Indsigelse mod patent på fremgangsmåde ikke taget tilfølge

Indsigelse mod patent på fremgangsmåde ikke taget tilfølge

År 1991, den 4. april afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Franck, Niordson, Ansgar Sørensen)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. P 36/88: Klage fra Aarhus Oliefabrik A/S, Aarhus, v/Patentbureau Hofman-Bang Boutard A/S over Patentdirektoratets afgørelse af patentansøgning nr. 0563/77 fra Unilever NV, Holland, v/Patentbureau Budde, Schou & Co.

Den 5. januar 1987 fremlagdes under nr. 150.209 en af Unilever NV., Holland, den 10. februar 1977 indleveret ansøgning om patent på »Fremgangsmåde til fremstilling af fedtstoffer ved omordning af fedtsyreradikaler i glycerider«.

De fremlagte krav lød således

»1.Fremgangsmåde til fremstilling af fedtstoffer ved omordning af fedtsyreradikaler i glycerider ved interesterificering af fedstoffer i nærværelse af en interesterificeringskatalysator, kendetegnet ved, at der som interesterificeringskatalysator anvendes et lipase-enzym, idet der anvendes en lille mængde vand til aktivering af enzymet.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der er en 0,2-1% vand til stede, beregnet på vægten af fedtreaktanterne.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at enzymet er til stede i en mængde på 0,05-5%, beregnet på vægten af fedtreaktanterne.

4. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at der anvendes et enzym, der er specifikt med hensyn til reaktivitet.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 4, kendetegnet ved, at det anvendte enzym er valgt blandt Rhizopus-, Geotrichum- og Aspergillus-lipase.

6. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at det anvendte enzym er Candida cylindracae, Geotrichum Candidum-, Rhizopus delemar-, Rhizopus arrhizus-, Rhizopus japonicus- eller Aspergillus niger-lipase.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 1, 2 eller 3, kendetegnet ved, at enzymet er en pankreatisk lipase.

8. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at der et indifferent bæremiddel til stede til lettelse af fordelingen af enzymet og vand.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 8, kendetegnet ved, at enzymet er fordelt på bæreren før anvendelse i processen.

10. Fremgangsmåde ifølge krav 8 eller 9, kendetegnet ved, at der er 1-10% bæremiddel til stede.

11. Fremgangsmåde ifølge krav 8, 9 eller 10, kendetegnet ved, at bæreren består af diatomejord, aktivkul, aluminiumoxid, glas, carboxymethylcellulose eller hydroxylapatit.

12. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at enzymet genvindes og genanvendes i processen.

13. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at enzymet dispergeres i en opløsning af fedtreaktanterne i et indifferent organisk opløsningsmiddel.

14. Fremgangsmåde ifølge krav 13, kendetegnet ved, at opløsningsmidlet omfatter en alkan eller jordoliefraktion.

15. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at fedtreaktanterne omfatter en fri fedtsyre.

16. Fremgangsmåde ifølge krav 15, kendetegnet ved, at molforholdet mellem triglycerid og fri fedtsyre ligger mellem 0,3:1 og 7:1.«

Klageren i denne sag nedlagde ved skrivelse af 2. april 1987 indsigelse mod udstedelse af patent. I skrivelsen er anført

»Aarhus Oliefabrik A/S ønsker hermed at gøre indsigelse mod ovennævnte patentansøgning med anmodning om afvisning af ansøgningen i sin helhed.

Primært begrundes dette med henvisning til manglende nyhedsværdi, som specificeret i det følgende. Kravet om industriel anvendelighed menes heller ikke imødekommet, idet anvisninger på industriel anvendelse af fremgangsmåden angår produktion af levnedsmidler.

Det har længe været alment kendt, at lipaser katalyserer både syntese- og hydrolyseaktioner. Så langt tilbage som i 1911 publicerede Jalander (1) et arbejde, der demonstrerede, at ricinuslipase besad disse egenskaber, omend det ikke lykkedes at isolere det dannede triglycerid.

Borgstrøm påviste i 1954 (3), at lipasekatalyseret spaltning af triglycerider, resulterende i diglycerider og evt. monoglycerider samt frie fedtsyrer var reversibel, og at den hydrolytiske reaktion uværgerligt vil være fulgt af et vist niveau af genforestring (gendannelse af triglycerider), eventuelt med ændret fedtsyresammensætning). Senere har bl.a. Iwai et al. (1964, ref. 5) på elegant vis demonstreret eksistensen af ligevægten

triglycerid + vand = diglycerid + fedtsyre

samt muligheden for at favorisere syntesereaktionen ved at reducere vandindholdet i reaktionsblandingen. Tilsættes et triglycerid, indeholdende lav vandkoncentration lipase og en given fedtsyre i stort overskud, bliver bruttoreaktionen, udskiftning af fedtsyrer, en såkaldt lipasekatalyseret omestring.

Som nævnt af Fabisch i 1933 (2) blev nødvendigheden af små vandmængder i enzymatiske omestringer allerede påpeget i 1906 (Pottevin, H. Bull. soc. chim. 35 , 693). Dette forhold er senere, og før ansøgningens prioritetsdato, blevet pointeret af adskillige forfattere. Lipasekatalyseret omestring og den såkaldte aktivering kan således næppe betragtes som havende nyhedsværdi .

Specificiteten af de i ansøgningen nævnte mikrobielle lipaser og pankreaslipase er bl.a. påvist i henholdsvis ref. 3, 4, 5 og 6 og repræsenterer derfor ikke nogen ny erkendelse.

Udfaldet af immobiliseringseksperimenter afhænger på uforudsigelig måde af enzymets og bærematerialets karakteristika samt forsøgsomstændighederne. Grundet manglende eksperimentelle data må krav 8 og 11 derfor betragtes som ubeføjede.

Som således dokumenteret indebærer »opfindelserne« ikke nogen nyhedsværdi overhovedet, hvorfor vi henstiller, at ansøgningen afvises i sin helhed.'

Ansøgeren imødegik indsigelsen ved skrivelse af 1. oktober 1987 og anførte bl.a.

»IV. Indsigerne har - som en art sekundær påstand ud over deres primære påstand om manglende nyhedsværdi - hævdet, at kravet om industriel anvendelighed ikke er imødekommet, »idet anvisninger på industriel anvendelse af fremgangsmåden angår produktion af levnedsmidler«. Hertil er blot at bemærke, at det i betænkningen af 10. december 1985 blev anført, at de ved fremgangsmåden ifølge krav 1 fremstillede produkter omfatter sådanne, som kan anvendes som næringsmidler eller som kan udgøre en væsentlig del heraf, f.eks. kakaosmør til chokoladefremstilling: Direktoratet forlangte derfor i næste afsnit af den nævnte betænkning, at al omtale af fremgangsmådens anvendelse til fremstilling af kakaosmør til brug i chokolade skulle udgå af beskrivelsen. Eftersom dette forlangende blev imødekommet fra vor side i forbindelse med besvarelsen af 2. juni 1986, hvorefter ansøgningen blev godkendt til fremlæggelse, ses indsigernes sekundære påstand at måtte afvises uden videre: indsigerne kunne have sparet sig denne påstand, såfremt de havde studeret ansøgningens akter, hvilket formodentlig ikke er tilfældet.

V. Inden vi beskæftiger os med indsigernes påstand om »manglende nyhedsværdi«, ønsker vi at klargøre, hvad opfindelsen faktisk går ud på: opfindelsen angår en fremgangsmåde til fremstilling af fedtstoffer ved omordning af fedtsyreradikaler i glycerider ved interesterificering af fedtstoffer i nærværelse som interesterificerings-katalysator af et lipase-enzym og en lille mængde vand til aktivering af enzymet. Omordning af fedtsyrerne i de triglycerider, der udgør de principielle bestanddele af vegetabilske olier og fedtstoffer, herunder animalske og marine fedtstoffer, er blevet praktiseret i ret betydelig lang tid i fedtstofindustrien. Disse naturlige produkter og deres derivater opnået f.eks. ved fraktionering og hydrogenering består sædvanligvis af mange forskellige triglycerider. Triglycerider udgør en homolog række, hvis medlemmer udviser meget hinanden lignende egenskaber, idet den principielle forskel i denne henseende er graden af eventuel umættethed i fedtsyreradikalerne i triglyceriderne. Eventuelt forekommende umættethed er udelukkende ethylenisk, idet fedtsyrerester indeholdende mere end tre dobbeltbindinger er usædvanlige, og idet de fleste, men ikke alle umættede fedtsyrer indeholder 18 carbonatomer. Praktisk taget alle fedtsyrerne indeholder et lige antal carbonatomer, og fedtsyrer med færre end 10 eller mere end 24 carbonatomer forekommer sjældent i væsentlige mængder i fedtstoffer og olier.

Sammensætningen og fordelingen af fedtsyrerne udøver en dybtgående indflydelse på blødgørings- og smelteegenskaberne for triglycerider, i hvilke disse forekommer i fedtstoffer og olier. Smeltepunktet for de mættede, ligekædede monocarboxyl-fedtsyrer, der findes i deres triglycerider, stiger med kædelængden, og de udøver en tilsvarende effekt på blødgøringsprofilen for triglycerider, hvori de er tilstede. De umættede fedtsyrer, der findes i triglyceriderne i fedtstoffer og olier, er flydende ved omgivelsernes temperaturer og udøver tilsvarende blødgørende virkning på triglyceriderne.

Ud over fedtsyresammensætningen af fedtstoffer og olier påvirker deres fordeling i triglyceriderne også på signifikant måde smelteprofilerne for fedtstoffer og olier. Fedtsyresammensætningen af kakaosmør minder f.eks. om sammensætningen af fåretalg, der er angivet i parentes: palmitinsyre 23-30 (25): stearinsyre 30-36,5 (30): oleinsyre 33-38 (39). Almindelig iagttagelse viser kontrasten mellem de skarpe smeltekarakteristika for kakaosmør ved legemstemperatur og et forholdsvis hårdt og sprødt fedtstof ved omgivelsernes temperatur på den ene side og talgs flade temperatur-respons på den anden side. Fordelingen af fedtsyrerne i de respektive triglycerider i disse fedtstoffer afspejler denne forskel: mindre end 1% mættet fedtsyre findes i 2-stillingen i kakaosmør (Kattenberg 1981), sammenlignet med væsentligt større mængder i depotfedtstofferne hos landdyr, herunder 25% i oksefedt og tilsvarende mængder i mange andre animalske fedtstoffer, herunder fåretalg.

Omordningen af fedtsyrer i triglyceriderne af vegetabilske olier og fedtstoffer kan derfor i væsentlig grad modificere deres blødgørings- og smeltekarakteristika uden at frembringe nogen ændring i deres totale fedtsyresammensætning. Omordning er blevet udført i industrien i lang tid under indvirkning af alkalimetaller eller deres alkoxider som katalysatorer. Ved denne reaktion må vand udelukkes strengt til undgåelse af tab af katalysatoreffektivitet. Omordningen er imidlertid uværgerligt tilfældig og uforudsigelig med hensyn til omfanget af dens virkning. Dette skyldes de mange tilstedeværende triglycerider og deres virkningskomplekse natur. Der skal anvendes forholdsvis høje temperaturer, hvilket fører til forringelse af kvaliteten af olierne og fedtstofferne, især for så vidt angår de små, men vigtige tilstedeværende mindre bestanddele.

Fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse bygger på den erkendelse, at man ved anvendelse af lipase-enzymer som katalysatorer kan udføre omordning ved moderate temperaturer, ved hvilke katalysatoren er aktiv, og i nærværelse af tilstrækkeligt vand til aktivering af katalysatoren, uden at man fremmer dannelsen af væsentlige mængder hydrolyseprodukter. Endvidere tillader fremgangsmåden ifølge opfindelsen den selektive omordning af triglycerider ved anvendelse af passende enzymer, der f.eks. udviser regiospecifik aktivitet eller selektiv aktivitet over for bestemte fedtsyrer. Desuden kan udgangsmaterialet modificeres ved ombytning af forskellige fedtsyrer, enten tilfældigt eller på en stereospecifik eller anden måde, atter i overensstemmelser med det valgte enzym.

VI. Vi skal herefter beskæftige os med grundlaget for indsigelsen, især det fremdragne materiale, og det skal straks fremhæves, at det er bemærkelsesværdigt, at ansøgerens væsentlige industrielle nyskabelse af indsigerne øjensynligt betragtes som manglende nyhed i forhold til litteratursteder, der er ikke mindre end ca. 70 år gamle, jf. især Jalander- og Pottevin-litteraturstederne (modhold nr. 1 og henvisningen til Pottevin et al. i modhold nr. 2).

Det faktiske forhold er det, at ingen af disse modhold på nogen som helst måde peger i retning af omordningsmetoden ifølge den foreliggende opfindelse, og rent faktisk omsættes der ifølge de senere citerede modhold enzymer med væsentligt større mængder vand. Opfindelsens fremtrædende fordele viser klart, at havde indsigerne haft ret i deres antagelser, ville opfindelsen have været gjort og være blevet anvendt for længst til almindelig benefice for industrien. Det accepteres, at de anvendte enzymer er velkendte, at deres mange specificiteter er veldokumenterede, og at de for det meste anvendes til hydrolyse. Hermed er der taget behørigt hensyn til indsigernes modhold nr. 3-6 i denne henseende. I øvrigt bemærkes, at modhold nr. 6 (Okumura et al.) ikke er dokumenteret som værende almindeligt tilgængeligt forud for prioritetsdatoen, den 11. februar 1976. Okumura et al.'s artikel blev modtaget af Agr. Biol. Chem. den 4. juni 1975, men blev ikke trykt før i 1976, og eftersom litteraturstedet først blev tilgængeligt i Patent Office i London den 4. juli 1976, er det ikke videre sandsynligt, at det blev meget tidligere tilgængeligt i Danmark eller andetsteds.

De anvendte enzymer anvendes udstrakt i kraft af deres lipolytiske funktion ved en analysemetode til karakterisering af glycerider. I flere centre gøres der forsøg på at udnytte enzymerne til fuldstændig hydrolyse af glycerider til glycerol og fedtsyrer, og muligvis er en sådan proces i indu striel brug i Japan. Forud for ansøgernes prioritetsdato var der imidlertid ikke gjort noget som helst seriøst forsøg på at anvende lipaser med hensyn til deres omordningsegenskaber.

VII. Borgstrøm (modhold nr. 3) beskæftiger sig med hydrolyse af triglycerider af langkædede fedtsyrer ved hjælp af pancreasvæske fra rotter, og herved sker der en ombytning mellem glycerid-fedtsyreacylgrupper og frigjorte frie fedtsyrer. Ved ombytningen deltager kun fedtsyrer i 1- og 3-stillingen i glyceriderne, og disse fedtsyrer kommer hurtigt i ligevægt med frie fedtsyrer.

Ombytningen mellem glycerid-fedtsyrerne og de frie fedtsyrer skyldes i det mindste til dels en re-syntese af glyceridesterbindinger, der foregår samtidig med hydrolysen. Denne re-syntese er blevet godtgjort for trinnet fra 1,2-glycerid til triglycerid. Under forsøgsbetingelserne, der minder om de, der hersker under fordøjelse i lumen i tyndtarmen , sker der ingen re-syntese fra glycerol og fedtsyrer ved indvirkning af pancreasvæske, og den totale hydrolyse af glycerider forløber således til fuldstændighed in vitro.

Resultaterne af denne undersøgelse viser, at hydrolysen af glycerider med pancreasvæske-enzym forløber via 1,2-glyceridet til både 1- og 2-monoglycerider, idet hydrolysen til 2-monoglyceridet er den dominerende.

Litteraturstedet (Borgstrøm) omhandler endvidere pH/aktivitets-kurver for hydrolysen og tilsætningen af Ca-ioner.

Borgstrøm beskæftiger sig med den mekanisme for lipase-aktivitet, der fører til hydrolyse, som er praktisk taget fuldstændig (ca. 95%) og forholdsvis hurtig (12-24 timer). Under disse betingelser ledsages absolut overvejende hydrolyse af re-syntese i de tidlige stadier. Triglycerider dannes ud fra diglycerider og fedtsyrer, og diglycerider ud fra monoglycerider og syrer. Idet der gås ud fra 1,2-diolein, nærmer den maksimale ligevægtsværdi for triglycerider sig 20% og falder derefter vedblivende. Dette frembyder ikke nogen stor overraskelse: katalysatorer påvirker reaktionshastigheden, ikke ligevægtens beliggenhed. Alle kemiske reaktioner er teoretisk set reversible, omend beliggenheden af ligevægten kan være så langt til den ene side, at reaktionen for alle praktiske formål er irreversibel.

Borgstrøm har ikke udført noget detaljeret studium af lipidstruktur eller af positionen af syrerne af de blandede glycerider, der er til stede, bortset fra gisninger baseret på niveauet af inkorporeret radioaktivitet. Eftersom de fleste af Borgstrøms forsøg involverede triolein og radioaktiv oleinsyre, kunne produkterne ikke på nyttig måde studeres yderligere for at se, om der var nogen modifikationer af glyceridstrukturen i de partielle glycerider.

Omend Borgstrøm viser, at selv under hydrolysebetingelser foregår der nogen re-syntese på diglycerid-niveauet og muligvis på monoglycerid-niveauet, fremsættes der intet forslag eller nogen antydning om, at syntesereaktionen kunne være af værdi, og ej heller om, hvorledes den måtte kunne optimeres.

Formålet med den foreliggende opfindelse er altså ganske forskellig fra formålet med Borgstrøm-artiklen, hvori der er tale om at undersøge indflydelsen af pancreasvæske på hydrolysen af triglycerider af langkædede fedtsyrer under de betingelser, der er fremherskende under fordøjelse i lumen i tyndtarmen, og at undersøge den fysiologiske betydning af indflydelsen af galdesalt, pH og tid på virkningen af pancreas-lipase.

Ej heller kan løsningen af det problem, der er basis for opfindelsen, udledes af det omtalte modhold, eftersom den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til omordning af fedtsyrereaktanter omfattende en glyceridolie eller et fedtstof ved interesterificering i nærværelse af en interesterificeringskatalysator bestående af et lipase-enzym i definerede mængder. Opfindelsen er i forhold til modholdet således både ny og patenterbar.

Iwai et al. (modhold nr. 5) anvendte et renere enzympræparat end anvendt ved tidligere stadier og undersøgte både hydrolyse og syntese, sidstnævnte fra glycerol og fedtsyre. I dette modhold er der ingen antydning om, at dette ville være en nyttig vej til fremstilling af triglycerider ud fra glycerol, og der er heller ingen undersøgelser med anvendelse af partielle glycerider som udgangsmaterialer. Den tilstedeværende vandmængde er væsentligt større end den, der ville give et nyttigt triglyceridudbytte.

Det kan konkluderes, at der er et bredt gab mellem de trivielle påstande, der fremsættes i det fremdragne vedrørende esterificering/syntese som en aktivitet af lipase-enzym, og den foreliggende opfindelse, hvor to naturlige eller fraktionerede olier/fedtstoffer interesterificeres, eller en naturlig eller fraktioneret olie/fedtstof transesterificeres med fri fedtsyre. De overvejende produkter er triglycerider (og frie syrer) med kun små mængder af di- og/eller monoglycerid. Metoden afviger fra kemisk katalyserede reaktioner på flere måder, hvilket i høj grad forøger dens værdi: der er tale om de forskellige selektiviteter af de tilgængelige enzymer og den kendsgerning, at reaktionen er langsom nok til at kunne standses, iden acylombygning er fuldstændig.

Man kunne muligvis forestille sig, at en kvalificeret kemiker/biokemiker måske kunne have anset enzymatisk syntese for en mulighed , der måske kunne udnyttes (processen vides at forløbe in vivo), men den vej, der skulle følges fra den accepterede viden frem til fremgangsmåden ifølge opfindelsen, ville have været alt andet end indlysende.

Indsigernes kommentarer til Borgstrøm- og Iwai-modholdene er ledsaget af en bemærkning om, at »Tilsættes et triglycerid, indeholdende lav vandkoncentration, lipase og en given fedtsyre i stort overskud, bliver bruttoreaktionen, udskiftning af fedtsyrer, en såkaldt lipasekatalyseret omestring.«: Den kendsgerning, som erkendes af indsigerne, at dette ikke tidligere er beskrevet, viser, at opfindelsen ikke mangler nyhed. Endvidere antyder ingen af modholdene, og mindst af alle Jalander (modhold nr. 1), hverken hver for sig eller i kombination, at det ville være muligt at formindske vandaktiviteten af systemet til et niveau, ved hvilket omordning ville forekomme i praktisk udnyttelig grad, og på denne måde frembringe et alternativ og en mere mulig alternativ fremgangsmåde til de eksisterende og begrænsede omordningsprocesser under anvendelse af uorganiske katalysatorer.

VIII. Indsigelsen må herefter afvises som grundløs.'

Ved skrivelse af 8. december 1987 udtalte klageren

»Som en delkonklusion kan vi fuldt ud anerkende ansøgerens vurdering af Borgstrøms publikation (modhold nr. 3) som angivet i tredie afsnit på side 6. Her medgives, at Borgstrøm som et delresultat påviser, at resyntese fra diglyceridniveauet kan finde sted. Med andre ord at ligevægten som angivet i indsigelsen eksisterer, og var kendt før prioritetsdagen. Ansøgeren accepterer også, at Iwai et al. (modhold nr. 5) før prioritetsdagen har beskrevet ligevægten (side 7, andet afsnit i ansøgerens »imødegåelse«). Ansøgeren anerkender dermed det essentielle i vor indsigelse vedrørende manglende nyhedsværdi.

Findes der en smule vand i en triglyceridopløsning (TG-1) vil lipase kunne katalysere dannelse af partielle glycerider (DG-1), fortrinsvis diglycerider ved lave vandkoncentrationer, samt frie fedtsyrer (FA-1). Er opløsningen endvidere tilsat en fedtsyre (FA-2) i overskud, vil denne kunne genforestre det dannede diglycerid (DG-1). Tegnet == symboliserer i det følgende ligevægt.

TG-1 + vand == DG-1 + FA-1 DG-1 + FA-2 == TG-2 + vand ------ Bruttoreaktion: TG-1 + FA-2 == TG-2 + FA-1

Bruttoreaktionen bliver således en udskiftning af fedtsyrer på triglyceridet, en omestring, og partielle glycerider optræder kun som intermediære. Dette forhold er nævnt i vor indsigelse (nederst side 1), og er ganske misvisende af ansøgeren taget til indtægt for accept af nyhedsværdi. Tværtimod er denne model konsistent med alle publicerede data på prioritetsdagen, og er ikke senere blevet modbevist, ej heller af ansøgeren. Effekten af vandkoncentrationen på den lipasekatalyserede ligevægt er beskrevet i mange publikationer, bl.a. i modhold nr. 5 (se f.eks. fig. 8).

Det medgives, at formålene med Borgstrøms og Iwais publikationer har været andre end ansøgerens, men dette forringer jo ikke konklusionerne vedrørende ligevægte som anført. Med et basalt kendskab til ligevægtens natur (side 6 i »imødegåelsen«, linie 9-13 samt ovenstående) kræves der ikke, som postuleret, nogen specielt kvalificeret kemiker/biokemiker, for at kunne forudsige udfaldet af ansøgerens eksperimentelle set-up.

Ansøgeren taler om acylombytning (side 7, 8. linie for neden), sammenligner »omordningen« med kemisk katalyseret omestring (side 3 nederst), og er tilsyneladende ikke klar over reaktionsmekanismen.

Ydermere begår ansøgeren den fejl, at tale om »aktivering ved hjælp af vand«. Der er i virkeligheden tale om, at begrænse deaktivering af lipase ved hjælp af vand. Der eksisterer en nedre vandkoncentration, under hvilken enzymet denaturerer irreversibelt. På den anden side må vandkoncentrationen heller ikke være for høj, da dannelse af partielle glycerider (hydrolyse) da bliver fremherskende. Disse forhold er beskrevet i mange publikationer og burde være ansøgeren bekendt.

Det accepteres af ansøgeren, at de anvendte enzymer er velkendte (side 4, linie 7-9 for neden), hvormed grundlaget for krav 5-7 er bortfaldet. Som anført i vor indsigelse er der endvidere intet belæg for krav 8 og 11, hvilket heller ikke imødegås af ansøgeren.'

Ansøgeren har i skrivelse af 13. juni 1988 anført

»2. Med hensyn til den reelle del af indsigerens replik vil vi forsøge at begrænse de forhold, der diskuteres mellem parterne, til følgende

(a)Lipase katalyserer både hydrolysen og syntese af glycerider.

(b)Borgstrøm (modhold nr. 3) viser, at der under hydrolyse af triglycerider med pancreatisk lipase i nærværelse af et stort overskud af vand foregår resyntese og som følge deraf omordning af triglycerider.

(c)Et kommercielt acceptabelt udbytte af triglyceridprodukt kunne ikke opnås fra de overvejende vandige systemer, hvori hidtil alle enzymer var blevet anvendt, og som hidtil havde været antaget at være nødvendige til dette formål.

3. Ved ansøgerens fremgangsmåde anvendes der et reaktionssystem, der er overvejende organisk og i det væsentlige ikke-vandigt, og som indeholder fedtreaktanterne, eventuelt som organisk opløsningsmiddel, lipasekatalysatoren og en ringe mængde vand. Som resultat af de senere publicerede arbejder af ansøgeren og andre er det på nuværende tidspunkt velkendt, at enzymer kan fungere som effektive katalysatorer i organiske, ikke-vandige medier, der kun indeholder ringe mængder vand, men på prioritetstidspunktet var dette ikke almindelig kendt blandt enzymteknologer. For nylig fremkomne artikler vedrørende enzym-katalyse i organiske, ikke-vandige medier bekræfter og understreger dette forhold. Eksempelvis angives det af Klibanov (Chemtech, Juni 1986, p. 354), at »Conventional wisdom holds that enzymeswork only in aqueous solutions«, medens Deetz og Rozzell (Trends in Biotechnology, 6 , 15 (1988)) angiver, at »The long-standing belief that practical applications for enzymes are essentially limited to water-based chemistries has recently been challenged by several independent reports of enzyme catalysis in non-aqueous solutions«. I en for nylig fremkommen, omfattende oversigt med betegnelsen »Biocatalysis in multiphase reaction mixtures containing organic liquids« (Halling, Biotech. Adv., 5 , 47 (1987)) angives det, at der forud for 1976 kun fandtes nogle få spredte publikationer, der beskrev enzymatisk katalyse i overvejende organiske, i det væsentlige ikke-vandige reaktionsblandinger, og ingen af disse publikationer omhandlede lipaser.

4. Når man, jf. ovenfor, går ud fra, at man i 1976 mente, at lipaseenzymer kun kunne virke som effektive katalysatorer i overvejende vandige reaktionssystemer, er ansøgerens erkendelse af, at lipaser er tilstrækkeligt aktive i en overvejende organisk reaktionsblanding med et lavt vandindhold til at sætte dem i stand til at fungere som effektive katalysatorer for omordningen af triglycerider, overraskende. Til trods for det af indsigeren fremførte er ansøgerens fremgangsmåde således både ny og inventiv.

5. Det er således ansøgerens opfattelse, at indsigeren ikke er berettiget til at hævde og fastholde, at det var nærliggende at tage skridtet fra overvejende vandige til overvejende ikke-vandige driftsbetingelser. Dette beror navnlig på de meget væsentlige implikationer af overvældende værdi i fedtstofindustrien. Syntetisk fremstillede fedtstoffer har længe været ønskelige til tilvejebringelse af ensartet produktkvalitet, til overvindelse af manglen på materialereressourcer og opnåelse af økonomi ved konsumption af sparsomme eller utilgængelige økologiske ressourcer samt til tilvejebringelse af fedtstoffer med specielle karakteristika, der ikke er opnåelige med naturlige fedtstoffer. Blandt disse karakteristika er tilvejebringelsen af specielle smelteegenskaber af stor betydning. Den indviklede beskaffenhed af fedtstoffer og glycerider udtrykt ved det meget store antal meget nærtbeslægtede homologe, der er til stede i de fleste fedtstoffer af naturlig opfindelse, giver anledning til tilsvarende indviklede smelte- og blødgøringsmønstre, hvilket også skyldes dannelsen af eutektika, faste opløsninger og andre på hinanden indvirkende fænomener. Til mange formål, f.eks. hvad angår kakaosmør, er skarpe smeltepunktsegenskaber over et passende område imidlertid højt værdsatte. Behovet for en fremgangsmåde, der kan gennemføres ved moderate temperaturer, og som ikke er tilbøjelig til at resultere i nedbrydning eller uønsket modifikation af de behandlede glycerider, men som fører til deres omordning på forudsigelig måde, har været et betydningsfuldt ønske i industrien.

6. På baggrund af det nævnte væsentlige behov må det betegnes som ganske fejlagtigt at påstå, at ansøgerens fremgangsmåde alligevel skulle være nærliggende. Det bør også tages i betragtning, at efter offentliggørelsen af nærværende ansøgning og dens ækvivalenter i andre lande er der på verdensbasis af konkurrenter blevet udøvet voldsomme anstrengelser med henblik på at udvikle en række beslægtede fremgangsmåder, der udnytter ansøgerens fundamentale erkendelse: dette ses bl.a. af offentliggørelsen af mange patentansøgninger og researchpublikationer. Der eksisterer nu en betydningsfuld industri, der alene bygger på den erkendelse, der ligger til grund for den foreliggende opfindelse.

7. Indsigeren har henvist til beregninger til støtte for påstanden om, at opfindelsen skulle være nærliggende, dvs. for at vise, at reaktionens reversibilitet bevirker, at de omordnede glycerider kan fås i godt udbytte ved tilstrækkelig formindskelse af vandindholdet. Indsigeren har imidlertid ikke vist, at fagmanden ikke blot ville have anvendt ligningen, men også ud fra sine konklusioner have udviklet en fremgangsmåde, der foregår i en praktisk taget ikke-vandig, organisk flydende fase: dette til trods for det ovenfor nævnte forhold, at man derved ville inhibere katalysatorens aktivitet i en sådan grad, at der ingen effektiv omordning ville finde sted. Kort sagt havde man ikke gjort sig klart, at vandindholdet kunne nedsættes således, at lipasen ville forblive passende reaktiv under betingelser, hvor graden af hydrolyse ville blive nedsat til acceptable grænser. Det hjælper ikke indsigeren at beskylde ansøgeren for ikke at kende reaktionsmekanismen: der er som bekendt i patentloven intet krav om, at man skal kunne forklare de teoretiske mekanismer ved de omhandlede processer.

8. Indsigeren opnår ej heller noget ved sin bestikkende kritik af teksten, altså ansøgerens ordvalg: vandets rolle i relation til ansøgerens fremgangsmåde kan let forstås af fagmanden med støtte i de oplysninger, der kan hentes fra beskrivelsen og eksemplerne.

9. M.h.t. de patentkrav, der vedrører udvælgelsen af specifikke lipaser, nytter det ikke indsigeren at sige, at lipaserne er velkendte, idet indsigeren formodentlig vil hævde, at de pågældende krav er »nærliggende«. Eftersom ansøgerens generelle fremgangsmåde, jf. krav 1, er klart patenterbar, er også udvælgelsen af bestemte lipaser til formålet beskyttelsesværdig. Det er selvklart, at en proces, ved hvilken der anvendes kendte reaktanter, kan være patenterbar, idet disses særlige funktion ikke tidligere var beskrevet. Hvis f.eks. et 1,3-selektivt aktivt enzym vides at være aktivt ved hydrolyse (eller syntese ), bliver det af denne grund ikke nærliggende at anvende det ved den nye og patenterbare omordningsproces ifølge opfindelsen, idet aktiviteten ved en sådan proces var ukendt på prioritetsdatoen.

Vi må således konkludere, at indsigeren ikke har påvist manglende nyhed eller opfindelseshøjde og ej heller har påvist manglende industriel anvendelighed af ansøgerens kommercielt særdeles betydningsfulde proces.'

Patentdirektoratet besluttede den 8. september 1988 at meddele patent og afviste indsigelsen med følgende begrundelse

»1. Vi kan ikke give Dem medhold i, at opfindelsen mangler nyhedsværdi. Det er rigtigt, at det før ansøgningens prioritetsdag var kendt, at lipaser både katalyserer hydrolyse og syntese af fedtstoffer. Ingen af de trykskrifter, som De har fremdraget, antyder imidlertid, at lipase med fordel kan erstatte de uorganiske katalysatorer, som tidligere blev anvendt til fremstilling af fedtstoffer ved omordning af fedtsyreradikaler i glycerider.

2. Vi mener heller ikke, at det er nærliggende at anvende lipaser i stedet for uorganiske katalysatorer i de nævnte processer. De tidsskriftartikler, som De har fremdraget, angår hovedsagelig hydrolyse af fedtstoffer. Det fremgår dog af modhold nr. 1, 2, 3 og 5 i Deres referenceliste, at syntesereaktionen favoriseres, når vandindholdet i reaktionsblandingen reduceres. I de forsøg, som er refereret i artiklerne, er der imidlertid betydelig mere vand tilstede under reaktionen, end der anvendes ifølge nærværende opfindelse. En sagkyndig på området kunne derfor ikke forudse, at det ville være muligt at nedsætte vandindholdet i reaktionsblandingen til et niveau, ved hvilket omordning ville forekomme i praktisk udnyttelig grad, og dermed opnå et fordelagtigt alternativ til de kendte omordningsmetoder.

3. Vi vurderer, at de uselvstændige krav angår fordelagtige udførelsesformer for fremgangsmåden ifølge krav 1. For så vidt angår krav 8 og 11, er det rigtigt, at de heri nævnte bærere ikke indgår i de forsøg, som er refereret i fremlæggelsesskriftet. Vi mener imidlertid, at disse krav er tilstrækkeligt underbygget ved, at en enkelt bærer er anvendt i forsøgene.

4. De påstår endvidere, at fremgangsmåden ifølge ansøgningen angår produktion af levnedsmidler, og at patentlovens krav om, at opfindelsen skal kunne udnyttes industrielt, ikke er opfyldt.

Vi kan ikke give Dem medhold i dette. Alt vedrørende tilvirkning af levnedsmidler er udgået af kravene og beskrivelsen under sagens behandling, og ansøgningen angår herefter kun fremstilling af produkter som ikke er levnedsmidler eller udgør en væsentlig del heraf. Dette gælder således de i beskrivelsen omtalte kakaosmørerstatninger, der anvendes i den farmaceutiske industri.

Direktoratet har derfor vedtaget at udstede patent på grundlag af fremlæggelsesskriftet.«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 3. november 1988 indbragt for Patentankenævnet. Klageren har i skrivelse af 13. januar 1989 nedlagt påstand om, at ansøgningen afvises i sin helhed.

Klageren har bl.a. udtalt

»Således omtales omordning af fedtsyreradikaler i triglycerider ved hjælp af lipase ganske kort af F.D. Gunstone, J.L. Harwood og F.B. Padley i The Lipid Handbook, 1986 (7) uden anbefaling i forhold til fremgangsmåden med uorganiske katalysatorer, der beskrives ret indgående. Heller ikke A.R. Macrae, 1983 (8) anbefaler at erstatte den gamle fremgangsmåde med lipase-metoden, med mindre der er tale om at indføre nye fedtsyrer i glycerider, hvor den gamle fremgangsmåde ikke kan anvendes.

Ved omordningen ved hjælp af uorganiske katalysatorer anvendes rene, tørre fedtstoffer fri for oxidationsprodukter, hvilke er standardprodukter for moderne spiseolieraffinaderier. Mængden af katalysator er 0,2% eller mindre, og de opnåede små mængder biprodukter fjernes let ved standardfremgangsmåder. Reaktionstiden er 5-30 minutter. Ved lipase-metoden er reaktionstiderne timer eller døgn, og der kan opstå ganske store mængder biprodukter i form af frie fedtsyrer og diglycerider. Fjernelsen af fedtsyrerne giver tab i udbytte, og diglyceriderne kan kun fjernes ved kostbare fremgangsmåder under anvendelse af organiske opløsningsmidler, og hvis de efterlades i færdigproduktet, kan dette få uheldige størkningsegenskaber i forhold til de produkter, der fremstilles ved hjælp af uorganiske katalysatorer.

Det er vor overbevisning, at lipase aldrig vil erstatte de uorganiske katalysatorer, hvor de kan anvendes.

Det skal bemærkes, at A.R. Macrae er medopfinder til fremlæggelsesskriftet, og F.B. Padley er ansat i opfinderens firma.

Erstatningen af de uorganiske katalysatorer med lipase har således ikke teknisk betydning.

Punkt 2

Det er rigtigt, at i de fleste af de synteser af glycerider, som beskrives i de fremdragne trykskrifter, er vandindholdet højt i forhold til de mængder, der er nødvendige ifølge ansøgningen. Det skal dog nævnes, at Iwai et al (5) i forsøgene beskrevet i fig. 5 anvender ned til 12,8 vægt% vand, og i forsøgene i fig. 8 vises det, at 17,1 vægt% vand giver langt større syntese, end når der tilsættes vand til en begyndelseskoncentration på 47,1% (forsøg 2).

Iwai et al forklarer, at på grund af glycerolens høje viskositet, var det nødvendigt at tilsætte vand.

Det kan oplyses, at 100% glycerol har en viskositet på 624 centipoise ved 30oC, mens 90% glycerol har 115 cp. Soyaolie har en viskositet på ca. 40 cp ved 30oC.

Imidlertid har Jalander (1) vist, at syntese af glycerid fra oliesyre og glycerol kan finde sted ved meget små vandindhold. I synteseforsøgene 1-3 (pag. 473) er der ikke tilsat vand, men det nævnes, at »das verwendete glyzerin war etwas wasserhaltig«.

Desværre er vandmængderne ikke angivet, men Jalander har i forsøg 1 udregnet og anvendt det ekvivalente forhold mellem glycerol (1,13 mmol) og oliesyre (3,39 mmol) uden hensyn til glycerolens vandindhold. Hvis vandindholdet havde været højt, f.eks. 10%, ville den omhyggelige Jalander have korrigeret glycerolmængden. Hvis man antager, at glycerolen har indeholdt 10% vand, har vandindholdet i reaktionsblandingen i forsøg 1 været ca. 1% ved forsøgets begyndelse og kun 0,7% i forsøg 2. (NB: trykfejl i angivelsen af glycerolmængden, der skal være 0,104 g, idet de angivne 0,194 g er overskud af glycerol, mens der i teksten angives overskud af oliesyre).

Jalander har således ført bevis for, at lipase kan katalysere forestringen af oliesyre med glycerol i et system med lavt vandindhold - omkring 1%, som angivet i ansøgningen - og det endda i et system med høj viskositet og ved lav temperatur.

For fagmanden vil det være indlysende, at forsøg analogt med forsøg 1 eller 2, men med konstant omrystning som i forsøg 9 og ved en højere temperatur som f.eks. 40oC, hvor mange lipaser endnu er aktive, vil give langt hurtigere reaktion end fundet af Jalander. Hvis reaktionsmediet er glycerider med væsentligt lavere viskositet, der yderligere sænkes ved tilsætning af opløsningsmidler, vil man derfor forvente hurtigere reaktion. Endvidere er det evident, at egnede enzymer til omestring af højtsmeltende fedtstoffer skal findes blandt lipaser med højere temperaturoptima.

Som nævnt i vor indsigelse, har Jalander allerede beskrevet, hvorledes lipase katalyserer såvel forestrings- som forsæbningsreaktionen, og i forsøg 8 (pag. 475) er det vist, at man opnår den samme reaktionsblanding ved behandling af triolein + vand med lipase som ved behandling af oliesyre + glycerin, altså at der opnås en ligevægt.

Selv om Iwai et al (5) har citeret Jalander, er der ingen tvivl om, at hans arbejde er blevet overset. Men det er alligevel en klar og tydelig tilkendegivelse for fagmanden, at lipase kan katalysere reaktioner med fedtsyrer og glycerin ved meget lave vandindhold.'

