Legislator Case Law & Legislation
W19911929225 DK

Flyttehjælp - boligløs - forsorgshjem - indhentelse af samtykke (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1991 19292 Historic

Flyttehjælp - boligløs - forsorgshjem - indhentelse af samtykke (* 1)

SAGSFREMSTILLING

En klient M i A kommune på Bornholm stod uden bolig. A kommune søgte forgæves at finde en bolig, men endte med at henvise ham til forsorgshjem. Da eneste forsorgshjem for Bornholm er Sundholm i København, ville dette medføre at klienten skulle rejse dertil.

M ønskede ikke at komme på Sundholm, men bad i stedet for om hjælp til at rejse til København for at besøge sin mor. A kommune ydede hjælp i form af en enkeltbille. M blev i København og fik forskellige sociale ydelser fra Københavns Kommune, som derefter anmodede A kommune om refusion. A kommune afslog og fik medhold i amtsankenævnet.

Københavns Kommune ankede sagen til Ankestyrelsen og anførte, at A kommune havde ydet hjælp til M til at tage ophold i København uden at iagttage reglerne i bistandslovens § 47.

Amtsankenævnet havde fundet at M's ophold i Københavns Kommune var sket uden medvirken fra fraflytningskommunen.

Sagen er behandlet på principielt ankemøde til afklaring af, om der burde have været indhentet samtykke fra tilflytningskommunen under hensyn til, at M var boligløs og henvist til forsorgshjem.

AFGØRELSE

Ankestyrelsen fandt, at A kommune ved at forsyne M med en enkeltbillet havde ydet hjælp til flytning, jf. bistandslovens § 47. Da samtykke ikke forinden var givet af tilflytningskommunen, var fraflytningskommunen således forpligtet til at bære opholdskommunens udgifter vedrørende M efter bestemmelsen i bistandslovens § 47, stk. 2.

Ankestyrelsen ændrede således amtsankenævnets afgørelse.

Endelig adm. afgørelse 1991 19292 Historic

En kommune, der havde ydet hjælp til en klient M i form af en enkeltbillet til en anden kommune uden at have indhentet samtykke, fandtes at have ydet hjælp til flytning, jf. bistandslovens § 47, og var således forpligtet til at bære opholdskommunens udgifter i forbindelse med M, jf. bistandslovens § 47, stk. 2.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →