Nye oplysninger i genoprettelsessag medførte, at ankenævnet tilbagesendte sagen til Patentdirektoratet til fornyet behandling
Statutory Text (3 Articles)
Nye oplysninger i genoprettelsessag medførte, at ankenævnet tilbagesendte sagen til Patentdirektoratet til fornyet behandling
År 1991, den 3. april afsagde Patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Arne Holm)
følgende
K E N D E L S E
i sagen j.nr. P 14/90: Klage fra Tiedemanns Johan H. Andresen, Norge, og Repligen Corporation, USA, v/Plougmann & Vingtoft Patentbureau over Patentdirektoratets afgørelse af 13. februar 1990 af patent ansøgning nr. 3003/89.
Den 16. juni 1989 indleverede klageren som national videreførelse af PCT-ansøgning NO88/00097 en patentansøgning om patent på registrering af karakteristiske biologiske egenskaber i et materiale med prioritet fra den 18. december 1987. Samtidig ansøgtes om genoprettelse efter patentlovens § 72 af de rettigheder, der var gået tabt ved, at prioritetsdokumentet ikke rettidigt var fremsendt til Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret.
Den 13. september 1989 indgav klageren en nærmere
redegørelse for sagen.
Den 13. februar 1990 afslog Direktoratet genoprettelse under henvisning til bl.a. manglende oplysninger.
Denne afgørelse blev påklaget til Ankenævnet den 11. april 1990 under henvisning til indhentede supplerende oplysninger og med principal påstand om hjemvisning til fortsat behandling i Direktoratet.
I en over sagen indhentet udtalelse af 18. september 1990, har Direktoratet erklæret sig indforstået med en fornyet behandling i Direktoratet til afgørelse af, om betingelserne for genoprettelse må anses for opfyldte.
Med skrivelse af 18. december 1990 har klageren fremsendt nye patentkrav.
Idet det tiltrædes, at ansøgningen om genoprettelse påny undergives behandling i Direktoratet på grundlag af det nu fremkomne, og da de nye patentkrav i givet fald vil kunne indgå i Direktoratets sagsbehandling
bestemmes
Sagen tilbagesendes Direktoratet til fornyet behandling af genoprettelsesspørgsmålet.
Grønning-Nielsen
Hans Chr. Thomsen
Arne Holm. Udskriftens og fotokopiens rigtighed bekræftes.
Patentankenævnet, den 3. april 1991.
Ankenævnet for Industriel Ejendomsret
P.N.V.
E.B.
C. Adiv
Ingen
Direktoratet afslog begæring om genoprettelse under henvisning til bl.a. manglende oplysninger. Nye oplysninger medførte at sagen blev tilbagesendt til Direktoratet til fornyet behandling