Opholdskommunerefusion - ophørstidspunktet - barn - ændring af behandlingsplan (* 1)

Opholdskommunerefusion - ophørstidspunktet - barn - ændring af behandlingsplan (* 1)

SAGSFREMSTILLING

D blev i 1981 som spæd anbragt i familiepleje af B kommune.

Forældrene til D flyttede senere til A kommune.

På grund af stigende vanskeligheder efterhånden som D voksede op, tilrådede den tilknyttede psykolog i slutningen af 1987, at D blev overført til en døgninstitution, da plejefamilien ikke længere magtede opgaven. Forskellige løsninger blev undersøgt, og i juli 1989 blev D af A kommune formelt visiteret til optagelse på døgninstitution.

I november 1989 fremsendte A kommune indstilling til B kommune om, at D blev optaget på et behandlingshjem. B kommune meldte tilbage, at kommunen anså betalingsforpligtelsen for bortfaldet, da behandlingsplanen var ændret, uden at B kommune var blevet inddraget.

A kommune meddelte, at behandlingsplanen ikke var ændret endnu, eftersom forskellige gennemførte foranstaltninger havde været af midlertidig karakter.

B kommune fastholdt, at behandlingsplanen var ændret i juli måned 1989, da D blev visiteret til ophold på døgninstitution.

Amtsankenævnet fandt, at B kommune var berettiget til at afslå at være betalingskommune for D fra det tidspunkt i 1989, hvor han blev visiteret til optagelse på døgninstitution. Nævnet lagde vægt på, at visitationen til optagelse på døgninstitution indebar en sådan ændring af den hidtidige behandlingsplan, at B kommune burde have været inddraget i eller umiddelbart derefter være informeret om ændringen.

Afgørelsen blev anket af A kommune, der bl.a. gjorde gældende, at kommunens sagsbehandling ville blive besværliggjort, hvis kommunen, hver gang en institutionsforanstaltning var påtænkt, skulle rådføre sig med betalingskommunen, eftersom en institution ofte ikke vil påtage sig opgaven, og nye muligheder derefter skal prøves. Kommunen havde i denne sag forsøgt at få D anbragt på flere forskellige institutioner, men først i december 1989 viste der sig mulighed. I øvrigt fandt A kommune, at D's vanskeligheder nu var de samme som på anbringelsestidspunktet i 1981, blot udviklet i takt med hans aldersmæssige udvikling. Kommunen fandt derfor ikke, at der var tale om en ny behandlingsplan, men blot om en videreførelse af den hidtidige, justeret i forhold til den aldersmæssige udvikling.

Vedrørende tidspunktet for et eventuelt ophør af betalingsforpligtelsen fandt A kommune, at visitationen alene dækkede over en godkendelse af, at der skulle iværksættes andre foranstaltninger end de hidtidige, således at der var mulighed for at undersøge mulighederne. Denne undersøgelsesperiode kunne ikke betragtes som en ændring i behandlingsplanen.

Sagen er behandlet på principielt ankemøde til afklaring af1) om visitation til døgninstitution fra familiepleje kan anses for en så indgribende ændring af en fastlagt behandlingsplan, at betalingsforpligtelsen for betalingskommunen bortfalder i tilfælde af manglende orientering og 2) om visitationstidspunktet eller tidspunktet for den endelige beslutning om anbringelsesstedet skal være afgørende for kontakten mellem de to kommuner.

AFGØRELSE

Visitationen til anbringelse på døgninstitution, der skete uden at B kommune blev inddraget i eller informeret om A kommunes beslutning, indebar en sådan ændring af behandlingsplanen, at A kommune var frigjort fra sin refusionsforpligtelse efter bistandslovens § 11 fra det tidspunkt i 1989, hvor visitationen fandt sted.

Ankestyrelsen tiltrådte således amtsankenævnets afgørelse.

A kommunes visitation til anbringelse på døgninstitution af et barn, der af den betalingspligtige B kommune var anbragt i familiepleje, var en sådan ændring af behandlingsplanen, at B kommune var frigjort fra sin refusionsforpligtelse efter bistandslovens § 11.

Behandlingsplanen ansås for ændret fra visitationstidspunktet.