har defineret vareområdet »el-installationsmateriel«, omfatter dette samtlige produkter inden for varegrupperne 10-39 og 98, herunder også klagerens produktion af forsynings- og telekabler.

Konkurrencerådet må derfor afvise, at oplysninger om forsynings- og telekabler er uden relevans for undersøgelsens formål.

5. Nævnets bemærkninger

Af de grunde, som er anført af Konkurrencerådet, finder nævnet, at spørgsmålet om offentliggørelse af de omtvistede oplysninger må afgøres efter konkurrenceloven og ikke efter monopolloven. Heraf følger, at oplysningerne kun kan kræves udeladt, hvis offentliggørelse vil kunne påføre selskabet væsentlig økonomisk skade, og særlige omstændigheder taler for udeladelse af oplysningerne.

De oplysninger, som selskabet efter sin principale påstand ønsker udeladt, angår fordelingen af selskabets samlede produktion og salg på produkt- henholdsvis kundegrupper.

Ifølge den subsidiære påstand påstås de nævnte oplysninger udeladt, men kun for så vidt angår de af selskabet fremstillede forsyningskabler og telekabler.

Nævnet finder det ikke antageliggjort, at en offentliggørelse af de nævnte sammenfattende oplysninger om selskabets produktions- og afsætningsforhold vil kunne påføre selskabet væsentlig økonomisk skade.

Nævnet finder endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte rådets vurdering af, at medtagelse af de oplysninger, som er omfattet af selskabets påstande, er af væsentlig betydning for redegørelsen.

Under disse omstændigheder er det ufornødent at tage stilling til det, som parterne har anført vedrørende den konkurrenceforvridning, som ifølge selskabet følger af, at selskabet ikke på de relevante udenlandske markeder kan skaffe sig oplysninger svarende til dem, som for det danske markeds vedkommende af rådet ønskes medtaget i redegørelsen.

Herefter bestemmes

Konkurrencerådets afgørelse om offentliggørelse af redegørelsen om markedet for el-installationsmateriel i den foreliggende form stadfæstes.

Konkurrenceankenævnet har i en sag, indbragt af NKT A/S, om offentliggørelse af en række oplysninger om selskabets produktions- og afsætningsforhold, ikke fundet det antageliggjort, at offentliggørelse af disse oplysninger, som påstået af selskabet, ville kunne påføre selskabet væsentlig økonomisk skade.

Ankenævnet fandt det derfor ufornødent at tage stilling til spørgsmålet om den konkurrenceforvridning, der som påstået af selskabet følger af, at selskabet ikke på de relevante udenlandske markeder kan skaffe sig oplysninger svarende til dem, som for det danske markeds vedkommende offentliggøres i redegørelsen.

Tilsvarende kendelser blev samtidig afsagt for så vidt angår Bagh og Co A/S (* 2) og LK A/S (* 3).