Ansøger har i sit svar af 1. marts 1989 udtalt

»Klagerens påstand om, at lipase-metoden kræver reaktionstider på timer eller døgn, kan uden videre tilbagevises. Ansøgerne har allerede indgivet patentansøgninger, der omhandler maksimale kontakttider på 2 timer ved kontinuerlige lipase-omordningsprocesser, og i praksis er kontakttiden ofte kun nogle få minutter, ligesom der til stadighed udvikles mere højreaktive katalysatorer. Hvad angår fjernelsen af diglycerider, som klageren hævder kun kan ske ved kostbare metoder under anvendelse af organiske opløsningsmidler, må vi fremhæve, at dette ikke er korrekt. For det første er det ikke nødvendigt at fjerne diglycerider fra fedtstoffer, der skal anvendes i forbindelse med smørepålæg, f.eks. margarine. For det anden kan de fjernes uden opløsningsmidler med diglycerid-selektive katalysatorer som fremstillet af Amano (se fremlæggelsesskriftets side 9, linie 3 f.n.). Endelig er på dette område den aktive indsats af det japanske Fuji-firma til opnåelse af såkladt »GRAS clearance« i USA for enzym-omordnede fedtstoffer en udmærket dokumentation for den praktiske betydning, der tillægges denne moderne teknik, jf. også patenteringsaktiviteten på området, der udvises af konkurrenter i Japan og i Danmark.

Det skal understreges, at klagerens subjektive sætten spørgsmålstegn ved den tekniske betydning af lipase-omordnin-gen af fedtstoffer er komplet irrelevant ved bedømmelsen af nærværende opfindelses patenterbarhed.

Ad klagebegrundelsens punkt 2

Her søger klageren endnu en gang ud fra den kendte teknik at udlede en passende lære om vandindholdet ved den omhandlede fremgangsmåde og henviser til Iwai et al. (5). Det må imidlertid påpeges, at Iwai's bedste udbytte er 60%, selv med et stort overskud af glycerol, og at dette ikke er et udbytte, der antyder højere aktivitet ved lavere vandindhold, navnlig fordi der kræves meget lange reaktionstider på flere døgn. Iwai's angivelser er og bliver relaterende til området med meget højt vandindhold og uden nogen antydning om, at et praktisk udbytte, dvs. med tolererbar ringe hydrolyse, kunne opnås ved omordningsreaktioner under anvendelse af lipasekatalysatorer ved et væsentligt lavere vandindhold, som ikke desto mindre er tilstrækkeligt til opretholdelse af høj katalysatoraktivitet. I forbindelse med denne udlægning af den kendte teknik er det fuldstændig irrelevant, at Iwai anvendte vand til nedsættelse af viskositeten af den anvendte glycerol.

Det er tilsvarende frugtesløst, når klageren vil påberåbe sig Jalander (1) i et forsøg på at anfægte patenterbarheden af ansøgernes opfindelse. Jalander beskæftiger sig med esterificering og ikke med omordning: selv efter 12 døgn er kun 10% oliesyre omsat. Mængden af tilstedeværende vand er rent og skært gætteri. Jalander's enzym er stærkt toksisk, og det er yderst usandsynligt, at der under hans forsøgsbetingelser foregik esterificering uden intervention med enzymer som katalysator. Ikke-enzym-katalyseret esterificering er diskuteret i Dr. Macrae's publikation af dennes foredrag i The Society of Chemistry and Industry, »Biotechnology Aspects of Lipids« (20. december 1988).

Jalander's forsøg 9 er hurtigere, fordi vandindholdet er større, og det er uberettiget at antage, at den høje hastighed skal tilskrives blanding (omrystning). Kun såfremt man benytter sig af ren og skær bagklogskab (ex post facto-»argumenter«), kan det synes indlysende, at egnede enzymer til genesterificering af højeresmeltende fedtstoffer skal findes blandt lipaser med højere temperaturoptima, men på den foreliggende ansøgnings prioritetsdato var det alt andet end indlysende eller nærliggende, at egnede enzymer kunne findes blandt lipaser, når man ønskede at genesterificere et vilkår ligt fedtstof.

Med hensyn til bemærkningerne om Jalander's forsøg 8 er det signifikante træk ikke, at der opnås ligevægt, men hvor ligevægten er beliggende: med 90% fri fedtsyre og kun ca. 11% glycerider ligger den særdeles fjernt fra den foreliggende opfindelses lære.

Hvad angår sidste afsnit under punkt 2 i klagebegrundelsen (»Jalander's arbejde overset«) bemærker vi, at hverken Iwai et al. eller nogen anden var i stand til at nå frem til ansøgerens opfindelse uden i forvejen at kende den, dvs. først efter at have læst den foreliggende ansøgning.'

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 23. januar 1991.

For ansøgeren mødte civilingeniør Gunnar Lind med dr. G.A. Wildschut og dr. A.R. Macrae.

Indsigeren gav ikke møde.

Der henvistes til det skriftlige materiale.

Ankenævnet skal udtale

I henhold til de af Direktoratet anførte grunde og idet det for Ankenævnet anførte ikke findes at kunne føre til andet resultat, stadfæster Ankenævnet afgørelsen med bemærkning, at det henstilles til overvejelse at præcisere vandkoncentrationen i patentkrav 1 til anvendelse af en lille mængde vand op til 1%.

Herefter

bestemmes

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. E. Franck. F. Niordson.

Ansgar Sørensen.

Udskriftens og fotokopiens rigtighed bekræftes.

Patentankenævnet, den 4. april 1991.

Ankenævnet for Industriel Ejendomsret

P.N.V.

E.B.

C. Adiv

Ingen

Indsigelse mod meddelelse af patent på »fremgangsmåde til fremstilling af fedtstoffer ved samordning af fedtsyrearetikler i glyceride« ikke taget tilfølge. Afgørelsen blev med mindre ændring stadfæstet af ankenævnet.