Forlængelse af dagpengeperioden (* 1) (* 2)

Forlængelse af dagpengeperioden (* 1) (* 2)

SAGSFREMSTILLING

Kommunen traf afgørelse om, at lønmodtageren ikke havde krav på dagpenge efter den 30. september 1990, da hun på dette tidspunkt havde modtaget dagpenge i 91 uger.

Kommunen henviste til, at lægen ikke med sikkerhed kunne sige, om den pågældende ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse i fuldt omfang inden 26 uger.

Det er til sagen oplyst, at 1. sygedag i den aktuelle sygeperiode var den 2. januar 1989. Lønmodtageren var blevet behandlet på en fysiurgisk afdeling, fra den 9. november 1988 til den 13. januar 1989 for kroniske lændesmerter med klar relation til belastning. Da smerterne var uforandrede, blev hun henvist til undersøgelse hos en ortopædkirurg. Ved undersøgelsen den 2. maj 1989 besluttedes testning med gipskorset. Dette blev anlagt den 14. august 1989 (efter ventetid).

Den 29. august 1989 blev der konstateret »slående effekt af gipskorsettet« og vurderet chance for permanent bedring ved operation.

Som svar på en henvendelse fra egen læge udtalte overlægen på ortopædkirurgisk afdeling på hospitalet den 2. oktober 1989, at den pågældende efter en operation, hvor man ville gøre en del af ryggen stiv, ville få betydelig mere bevægelsesfrihed, og at hendes situation ville blive bedret væsentligt.

Egen læge mente herefter, at hun ville kunne komme på arbejdsmarkedet igen, og hun blev henvist til en overlæge med henblik på operation.

Den 28. august 1990 blev sagen drøftet på et opfølgningsmøde i socialforvaltningen med henblik på erhvervsmæssig afklaring. Man konkluderede der, at den pågældende ikke var »pensionist«, men at der burde forsøges revalidering før en endelig afklaring.

Der blev taget kontakt med en AF-konsulent, der ikke mente, at man kunne finde en revalideringsplan før efter den forestående operation, når behandlingsresultatet var kendt.

Den 23. november 1990 meddelte egen læge telefonisk kommunen, at den pågældende var blevet opereret den 7. november 1990 og udskrevet den 22. november 1990, at hun nu var smertefri, og at operationen var gået over al forventning. Hun skulle herefter gå med gipskorset i 3 måneder og derefter genoptrænes.

AFGØRELSE

Dagpengeudvalget har på sit møde den 5. april 1991 truffet den afgørelse, at lønmodtageren har ret til forlængelse af dagpengeperioden, idet det skønnes overvejende sandsynligt, at revalidering vil blive iværksat, jf. dagpengelovens § 22.

Udvalget finder, at kommunen burde have udsat afgørelsen indtil resultatet af operationen forelå, og har herved lagt vægt på, at kommunen senest i august-september 1990 har overvejet revalidering, samt at man ved genvurdering af sagen var bekendt med, at indlæggelsen skulle finde sted i begyndelsen af november måned 1990.

Udvalget har endvidere lagt vægt på de lægelige vurderinger af den pågældendes udsigt til tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Dagpengeudvalget ændrer således kommunens afgørelse.

Ret til forlængelse af dagpengeperioden, idet det måtte anses for overvejende sandsynligt, at revalidering ville blive iværksat, og da kommunen senest omkring ophørstidspunktet havde overvejet revalidering og ved genvurdering af sagen var bekendt med, at indlæggelse skulle finde sted indenfor kort tid.