Daginstitution - betaling - restance - inddrivelse - kontanthjælpsmodtager (* 1) (* 3)

Daginstitution - betaling - restance - inddrivelse - kontanthjælpsmodtager (* 1) (* 3)

SAGSFREMSTILLING

En enlig mor A havde modtaget kontanthjælp i flere år og havde oparbejdet en daginstitutionsrestance på 4.368 kr. for 1990 og 3.195 kr. for 1991. De månedlige indtægter var 9.150 kr. og udgifterne 6.915 kr.

Fra marts 1991 foretog kommunen løntilbageholdelse i kontanthjælpen med 919,95 kr. månedlig for 1990 - restancerne.

A ankede afgørelsen til Amtsankenævnet og anførte, at hun kun havde 1.800 kr. til rest at leve for. Hun havde foreslået afdrag på 100 - 200 kr. månedlig.

Kommunen henviste over for nævnet til kildeskattelovens § 73, stk. 1- 4.

Amtsankenævnet ændrede kommunens afgørelse, idet nævnet anførte, at kontanthjælp efter nævnets opfattelse er en offentlig ydelse, der ikke kan sidestilles med arbejdsindtægt og andre sikringsydelser, der erstatter arbejdsindtægt, og nævnet fandt derfor ikke, at der var lovhjemmel til at tvangsinddrive ved hjælp af lønindeholdelse i kontanthjælp til dækning af daginstitutionsrestance.

Sagen er behandlet på principielt ankemøde til afklaring af, om bistandslovens § 7, stk. 2, kan bringes i anvendelse overfor en kontanthjælpsmodtager med daginstitutionsrestance.

AFGØRELSE

Ankestyrelsen fandt, at der som følge af, at kontanthjælp til underhold efter bistandsloven har karakter af en behovsbestemt hjælp, der ydes i tilfælde, hvor ansøgeren på grund af ændringer i sine forhold er afskåret fra at skaffe det fornødne til sit eget eller familiens underhold, foreligger sådanne særlige hensyn, at indeholdelse for daginstitutionsrestancer ikke kunne foretages i kontanthjælp efter bistandslovens § 37.

Ankestyrelsen tiltrådte således Amtsankenævnets afgørelse.

Da kontanthjælp til underhold efter bistandsloven har karakter af en behovsbestemt hjælp, forelå der sådanne særlige hensyn, at indeholdelse for daginstitutionsrestance ikke kunne foretages i kontanthjælp efter bistandslovens § 37.