Fiksering af rente

Fiksering af rente

- Fiksering af rente ved rentefri udlån m.m. fra selskabets hovedaktionærer til selskabet, samt fradrag for renteudgift

Ligningsrådet blev anmodet om bindende forhåndsbesked om følgende

1. Medfører selve ydelsen af lån på de beskrevne vilkår til A Holding A-S ("selskabet") fra dets aktionærer beskatning af noget beløb hos selskabet eller dets aktionærer?

2. Dersom selskabet enten ikke udlodder udbytte, og lånene dermed ikke forrentes, eller udlodder udbytte med en procentsats under mindsterenten, således at forrentningen af lånene bliver lavere end mindsterenten, vil aktionæren da blive beskattet af en fiktiv indkomst eller rente, og vil selskabet have fradragsret for den tilsvarende fiktive udgift?

3. Vil den fiktive indkomst/udgift i givet fald blive ansat til mindsterenten på lånets stiftelsestidspunkt eller til diskontoen på dette tidspunkt + 4 pct., eller hvis der sker en lavere forrentning, da til forskellen mellem den faktiske rente og en af de foreslåede rentesatser?

4. Medfører hel eller delvis tilbagebetaling af lånene eller hel eller delvis konvertering af lånene til aktiekapital til parikurs, at aktionærerne eller selskabet beskattes af eller har fradrag for noget beløb i form af kursgevinster eller kurstab?

Ægtefællerne A samt deres 4 børn havde den 21/5 1990 stiftet selskabet A Holding A/S.

Selskabet var stiftet med en aktiekapital på 25 mio. kr., der var fordelt således mellem aktionærerne

1. A I nom. 4.750.000 kr. A-aktier

2. A II nom. 250.000 kr. A-aktier

3. B I nom. 5.000.000 kr. B-aktier

4. B II nom. 5.000.000 kr. B-aktier

5. B III nom. 5.000.000 kr. B-aktier

6. B IV nom. 5.000.000 kr. B-aktier

Ifølge vedtægterne havde selskabet følgende formål

"Selskabets formål var at drive handel og industri, samt at foretage kapitalanbringelse i andre selskaber, herunder at være komplementar i kommanditselskaber."

Om stemmeretten gjaldt følgende

"Hvert A-aktiebeløb på 1.000 kr. gav ti stemmer, og hvert B-aktiebeløb på 1.000 kr. gav en stemme."

Vedtægterne indeholdt endvidere følgende bestemmelse om forkøbsret til B-aktierne

"B-aktier kunne ikke overdrages hverken ved salg, arv, gave, ægtefællebodeling eller på nogen som helst anden måde, uden først gennem bestyrelsen at være tilbudt de øvrige aktionærer, der havde forkøbsret i forhold til deres aktiebesiddelse."

I en aktionæroverenskomst af 21/5 1990 var bestemt følgende

"Kapitalgrundlaget for at etablere A Holding A/S var salget af de parterne tilhørende aktier i A/S A. Med henblik på at holde en del af familieformuen samlet i et af parterne i fællesskab etableret aktieselskab med et betydeligt kapitalgrundlag besluttede parterne at etablere A Holding A/S og dertil hørende selskaber med en samlet kapital på 100 mio. kr., som foreløbig var besluttet disponeret på følgende måde

A. 25 mio. kr. indskydes som ansvarlig aktiekapital i A Holding A/S.

B. 70 mio. kr. indskydes som anfordringstilgodehavende i A Holding A/S.

C. 5 mio. kr. indskydes som kommanditanparter i A K/S.

Baggrunden for, at de allokerede 95 mio. kr. til A Holding A/S var opdelt i aktiekapital 25 mio. kr. og anfordringslån til selskabet 70 mio. kr., var ønsket om at bibeholde den fornødne frihedsgrad, indtil der nærmere var truffet beslutning om de aktiviteter, som parterne i fællesskab ønskede at drive, herunder hvor stort egenkapitalgrundlaget herfor skulle være.

Anfordringstilgodehavendet, som for A I og A II androg henholdsvis 13.300.000 kr. og 700.000 kr., og som for hver af de øvrige parter androg 14 mio. kr., blev forrentet med samme procentsats, som der måtte blive truffet beslutning om at udlodde som udbytte i A Holding A/S og skulle udbetales samtidig hermed.

Hver af parterne var berettiget til helt eller delvist at kræve sit anfordringstilgodehavende udbetalt fra selskabet eller at kræve dette konverteret til aktiekapital til parikurs.

Parterne B I - B IV erkendte, at deres kapitalandel af ovennævnte 100 mio. kr. var baseret på tidligere gavedispositioner fra deres forældre, A I og A II, og at de derfor så længe A I levede, loyalt ville respektere de ønsker eller beslutninger, som han udtrykte med hensyn til A Holding A/S og dertil knyttede selskaber m.v.

Nærværende overenskomst var gældende indtil videre, men agtedes optaget til revision hvert år i forbindelse med den ordinære generalforsamling i A Holding A/S og skulle af parterne søges ændret og holdt ajour, således at den til stadighed var i overensstemmelse med de ønsker, som A I gav udtryk for.

De stillede spørgsmål vedrørte de forannævnte lån.

Lånene skulle som nævnt tilbagebetales på anfordring. Det var tanken, at der hvert år skulle tilbagebetales hver af aktionærerne et beløb, svarende til de formueskatter den pågældende skulle betale.

Tilbagebetaling var dog i det hele underlagt A I's afgørelse, idet hvert af børnene havde afgivet en uigenkaldelig fuldmagt til A I, der herefter var bemyndiget til at træffe beslutninger vedrørende aktier og lån, herunder tilbagebetaling af lånene. Det kunne således forekomme, at selskabet, i år hvor der ikke blev udloddet udbytte, ikke betalte renter af aktionærernes tilgodehavende.

Ad spørgsmål 1, 2 og 3

I Østre Landsrets dom af 11/6 1985, TfS 1985, 439, A/S Pan-Pen , statuerede landsretten, at aftalt rentefrihed af lån mellem 2 søsterselskaber skulle anses for en unormal forretningsdisposition, som kunne tilsidesættes i henhold til statsskattelovens § 4 e. Beskatning af det långivende selskab af en rente fastsat efter SD-cirkulære 1978-31 (aktionærlånscirkulære) blev taget til følge.

Det samme synspunkt, hvorefter ligningsmyndighederne er berettiget til at tilsidesætte dispositioner, der ikke er forretningsmæssigt begrundet, er klart kommet til udtryk i præmisserne til Vestre Landsrets dom af 28/4 1982, RR 1982, s. 136 (Træsko-dommen).

Det anføres således i præmisserne, 'at måtte give sagsøgte (Ministeriet for Skatter og Afgifter) medhold i, at skattemyndighederne ved ligningen er berettiget til at tilsidesætte vilkårlige omfordelin ger, der ikke er rimelige forretningsmæssige dispositioner, foretaget mellem 2 selskaber med sammenfaldende interesser, såfremt omfordelingerne medfører overførsel af indkomst fra et skatteobjekt til et andet."

Dommen, der vedrørte fradrag for indskud af et beløb fra et interessentskab til et af interessenterne ejet aktieselskab til dækning af et underskud i selskabet, gik skattemyndighederne imod, idet beløbet efter en konkret bedømmelse blev anset for en fradragsberettiget driftsudgift for interessen terne. Dommen blev senere stadfæstet af Højesteret, TfS 1984, 53, men det i præmisserne til Vestre Landsrets dom anførte generelle synspunkt ses ikke underkendt af Højesteret.

Højesterets dom af 21/6 1983, UfR 1983, s. 699, Bohart, er på linie hermed, idet der også i denne sag skete tilsidesættelse af en vilkårlig indkomstoverførsel fra en person til det af den pågældende helejede selskab.

Ligningsrådet konstaterede, at det fuldt ud var overladt til A I's bestemmelse, om og i bekræftende fald i hvilket omfang A I, A II og børnenes meget betydelige indlån i selskabet skulle forrentes. Endvidere konstateredes, at sådanne indlån, såfremt de ikke blev forrentet, ville bevirke en indkomstoverførsel fra långiverne til selskabet, en indkomstoverførsel, der som anført vilkårligt kunne besluttes af A I.

Under hensyn til de foran anførte konkrete omstændigheder og da rentefrihed i låneforhold normalt må anses for et usædvanligt forretningsvilkår, der alene opnås på grund af sammenfaldet mellem kreditorstatus og aktionærstatus, fandt Ligningsrådet, at der var fornødent grundlag for at beskatte aktionærerne af en manglende forrentning. Renten blev i mangel af andre holdepunkter fastsat til diskontoen + 4 pct., jf. princippet i aktionærlånscirkulæret. Såfremt der skete en lavere forrentning, skulle aktionærerne beskattes af differencen mellem den faktiske forrentning og denne rentesats.

Selskabet måtte anses for at have fradrag for et beløb svarende til den renteudgift, der skulle beskattes hos aktionærerne. Dette beløb skulle modsvares af det skattepligtige tilskud, som den manglende forrentning var udtryk for.

Ad spørgsmål 4

Under hensyn til, at tilbagebetaling af lånene efter det oplyste skulle ske således, at alene de udlånte beløb tilbagebetaltes, ville der ikke opstå kursgevinst eller kurstab, hvorfor der ikke ville fremkomme beløb til beskatning/fradrag.

En eventuel konvertering af lånene til aktiekapital til parikurs måtte ligestilles med indbetaling af kontant indskud til udvidelse af aktiekapitalen, hvilket kunne ske uden skattemæssige konsekvenser for selskabet og aktionærerne.