Legislator Case Law & Legislation
W19912623025 DK

Usømmelig og kønsdiskriminerende tv-reklame

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1991 26230 Valid

Usømmelig og kønsdiskriminerende tv-reklame

Med brev af 16. april 1991 har Hanne Rasmussen, Århus C, klaget til Radio- og TV-Reklamenævnet over et reklameindslag for Storno mobiltelefoner, udsendt af lokal-tv sendesamvirket Århus Lokalen.

Klageren anfører, at reklameindslaget strider mod § 6, stk. 1, i bekendtgørelse om reklamer i lokal-tv, der indeholder et krav om, at reklamer i lokal-tv skal være lovlige, sømmelige, hæderlige og sandfærdige og være udformet med behørig social ansvarsfølelse.

Klageren henviser i den forbindelse til, at reklamen fremstiller kvinder som værende mænd underlegne og underdanige og skabt til at tjene manden på hans præmisser (afklædte, smilende og velvillige).

Det fremgår således af klagerens bemærkninger til reklameindslaget, at vedkommende finder dette kønsdiskriminerende. Det bemærkes i den forbindelse, at ligebehandlingsloven ikke indeholder nærmere regler om eventuel kønsdiskriminerende reklame. En eventuel ulovlighed af kønsdiskriminerende reklame i lokal-tv støtter sig derfor alene på markedsføringslovens generalklausul om god markedsføringsskik samt § 6, stk. 1, i bekendtgørelse om reklamer i lokal-tv.

Det påklagede reklameindslag indeholder som baggrundsillustration billeder af rækker af nøgne kvindelige voksmannequiner, herunder af en figur der i løbet af reklamen ændres til en levende nøgen kvinde, som smilende rækkker en mobiltelefon til en forretningsmand.

Med skrivelser af 19. april 1991 er tilladelseshaverne tilknyttet lokal-tv sendesamvirket Århus Lokalen blevet anmodet om en udtalelse vedrørende klagen.

Pr. 1. maj 1991 gik en af tilladelseshaverne i sendesamvirket, Antenne 8 Broadcast, DM-TV Broadcast Aps., imidlertid i betalingsstandsning, og en udtalelse fremkom derfor først med skrivelse af 12. maj 1991. De øvrige tilladelseshavere udtaler heri, at man ikke finder reklameindslaget anstødeligt sammenlignet med, hvad der ellers sendes i TV 2.

Radio- og TV-Reklamenævnet har behandlet klagen og har truffet følgende afgørelse

Nævnet finder ikke, at det påklagede reklameindslag er i strid med generalklausulen om god markedsføringsskik i markedsføringslovens § 1, jf. § 6, stk. 2, i bekendtgørelse om reklamer i lokal-tv, eller § 6, stk. 1, i bekendtgørelse om reklamer i lokal-tv.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det påklagede reklameindslag alene indeholder slørede baggrundsbilleder af de nøgne voksmannequiner samt let slørede billeder i brystbilled-format af den »levendegjorte« mannequin. Reklameindslaget indeholder ingen antydninger af en seksuel relation mellem mannequinerne/mannequinen og de medvirkende forretningsmænd.

Hertil kommer, at anvendelsen af en række ensartede voksmannequiner, hvoraf en »bliver levende«, primært tjener som en illustration af reklamens budskab om, at Storno mobiltelefoner skiller sig ud fra mængden.

Nævnet finder på denne baggrund ikke, at det påklagede reklameindslag er i strid med kravet om at reklamer i lokal-tv skal være sømmelige, jf. § 6, stk. 1, i bekendtgørelse om reklamer i lokal-tv.

Nævnet finder ligeledes ikke, at det påklagede reklameindslag indeholder kønsdiskriminerende scener af en sådan karakter, at reklamen er i strid med god markedsføringsskik, jf. § 1 i markedsføringsloven.

Nævnets afgørelse er enstemmig.

Endelig adm. afgørelse 1991 26230 Valid

En tv-reklame for mobiltelefoner, der indeholdt slørede baggrundsbilleder af nøgne kvindelige voksmannequiner, herunder billeder af en voksmannequin der »levendegøres« og smilende rækker en forretningsmand en mobiltelefon, blev ikke anset for at være i strid med § 6, stk. 1, i bek.gør. om reklamer i lokal-tv, der indeholder et krav om, at reklamer i lokal-tv skal være sømmelige, eller at indeholde kønsdiskriminerende scener af en sådan karakter, at reklamen var i strid med god markedsføringsskik, jf.

markedsføringslovens § 1, jf. bek.gør. om reklamer i lokal-tv, § 6, stk. 2.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →