Legislator Case Law & Legislation
W19912632025 DK

Lokalradios programvirksomhed

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1991 26320 Historic

Lokalradios programvirksomhed

På sit møde den 10. december 1991 har Udvalget vedr. Lokal Radio og TV behandlet en klage af 20. august 1991 fra Jens Gjøl over lokalradioen The Voice Aabybros programvirksomhed.

Udvalget vedr. Lokal radio og TV har behandlet sagen på grundlag af følgende oplysninger

I brev af 20. august 1991 anfører klageren, at The Voice Aabybros programvirksomhed er i strid med gældende bestemmelser om, at en lokalradios dækningsområde er det lokale område, som nævnet har udstedt tilladelse til. Aabybro Kommunes Lokalradionævn har udstedt tilladelse til The Voice Aabybro, men ifølge klager markedsfører radioen sig som Voice of Aalborg og sender ikke nyheder eller andre indslag, der først og fremmest henvender sig til borgerne i Aabybro. Endvidere anføres, at The Voice Aabybros programflade tilsyneladende er identisk med andre Voice-stationers programflader, og at dette begrunder en mistanke om ulovlig networks-virksomhed.

I udateret brev modtaget den 22. oktober 1991 udtaler The Voice Aabybro, at det ikke er uforeneligt med lokalradiovirksomhed i Aabybro at interessere sig for, hvad der sker i landets fjerde største by Aalborg, der ligger mindre end 10 km fra Aabybro. Men i øvrigt bringes dagligt nyhedsindslag udelukkende beregnet på borgerne i Aabybro. Endelig tilbagevises at The Voice Aabybro indgår i et program-network med andre Voice-stationer i landet.

I brev af 21. november 1991 oplyser Aabybro Kommunes Lokalradionævn, at The Voice Aabybro indtil nu har befundet sig i en indkøringsfase, hvilket nævnet accepterer. Nævnet har imidlertid indskærpet over for stationslederen, at nævnet forventer at reglerne vedrørende drift af lokalradiovirksomhed overholdes fuldt ud. Nævnet påregner således, at forholdet vedrørende mængden af lokalstof bringes i orden, og nævnet vil genoptage sagen inden udgangen af maj måned 1992.

Udvalget vedr. Lokal Radio og TV skal herefter udtale

Udvalget finder ikke grundlag for at tilsidesætte nævnets skøn, hvorefter The Voice Aabybros programvirksomhed - når hensyn tages til at stationen er nystartet - ikke falder uden for de forudsætninger, på hvilke sendetilladelsen er udstedt.

Udvalget træffer på denne baggrund følgende afgørelse

Der kan ikke gives klageren medhold.

Endelig adm. afgørelse 1991 26320 Historic

Ingen

.

Endelig adm. afgørelse 1991 26320 Historic

Der klages over at radioen dækker et område, der er større end tilladelsesområdet, og at radioens programflade tilsyneladende er identisk med andre radioers.

Udvalget finder ikke grundlag for at tilsidesætte nævnets skøn, hvorefter radioens programvirksomhed - når der tages hensyn til at stationen er nystartet - ikke falder uden for de forudsætninger, på hvilke sendetilladelsen er udstedt.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →