Manglende omhu.

Manglende omhu.

Under denne sag har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved skrivelse af 25.juni 1990 (j.nr. 89-25.290) anmodet Revisornævnet om at tage stilling til, om de statsautoriserede revisorer Jørgen Jørgensen og Dann Kobbeltved, begge Revisions- og Forvaltnings Institutet A/S ved udfærdigelsen af revisionsprotokollatet for regnskabsåret 1982 i Frederiksborg Bank A/S i forbindelse med refusionen mellem denne bank og Sjællandske Bank A/S har udvist den omhu og nøjagtighed, som hvervet som statsautoriseret revisor kræver, og om de har handlet i overensstemmelse med god revisorskik.

Fusionen mellem de to banker blev vedtaget i foråret 1983 med virkning fra 1.januar 1983. Sjællandske Bank A/S var fortsættende bank.Senere ændrede banken navn til Kronebank A/S.

I forbindelse med fusionen var indklagede Jørgen Jørgensen udpeget som vurderingsmand af Frederiksborg Bank A/S, og statsautoriseret revisor Erik Gilsaa, Revision Danmark, var udpeget som vurderingsmand af Sjællandske Bank A/S.

Efter fusionens gennemførelse fortsatte Revisions- og Forvaltningsinstituttet som ekstern revisor ved de indklagede sammen med Revision Danmark ved Poul Gilsaa og Poul Jensen.

Jørgen Jørgensen er født den 3. april 1944 og blev beskikket som statsautoriseret revisor den 6.marts 1973.

Dann Kobbeltved er født den 20.maj 1927 og blev beskikket som statsautoriseret revisor den 14. februar 1963.

Revisions- og Forvaltnings Institutet var sammen med Revisionsaktieselskabet Vilh.Colding - Chr.Andersen generalforsamlingsvalgte revisorer for Frederiksborg Bank A/S.

Sagen vedrører oplysningen i det nævnte revisionsprotokollat om,at Frederiksborg Banks tre største engagementer pr. 31.december 1982 var følgende

»Flexplan koncernen ned ca. 94 mio kroner, Golfbyg af 1/8 1980 ApS med ca. 86 mio kroner og Danish Overseas Construction Compani A/S med ca. 78 mio kroner.«

Det fremgår videre af protokollatet, at de eksterne revisorer sammen med den interne revison havde gennemgået alle større engagementer for at vurdere, om de foretagne hensættelser på ialt kr. 138.540.675 var tilstrækkelige til at dække alle væsentlige tabsrisici på bankens engagementer pr.31.december 1982, og at revisorerne efter denne gennemgang kunne erklære, at de fandt hensættelserne tilstrækkelige.

Revisionsprotokollatet er underskrevet af revisorerne 1. februar 1983.

Inden underskrivelsen havde bankens erhvervsafdeling ved Inge Pedersen imidlertid den 26.januar 1983 til Revisions- og Forvaltnings Institutet, attention indklagede Jørgen Jørgensen, sendt en oversigt over Flexplan-koncernen samt en opgørelse af sikkerheder i Flexplan Holding A/S.

Det fremgår af denne oversigt, at Danish Overseas Construction Compagni A/S ( i det følgende D.O.C.C.) var en del af Flexplan koncernen, og at dets engagement således skulle have været indregnet i Flexplan koncernens.Engagementet ville dermed blive på ca. kr.172 mio svarende til ca. 69 % af bankens egenkapital på ca.kr. 250 mio.

Bank- og sparekasselovens § 23 var således overtrådt.

I december 1984 trådte Kronebankens ledelse tilbage, og i 1985 blev banken fusioneret med Den danske Provinsbank.

Der er herefter den 22.december 1986 rejst tiltale ved kriminalretten i Hillerød mod tre medlemmer af bankens ledelse, der kom fra den tidligere Frederiksborg Bank A/S,bl.a. for overtrædelse af bank- og sparekasselovens §23,stk.1,jfr.§54,stk.1.

Det siges i dommen (side 15), at det under sagen har været ubestridt, at D.O.C.C. den 1.februar 1983 stod i koncernmæssig sammenhæng med Flexplan.

De indklagedes vidneforklaring for Hillerød ret er i dommen gengivet således (side 17 f.)

» Jørgen Jørgensen .... har bl.a. forklaret...., at sædvanen med at indføje en bemærkning om de tre største engagementer var hans ide, idet det efter hans erfaring giver udmærkede oplysninger for bestyrelsen. Medens han nu var klar over, at Flexplan og DOCC,men ikke Golfbyg, burde være opført samlet, kunne han ikke forklare, hvorfor man i 1983 nåede det modsatte resultat, og han havde ingen erindring om, hvorvidt Kobbeltved - der efter Jørgensens redegørelse for samarbejdsforholdene havde udført hovedparten af arbejdet - havde omtalt spørgsmålet for ham. Han huskede »noget tåget« berøringsflader mellem to de selskaber, hvilket dog ikke havde givet ham anledning til at anstille nærmere undersøgelse. Formuleringen måtte være udtryk for bankens holdning - hvilket han fastholdt efter forehold, at en af tiltalte Inge Pedersen udarbejdet, den 26.januar 1983 til ekstern revision formentlig efter vurderingsmændenes anmodning fremsendt oversigt over Flexplan includerede DOCC under koncernen - i hvilken forbindelse han bemærkede, at når revisorerne er i tvivl, afæskes bankens ledelses kommentar (direktion og bestyrelsesformand), ligesom protokollatet medbringes i koncept til et møde med bankens ledelse. Han kunne ikke, ej heller efter forehold af andre forklaringer, specificere bankens »holdning« nærmere, men var sikker på, at han selv, både som revisor og som vurderingsmand, havde behandlet selskaberne hver for sig.

Dan Kobbeltved har bl.a. forklaret (pp.573 ff.), at han senere er blevet klar over koncernsammenhængen, men at man da var af den opfattelse, at de to selskaber var indbyrdes selvstændige, hvilken opfattelse den eksterne revision måtte have fået gennem oplysninger fra den interne revision, uden at han kunne forklare det nærmere..... Inge Pedersens ovennævnte redegørelse af 26.januar 1983 er modtaget så sent i forhold til revisionsprotokollatet, at den næppe er udbedt eller anvendt til denne, men snarere til fusionsforhandlingerne. Vidnet huskede meget svagt et møde med bankens ledelse om regnskabet ......, men huskede ingen bemærkninger om opsplitningsspørgsmålet. Vidnet tillagde ikke en »eventuel mindre overskridelse« af en af grænserne i § 23 betydning ved bedømmelsen af Frederiksborg Bank som fusionsdeltager, idet det afgørende måtte være engagementets stand og afdækning af sikkerheder, og et krav om undersøgelse af koncernsammenhængen i dybden betegnede han som urealistisk efterrationalisering......'

Under proceduren gjorde forsvaret ifølge dommen side 520 gældende, at den eksterne revision havde » svigtet, ikke blot ved passivitet, men også ved direkte fejlagtige angivelser i revisionsprotokollerne, først i begyndelsen af 1983 vedrørende 1982, hvor Flexplan Holdings 100 % ejede datterselskab D.O.C.C. opførtes adskilt fra dette, således at den i virkeligheden foreliggende alvorlige overtrædelse af udlånsgrænserne i bank-og sparekasselovens § 23 ikke fremtrådte, derpå, - og værre - i begyndelsen af 1984 vedrørende 1983, hvor i flagrant modstrid med sandheden anførtes, at engagementet ikke stred imod den nævnte bestemmelse.«

I dommen tiltræder retten kritikken af den eksterne revision, jf.dommen side 553, »..særlig den del af den eksterne revision, der tidligere reviderede Frederiksborg Bank og efter fusionen fortsat reviderede Kronebanken ..«.

Ved dommen, der afsagdes den 2. december 1988, blev to af de tiltalte fundet skyldige i overtrædelse af bank- og sparekasselovens § 23.

En af de tiltalte ankede dommen til Østre Landsret, der ved dom afsagt 21.marts 1990 stadfæstede byrettens dom vedrørende dette anklagepunkt.

Efter byrettens dom indstillede Rigsadvokaten efter indstilling fra statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet til Erhvers-og Selskabsstyrelsen, at sagen blev indbragt for Revisornævnet med henblik på at fastslå,om der kunne rettes kritik mod Jørgen Jørgensen og Dann Kobbeltved for deres arbejde i forbindelse aflæggelsen af årsregnskabet for 1982 i Frederiksborg Bank og bankens fusion med Sjællandske Bank.

Til støtte for sin indstilling henviste statsadvokaten til de under straffesagen foretagne vidneafhøringer og Hillerød Kriminalrets vurderinger af de to revisorers arbejde samt til, at ovennævnte oversigt over Flexplan koncernen er forud i tid for revisionsprotokolattet af 1. februar 1983.

I skrivelsen af 25.juni 1990 til Revisornævnet henviser Erhvervs-og Selskabsstyrelsen til de af Rigsadvokaten fremsendte sagsakter, herunder de indklagedes forklaringer i kriminalretten i Hillerød som begrundelse for at indbringe sagen for nævnet. Der henvises yderligere til en vidneforklaring, der under straffesagen blev afgivet af direktør B.Bach Andersen fra Sjællandske Bank, hvorefter fusionen næppe ville være blevet gennemført, hvis man havde kendt sammenhængen mellem D.O.C.C. og Flexplan. Styrelsen finder, at der foreligger forhold,der er omfattet af § 14,stk.1, i lov om statsautoriserede revisorer jf.bekendtgørelse nr.56 af 19.januar 1989, og anmoder nævnet om at tage stilling til sagen i medfør af denne lovs § 19.

I medfør af § 8,stk.1.i bekendtgørelse for Revisornævnet har de indklagedes advokat afgivet et skriftligt indlæg i sagen, dateret 24. oktober 1990.

I indlægget gør advokaten gældende, at der under gennemgangen af bankens engagementer i forbindelse med revisionen af regnskabet for 1982 sammen med bankens interne revision og bankens direktion ikke blev konstateret en sammenhæng mellem Flexplan koncernens engagement og D.O.C.C.'s engagement. Vedlagt indlægget er de indklagedes redegørelse af 23.oktober 1990 for revisionshandlingerne i forbindelse med årsregnskabet for 1982.

Det bliver i advokatens indlæg anført, at de indklagede ikke idag bestrider, at oplysningen i revisionsprotokollatet er objektivt urigtig. De bestrider heller ikke,at det sammenlagte engagement ville være udtryk for en overtrædeselse af Banklovens § 23.

Som bilag til indlægget er en skrivelse af 31. januar 1983 fra indklagede Jørgen Jørgensen til statsautoriseret revisor Erik Gilsaa.Med denne skrivelse fulgte bl.a.oversigten af 26.januar 1983 vedrørende Flexplan. Sjællandske Bank fik således inden fusionens vedtagelse ved sin vurderingsmand kendskab til sammenhængen mellem D.O.C.C. og Flexplan og havde lejlighed til at reagere på oversigtens oplysninger.

De indklagedes advokat forstår klagen således, at det accepteres, at de indklagede ikke kendte forbindelsen mellem de to engagementer, men alene at oversigten pr. 26.januar 1983 ikke er taget i betragtning, hvilket skaber overensstemmelse med den omstændighed, at det andet generalforsamlingsvalgte revisionsselskabs revisorer ikke er indklaget.

Da klagen er koncentreret omkring den nævnte oversigt, må det ifølge advokaten »medføre at der ikke kan drages nogen konsekvens for indklagede Dann Kobbeltved.Der foreligger intet der taler for, at han har set brevet, og han har ingen erindring om at have læst det. Som det fremgår af Jørgen Jørgensens vedlagte brev...., var skrivelsen af 26. januar videresendt til Gilsaa som led i vurderingsmændenes overvejelse af fusionen. Jørgen Jørgensen var personligt valgt som vurderingsmand..«. Advokaten koncentrerer sig herefter om dennes forhold.

Herunder gør advokaten gældende, at Jørgen Jørgensen »havde to opgaver, den årligt tilbagevendende revision af årsregnskabet og den ekstraordinære opgave som vurderingsmand med henblik på fusion. I betragtning af at revisionsprotokollatet blev underskrevet den 1.februar 1983, må det være sikkert, at protokollatet materielt var færdiggjort fra revisionens hånd den 27.januar og derfor mentalt for revisorerne et afsluttet kapitel. Han fik så -explicit i sin egenskab af vurderingsmand - en redegørelse, som han ifølge aftale skulle videregive til den anden vurderingsmand -hvad han gjorde. Om han har undladt at læse skrivelsen eller har læst den og overset, hvad der står øverst på 2.side eller muligvis i den foreliggende situation ikke har tænkt på forholdets betydning i relation til det allerede udfærdigede revisionsprotokollat, det kunne han ikke huske, da han afgav forklaring 5 år senere. Og han kan så meget mindre huske det nu. Han har idag ingen erindring om at have læst skrivelsen.«

Advokaten forekommer det derfor ikke nærliggende at betegne forholdet som en overtrædelse af revisorlovens § 14,stk.1, og han finder ikke, at det bør føre til nogen reaktion mod Jørgen Jørgensen i henhold til Lov om statsautoriserede revisorer.

Endelig gør advokaten gældende, at den forløbne lange tid bevirker, at mange faktiske forhold kun kan belyses med usikkerhed, hvilket må medføre, at forholdet må anses forældet efter de almindelige forældelsesregler eller en analog anvendelse af disse.

Revisornævnet udbad sig i skrivelse af 30.november 1990 Erhvervs-og Selskabsstyrelsens udtalelse over advokatens indlæg i sagen.

Nævnets skrivelse blev af styrelsen videresendt til Rigsadvokaten med anmodning om dennes bemærkninger. Den 11.marts 1991 tilbagesendte Rigsadvokaten forespørgslen, idet han henholdt sig til en vedlagt udtalelse af 8.februar 1991 fra statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet.

Statsadvokaten finder, at de indklagedes handlemåde er fundet i høj grad kritisabel efter en samlet vurdering af deres arbejde, og at det således ikke er korrekt, som forudsat af indklagedes advokat, at sagen for nævnet udelukkende angår revisionsprotokollatet af 1.februar 1983 sammenholdt med skrivelsen af 26.januar 1983 med bilag fra erhvervsafdelingen i Frederiksborg Bank A/S.Dette er kun et moment i den samlede vurdering.

Specielt vedrørende det forhold, at Jørgen Jørgensen - men ikke Dann Kobbeltved - var udpeget som vurderingsmand i forbindelse med fusionen, fremhæver statsadvokaten, »at Dann Kobbeltved selv .... har forklaret, at han bistod Jørgen Jørgensen i dette arbejde. Der skal her yderligere peges på den anden vurderingsmand, statsautoriseret revisor Erik Gilsaa's forklaring ....hvorefter det i det praktiske forløb var således, at det var Dann Kobbeltved og Erik Gilsaa's medarbejder, statsautoriseret revisor Poul Jensen, der i fællesskab gennemgik det materiale, der blev indhentet til brug for vurderingen. Det er således ubestridt, at Dann Kobbeltved har medunderskrevet 1982-regnskabet og revisionsprotokollatet, der indgår som en meget væsentlig bestanddel af fusionsgrundlaget.« Det tilføjes i relation til revisionsarbejdet efter fusionen,at Dann Kobbeltved efter det oplyste også her var Jørgen Jørgensens nærmeste medarbejder.

Vedrørende spørgsmålet om forældelse anføres,at efter statsadvokaturens opfattelse gælder der ikke nogen forældelsesfrist med hensyn til disciplinæransvaret.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i skrivelse af 9.april 1991 henholdt sig til Rigsadvokatens udtalelse. Denne er den 8.maj 1991 tilsendt de indklagedes advokat, der har kommenteret den i et svar af 22.maj 1991 og begæret mundtlig behandling.

Sagen er behandlet på Revisornævnets møde 19.juni 1991.

De indklagede har givet møde med deres advokat.

De indklagede har afgivet forklaring i overenstemmelse med deres skriftlige redegørelse.

Sagen er blevet procederet i overensstemmelse med det indsendte indlæg.

Revisornævnet skal udtale

Nævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede Dann Kobbeltved har haft kendskab til skrivelsen af 26.januar 1982 fra erhvervsafdelingen i Frederiksborg Bank,der indeholdt oversigten over Flexplan koncernens samlede engagement, og som blev sendt direkte til indklagede Jørgen Jørgensen.Revisionsprotokollatet af 1. februar 1983 er foruden af de indklagede tillige underskrevet af medrevisor Revisionsaktieselskabet Vilh.Colding - Chr.Andersen, der ikke er indklaget for nævnet.

Dann Kobbeltved vil derfor være at frifinde.

Derimod er det godtgjort, at indklagede Jørgen Jørgensen har modtaget den nævnte skrivelse med bilag af 26. januar 1982.Det er ligeledes godtgjort, at skrivelsen er kommet til kundskab for vurderingsmanden udpeget af Sjællandske Bank A/S, Erik Gilsaa, der imidlertid ikke reagerede på, at dens indhold ikke var i overensstemmelse med oplysningen om de største engagementer i revisionsprotokollatet for Frederiksborg Bank A/S.

Selv om revisionsarbejdet vedrørende årsregnsskabet for 1982 for Frederiksborg Bank A/S var afsluttet ved modtagelsen af skrivelsen, og selv om skrivelsen med bilag var udarbejdet efter aftale med ovennævnte Erik Gilsaa til brug for dennes arbejde som vurderingsmand ved fusionen mellem de to banker, og ikke til brug for revisionsarbejdet med regnskabet for 1982, finder nævnet, at indklagede bærer ansvaret for, at revisonsprotokollatet ikke blev korrigeret til overensstemmelse med de nye oplysninger om bankens engagement med Flexplan koncernen og den deraf følgende overtrædelse af bank- og sparekasselovens § 23. Indklagede har derved overtrådt § 14, stk.1 i lov om statsautoriserede revisorer.

Nævnet kan tiltræde, at et displinæransvar ikke er underkastet forældelse som anført af statsadvokaturen.

I medfør af § 14, stk.1, jf. § 19, stk. 1, i loven om statsautoriserede revisorer pålægges indklagede en bøde på 10.000 kr.

Thi bestemmes

Indklagede Dann Kobbeltved frifindes.

Indklagede Jørgen Jørgensen pålægges en bøde på 10.000 kr.

Ingen

Manglende omhu.