Legislator Case Law & Legislation
W19912633125 DK

Endelig adm. afgørelse 1991 26331 Valid

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1991 26331 Valid

ABL

Aktieavancebeskatning

skattepligtig fusion

afståelsestidspunkt-afståelsessum

Det var bl.a. oplyst, at bestyrelserne i Holdingselskabet O A/S og F A/S den 27/6 199x traf beslutning om sammenlægning af selskaberne med F A/S som det fortsættende selskab, således at aktionærerne i Holdingselskabet O A/S ville få ombyttet deres aktier med aktier i F A/S med ombytningsforholdet 11:12, dvs. at 12 aktier i Holdingselskabet O A/S skulle ombyttes med 11 aktier i F A/S.

Fusionen var i skattemæssig henseende valgt gennemført efter reglerne om skattepligtig fusion, idet afsluttende ansættelse gennemførtes pr. 30/6 199x af Holdingselskabet O A/S.

Fusionen var vedtaget på ekstraordinære generalforsamlinger i de berørte selskaber den 22/8 199x, og ombytningen havde ifølge det oplyste fundet sted i perioden 25/10 til 8/11 199x.

Aktierne i såvel F A/S som i Holdingselskabet O A/S havde ikke været suspenderet for børsnotering, under hensyn til at ombytningsforholdet havde været fastlagt af bestyrelserne.

På grundlag af de foreliggende oplysninger udtalte Told- og Skattestyrelsen som sin umiddel bare opfattelse, at aktierne i Holdingselskabet O A/S i anledning af den omhandlede skattepligtige fusion først kunne anses for afhændet på datoen for den ekstraordinære generalforsamlings endelige vedtagelse den 22/8 199x. Aktierne måtte efter Styrelsens opfattelse anses for afstået til børskursen pr. denne dato for de tilbyttede aktier.

Styrelsen tilføjede, at det forelagte spørgsmål i øvrigt henhørte under ligningsmyndigheden med klageadgang i sædvanlig instansfølge.

Endelig adm. afgørelse 1991 26331 Valid

I anledning af, at Holdingselskabet O A/S og F A/S selskabsretligt blev fusioneret pr. 1/1 199x, blev Told- og Skattestyrelsen spurgt om, hvornår aktierne i det ophørende selskab kunne anses for afstået.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →