Opfindelseshøjde

Opfindelseshøjde

År 1991, den 21. februar afsagde Patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Franck, Arne Holm, Ansgar Sørensen) følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. P 32/88: Klage fra The Regents of the University of California, USA, v/Patentbureau Chas. Hude over Patentdirektoratets afgørelse af 24. august 1988 af patent- ansøgning nr. 3590/84.

Den 20. juli 1984 indleverede klageren en ansøgning om patent på »stænger og tråde af tofaset stål med høj styrke og lavt carbonindhold og fremgangsmåde til deres fremstilling«.

Ansøgningens krav lød således

»1.Fremgangsmåde til fremstilling af ståltråde og stænger med høj styrke og høj duktilitet ved koldtrækning til den ønskede diameter i en enkelt operation ved flere passager af et lavt legeret tofaset stålmateriale med lavt carbonindhold, som er karakteristisk ved en mikrostruktur bestående i det væsentlige af en stærk anden fase dispergeret i en blød ferritgrundmasse og en mikrostruktur og morfologi, der har tilstrækkelig kold formbarhed til at muliggøre reduktioner i tværsnitsareal op til ca. 99,9%.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at stålmaterialet er karakteristisk ved en duplex-ferrit-martensit-mikrostruktur, hvilken martensit omfatter den stærke anden fase dispergeret i den bløde ferritgrundmasse.

3.Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at stålmaterialet er karakteristisk ved en duplex-ferrit-bainit-mikrostruktur, hvilken bainit omfatter den stærke anden fase dispergeret i den bløde ferritgrundmasse.

4.Fremgangsmåde til fremstilling af stålstænger og tråde med høj styrke og høj duktilitet, kendetegnet ved

opvarmning af et stålmateriale bestående i det væsentlige af jern, fra ca. 0,05 til 0,15 vægt% carbon og fra ca. 1,0 til 3,0 vægt% silicium til en temperatur T1 i tilstrækkelig tid til i hovedsagen fuldstændigt at austenitisere stålet,

kølehærdning af det fremkomne austenitiserede stålmateriale til omdannelse af austenitten til 100% martensit, opvarmning af det fremkomne martensitiske stålmateriale til en temperatur T2 i det tofasede + interval i tilstrækkelig tid til at omdanne det martensitiske stålmateriale til et ønsket rumfangsforhold mellem ferrit og austenit,

kølehærdning af det fremkomne ferrit-austenit-stålmateriale til omdannelse af austenitten til martensit og koldtrækning af det fremkomne stålmateriale, som er karakteristisk ved en duplex-ferrit-martensit-mikrostruk tur til den ønskede diameter.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 4, kendetegnet ved, at koldtrækningstrinet omfatter et enkelt koldtrækningstrin med flere passager.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 4, kendetegnet ved, at stålmaterialet består i det væsentlige af jern, ca. 0,1 vægt% carbon og ca. 2 vægt% silicium.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 4, kendetegnet ved, at stålmaterialet indeholder fra ca. 0,05 til 0,15 vægt% vanadin.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 7, kendetegnet ved, at vanadinindholdet er ca. 0,1 vægt%.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 4 eller 7, kendetegnet ved, at T1 er i intervallet fra ca. 1050 til 1170oC, og T2 er intervallet fra ca. 800 til 1000oC.

10. Fremgangsmåde ifølge krav 4 eller 7, kendetegnet ved, at T1 er ca. 1150oC.

11. Fremgangsmåde ifølge krav 2, 4 eller 7, kendetegnet ved, at stålmaterialet opvarmes til T2 i tilstrækkelig tid til at opnå et forhold mellem ferrit og austenit, således at påfølgende kølehærdning resulterer i en mikrostruktur indeholdende 10 til 40 rumfangs% martensit.

12. Fremgangsmåde ifølge krav 11, kendetegnet ved, at T2 er ca. 950oC, og den fremkomne mikrostruktur indeholder ca. 30 rumfangs% martensit.

13. Stålprodukt med høj styrke og høj duktilitet, kendetegnet ved, at det har en trækstyrke på mindst 120 ksi og er blevet koldtrukket af et lavlegeret stålmateriale med lavt carbonindhold, som er karakteristisk ved en mikrostruktur bestående i det væsentlige af en stærk anden fase dispergeret i en blød ferritgrundmasse.

14. Produkt ifølge krav 13, kendetegnet ved, at trækstyrken er i intervallet fra ca. 120 ksi til 390 ksi.15.Stålprodukt ifølge krav 14, kendetegnet ved, at produktet er en ståltråd.

16. Stålprodukt ifølge krav 14, kendetegnet ved, at produktet er en stålstang.

17. Stålprodukt med høj styrke, høj duktilitet og lavt carbonindhold ifølge krav 15 eller 16, kendetegnet ved, at mikrostrukturen er en koldtrukken duplex-ferrit-martensit-mikrostruktur.

18. Stålprodukt med høj styrke, høj duktilitet og lavt carbonindhold ifølge krav 15 eller 16, kendetegnet ved, at mikrostrukturen er en koldtrukken duplex-ferrit-bainit-mikrostruktur.«

Den 24. juli 1984 indleverede klageren følgende yderligere krav

»19.Stålprodukt med høj styrke, høj duktilitet og lavt carbonindhold med en stålsammensætning bestående i det væsentlige af jern, fra ca. 0,05 til 0,15 vægt% carbon og fra ca. 1 til 3 vægt% silicium, og som har en trækstyrke på mindst 120 ksi, og som er blevet koldtrukket af et stålmateriale, kendetegnet ved en duplex-ferrit-martensit-mikrostruktur.

20. Produkt ifølge krav 19, kendetegnet ved, at trækstyrken er i intervallet fra 120 ksi til 390 ksi.

21. Stålprodukt ifølge krav 20. kendetegnet ved, at produktet er en ståltråd.

22. Stålprodukt ifølge krav 20, kendetegnet ved, at produktet er en stålstang.

23. Stålprodukt med høj styrke, høj duktilitet og lavt carbonindhold ifølge krav 21 eller 22, kendetegnet ved, at carbonindholdet er ca. 0,1 vægt%, siliciumindholdet er ca. 2 vægt%, duplex-ferrit-martensit-mikrostrukturen omfatter ca. 30 rumfangs% martensit, og trækstyrken er fra ca. 357 ksi til ca. 360 ksi efter ca. 99,9% reduktion af tværsnitsareal.

24. Stålprodukt med høj styrke, høj duktilitet og lavt carbonsindhold ifølge krav 21 eller 22, kendetegnet ved, at stålmaterialet indeholder fra ca. 0,05 til 0,15 vægt% vanadin.

25. Stålprodukt med høj styrke, høj duktilitet og lavt carbonindhold ifølge krav 24, kendetegnet ved, at carbonindholdet er ca 0,1 vægt%, siliciumindholdet er ca. 2,0 vægt%, vanadinindholdet er ca 0,1 vægt%, duplex-ferrit-martensit-mikrostrukturen omfatter 30 rumfangs% martensit, og trækstyrken er ca. 276 ksi efter ca. 97% reduktion af tværsnitsareal.

26. Stålprodukt med høj styrke, høj duktilitet og lavt carbonindhold fremstillet ved fremgangsmåden ifølge krav 1.

27. Stålprodukt med høj styrke, høj duktilitet og lavt carbonindhold fremstillet ved fremgangsmåden ifølgekrav 4.

28. Stålprodukt med høj styrke, høj duktilitet og lavt carbonindhold med en stålsammensætning bestående i det væsentlige af jern, fra ca. 0,05 til 0,15 vægt% carbon, fra ca. 1 til 3 vægt% silicium og fra ca. 0,05 til 0,15 vægt% vanadin, fremstillet ved fremgangsmåden ifølge krav 4.«

Patentdirektoratet udtalte i skrivelse af 15. december 1986

»1. Kolddeformering i form at trådtrækning er en almindelig kendt teknik til forøgelse af trækstyrken for et metallisk materiale, hvorfor det for fagmanden må anses for nærliggende at kombinere den kendte teknik med det i ansøgningen omhandlede materiale, der må anses for kendt fra US patentskrift nr. 4.067.756 især da det fremgår af ovenstående patentskrift at duktiliteten er høj.

Når henses til ovennævnte, må samtlige krav ses at omhandle kendt teknik. Såfremt der opnås en speciel effekt i forbindelse med kombinationen af deformationshærdningen og det beskrevne duplex-ferrit-martensit materiale skal dette belyses nærmere da det forekommer at være det eneste eventuelt patenterbare i denne opfindelse.

2. Ansøgningen kan således ikke godkendes på basis af de foreliggende bilag og ansøgningen skønnes ikke at omhandle en patenterbar opfindelse.

3. Såfremt De er uenig i denne vurdering og derfor ønsker ansøgningen viderebehandlet, må der til brug herfor fremsendes nye krav, der er tydeliggjorte og præciserede overfor den påviste kendte teknik, og en hertil svarende ny almindelig del af beskrivelsen indeholdende en forklaring af den opnåede tekniske virkning.«

Klageren indleverede derefter med skrivelse af 15. juni 1987 14 nye krav.

I skrivelsen anførte klageren bl.a.

»Det modholdte amerikanske patent nr. 4.067.756 beskriver ikke, at et stålmateriale med lavt carbonindhold og med en duplex ferrit-martensit mikrostruktur kan koldtrækkes til en diameter repræsenterende op til 99,9% reduktion af tværsnitsareal til fremstilling af en ståltråd eller stålstang med trækstyrker op til 400 ksi. En afgørende ting, der mangler i det modholdte patent, er beskrivelse af reduktion af en tråd eller stang ved koldtrækning af duplex mikrostrukturen.«

Den 11. august 1987 meddelte Direktoratet klageren, at ansøgningen fortsat omhandlede en kombination af kendt teknik samt for en fagmand nærliggende teknik.

Direktoratet anførte

»Ansøgningen omhandler fortsat en kombination af kendt teknik samt for fagmanden nærliggende teknik.

Materialet, som er et to-faset ferrit-martensit materiale er fuldstændig kendt fra USA patentskriftet nr. 4.067.756.

I forbindelse med et sådant nyudviklet materiale, som netop er udviklet med henblik på at fremstille et duktilt materiale med høj styrke, vil det være helt naturligt at lave grundige undersøgelser af materialets fysiske egenskaber, hvor undersøgelser af materialets formbarhed er en vigtig del. Resultaterne af sådanne undersøgelser er ikke patenterbare da de er nærliggende for en fagmand og da de desuden må karakteriseres som opdagelser eller fremlæggelse af information kan de ikke patenteres jfr. patentlovens § 1, stk. 2.

Ansøgningen omhandler derfor fortsat ikke en patenterbar opfindelse og ansøgningen kan derfor ikke godkendes.«

Klageren indleverede derefter ved skrivelse af 21. januar 1988 følgende nye krav

»1.Fremgangsmåde til fremstilling af ståltråde og stænger med høj styrke og høj duktilitet ved følgende trin: Opvarmning af et stålmateriale bestående i det væsentlige af jern, fra ca. 0,05 til 0,15 vægt% carbon og fra ca. 1,0 til 3,0 vægt% silicium til en temperatur T1 i tilstrækkelig lang tid til i hovedsagen fuldstændigt at austenitisere stålet,

kølehærdning af det fremkomne austenitiserede stålmateriale til omdannelse af austenitten til 100% martensit,

opvarmning af det fremkomne martensitiske stålmateriale til en temperatur T2 i det tofasede x interval i tilstrækkelig lang tid til at omdanne det martensitiske stålmateriale til et sådant rumfangsforhold mellem ferrit og austenit, at påfølgende kølehærdning resulterer i en mikrostruktur, der har ca. 10 til 40 rumfangs% martensit og ca. 60-90 rumfangs% ferrit, og

kølehærdning af det fremkomne ferrit-austenit-stålmateriale til omdannelse af austenitten til martensit, kendetegnet ved

koldtrækning af det fremkomnne stålmateriale, hvorhos stålmaterialet har en duplex ferrit-martensit mikrostruktur med ca. 10 til 40 rumfangs% martensit og ca. 60 til 90 rumfangs% ferrit, hvilken mikrostruktur bibringer stålmaterialet koldformningsegenskaber, som muliggør, at stålmaterialet kan koldtrækkes til en diameter repræsenterende op til ca. en 99,9% reduktion af tværsnitsareal, og bibringer det fremkomne koldtrukne stålprodukt trækstyrkeegenskaber op til 400 ksi.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at koldtrækningen udføres i et enkelt koldtrækningstrin med flere passager.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at stålmaterialet består i det væsentlige af jern, ca. 0,1 vægt% carbon og ca. 2 vægt% silicium.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at stålmaterialet indeholder fra ca. 0,05 til 0,15 vægt% vanadin.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 4, kendetegnet ved, at vanadinindholdet er ca. 0,1 vægt%.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 4, kendetegnet ved, at T1 er i intervallet fra ca. 1050oC til 1170oC, og T2 er i intervallet fra ca. 800oC til 1000oC.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 4, kendetegnet ved, at T1 er ca. 1150oC.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 4, kendetegnet ved, at T2 er ca. 950oC, og den fremkomnne mikrostruktur indeholder ca. 30 rumfangs% martensit.

9. Stålprodukt med høj styrke og duktilitet og lavt carbonindhold, kendetegnet ved, at det er fremstillet ved fremgangsmåden ifølge krav 7.

10. Stålprodukt ifølge krav 9, kendetegnet ved, at det er ståltråd.

11. Stålprodukt ifølge krav 9, kendetegnet ved, at det er en stålstang.

12. Produkt ifølge krav 10 eller 11, kendetegnet ved, at carbonindholdet er ca. 0,1 vægt%, siliciumindholdet er ca. 2 vægt%, duplex ferrit-martensit mikrostrukturen omfatter ca. 30 rumfangs% martensit, og trækstyrken er fra ca. 357 ksi til ca. 360 ksi efter ca. 99,9% reduktion i tværsnitsareal.

13. Produkt ifølge krav 10 eller 11, kendetegnet ved, at stålmaterialet indeholder fra ca. 0,05 til 0,15 vægt% vanadin.

14. Produkt ifølge krav 13, kendetegnet ved, at carbonindholdet er ca. 0,1 vægt%, siliciumindholdet er ca. 2,0 vægt%, vanadinindholdet er ca. 0,1 vægt%, duplex ferrit-martensit mikrostrukturen omfatter 30 rumfangs% martensit, og trækstyrken er ca. 276 ksi efter ca. 97% reduktion i tværsnitsareal.«

I skrivelsen anførte klageren

»Det modholdte amerikanske patent nr. 4.067.756 viser ikke et stål med lavt carbonindhold, der kan koldtrækkes til en diameter, der repræsenterer op til en 99,9% reduktion i tværsnit, til dannelse af en ståltråd eller -stang med en trækstyrke op til ca. 400 ksi. Modholdet giver ingen lære om fremstilling af en sådan to-faset stålstang eller -tråd ved koldtrækning.

Det tilsvarende amerikanske patent nr. 4.613.385 er udstedt trods modholdelse af også US patent nr. 4.067.756, idet man i USA anerkender rigtigheden af ovenstående synspunkt. Opfindelsen er ikke en fremlæggelse af information, men angivelse af en fremgangsmåde til fremstilling af et hidtil ukendt produkt.«

Direktoratet afslog ved skrivelse af 24. august 1988 ansøgningen med følgende begrundelse

»Ansøgningen omhandler en metode til fremstilling af stænger og tråde med en høj styrke. Metoden består af følgende to trin

1. Fremstillingen af et grundmateriale som har en duplex ferrit-martensit mikrostruktur.

2. Kolddeformation ved trækning til opnåelse af høj styrke.

Fremstillingen af duplex ferrit-martensit materialet er som tidligere bemærket kendt fra USA patentskrift nr. 4.067.756. I dette patentskrift er duplex ferrit-martensit strukturen angivet som: »høj styrke og høj duktilt lav kulstofstål«. Dette indicerer, at der er tale om et særdeles formbart materiale. Det er derfor også nærliggende at kolddeformere dette materiale for derigennem at opnå deformationshærdning og dermed større styrke.

En deformationsprøvning i form af en trækprøvning er desuden en helt almindelig foranstaltning i forbindelse med undersøgelsen af et nyt materiale.

En koldtrækning af det kendte duplexmateriale er derfor en nærliggende foranstaltning og fremgangsmåden ifølge ansøgningen adskiller sig således ikke væsentligt fra den kendte teknik.'

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 24. oktober 1988 indbragt for Patentankenævnet.

Klageren har i ankebegrundelsen af 9. januar 1989 anført

»Klagen baseres på kravene af 21. januar 1988, som menes at beskrive en patenterbar opfindelse.

Patentdirektoratets afslag er baseret udelukkende på USA patentskrift nr. 4.067.756, som hævdes at gøre det nærliggende at kolddeformere et grundmateriale, som har en duplex ferrit-martensit mikrostruktur.

Dette synspunkt kan ikke tiltrædes. Det amerikanske patent nr. 4.067.756 beskriver ikke et stål med lavt carbon-indhold, der kan koldtrækkes til en diameter, der repræsenterer 99,9% reduktion i tværsnitsareal til dannelse af en stang med en trækstyrke op til ca. 400 ksi, hvilket er et træk ved opfindelsen ifølge ansøgningens krav 1.

Modholdet beskriver ikke fremstilling af en to-faset stålstang ved koldtrækning og heller ikke, hvorledes man skal opnå den ønskede styrke ud fra duplex fasen i form af stænger eller tråde. Koldtrækning er en kendt teknik, men hvorledes skal man bestemme, at alle parametre ifølge kravet er nødvendige for at opnå stænger eller tråde med høj styrke? Dette giver indholdet ikke svar på, og det er ikke nærliggende, når man læser det modholdte patent.«

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 21. november 1990.

Klageren gav ikke møde.

Ankenævnet skal udtale

I henhold til de af Direktoratet anførte grunde og idet det for Ankenævnet fremførte ikke findes at kunne føre til andet resultat

bestemmes

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen

Hans Chr. Thomsen

E. Franck.

Arne Holm

Ansgar Sørensen.

Udskriftens og fotokopiens rigtighed bekræftes.

Patentankenævnet, den 21. februar 1991.

Ankenævnet for industriel Ejendomsret

P.N.V.

E.B.

C. Adiv

Ingen

En ansøgning om patent på »stænger og tråde af tofaset stål med høj styrke og lavt carbonindhold og fremgangsmåde til deres fremstilling« kunne ikke føre til patent, da foranstaltningerne og fremgangsmåden ifølge ansøgningen ikke adskilte sig væsentligt fra kendt teknik