Legislator Case Law & Legislation
W19912626025 DK

Inddragelse af tilladelse til lokal radiovirksomhed

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1991 26260 Historic

Inddragelse af tilladelse til lokal radiovirksomhed

På sit møde den 8. oktober 1991 har udvalget behandlet en klage fra Den Nye Radio Romer, Radio Pioner Foreningen af 1987 v/Britta Friss Jørgensen over en afgørelse om endelig inddragelse af radioens sendetilladelse, som Lokal radionævnet i København har meddelt radioen i skrivelse af 8. august 1991.

Udvalget vedr. Lokal Radio og TV har behandlet sagen på grundlag af følgende oplysninger

Nævnet begrunder sin afgørelse med at man ved skrivelser af 5. marts og 21. juni 1991 har udbedt sig materiale vedr. radioens sendevirksomhed. Efter udløbet af den sidste svarfrist modtog nævnet en skrivelse fra radioen, hvor man bl.a. nægter at indsende det udbedte materiale til nævnet. Nævnet bemærker hertil, at det bl.a. er nævnets opgave at føre tilsyn med programvirksomheden i radioen, ligesom nævnet til enhver tid kan afkræve lokalradioen oplysninger om driften.

Da radioen således har nægtet at efterkomme nævnets anmodning om at indsende det udbedte materiale, blev det besluttet at inddrage stationens sendetilladelse.

I brev af 30. august 1991 klages over afgørelsen og radioen giver som begrundelse for at nægte at udlevere programmateriale til nævnet, at nævnets formand af radioen anses for inhabil. Efter radioens opfattelse skal habilitetsspørgsmålet først behandles af nævnet, førend nævnets anmodning om oplysninger kan imødekommes.

I brev af 20. september 1991 fastholder nævnet sin begrundelse for afgørelsen med at radioen har nægtet at indsende diverse materiale om sin program- og udsendelsevirksomhed efter at nævnet havde erfaret, at radioen ikke udnyttede sin sendetid fuldt ud. Nævnet oplyser supplerende om radioens udsendelsesvirksomhed, at sendeforeningen af 1. december 1985, Radio Romer, ved skrivelse af 10. januar 1989 blev nægtet sendetilladelse i Københavns Kommune. Afgørelsen blev herefter anket til Udvalget vedr. Lokal Radio og TV, der ved skrivelse af 21. marts 1989 stadfæstede nævnets afgørelse.

Derimod har nævnet efterfølgende meddelt sendetilladelse til Foreningen af 1987, Radio Pioner, den 30. juni 1989, efter at nævnets tidligere afslag af 1. december 1988 var blevet omgjort af Udvalget vedr. Lokal Radio og TV. Ved skrivelse af 21. juni 1990 har Foreningen af 1987 derefter meddelt, at den hidtidige bestyrelse er gået af efter beslutning på en ekstraordinær generalforsamling, og at en ny bestyrelse var tiltrådt. I denne bestyrelse fik bl.a. Ib Romer Jørgensen og Britta Friss Jørgensen sæde. Radioen skiftede derefter navn til Den nye Radio Romer.

Vedrørende det rejste habilitetsspørgsmål anføres det, at det ikke af radioens skrivelse af 30. juni 1991 klart fremgår på hvilket grundlag klageren anser nævnets formand for inhabil.

Udvalget skal herefter udtale

Der har ikke foreligget omstændigheder, der har kunnet berettige klageren til ikke at efterkomme nævnets anmodning om indsendelse af det udbedte materiale. Udvalget finder herefter, at nævnet har været berettiget til at inddrage sendetilladelsen som sket.

Udvalget træffer derfor følgende afgørelse

Der kan ikke gives klageren medhold.

Endelig adm. afgørelse 1991 26260 Historic

Nævnet har inddraget radioens sendetilladelse, fordi radioen trods adskillige anmodninger har nægtet at give nævnet oplysninger vedr.

programvirksomheden.

Udvalget finder, at nævnet har været berettiget til at inddrage sendetilladelsen, idet der ikke har foreligget omstændigheder, der har kunnet berettige klageren til ikke at efterkomme nævnets anmodning om indsendelse af det udbedte materiale.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →