Legislator Case Law & Legislation
W19911921225 DK

Uddannelseshjælp - bruttorevalideringsydelse - uddannelsesudgifter - økonomisk behov (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1991 19212 Historic

Uddannelseshjælp - bruttorevalideringsydelse - uddannelsesudgifter - økonomisk behov (* 1)

SAGSFREMSTILLING

K fik i august 1988 bevilget hjælp efter bistandslovens § 42 til en 3-årig pædagoguddannelse. I hjælpen indgik særlige uddannelsesudgifter i form af befordringsudgifter på 400 kr. om måneden og udgifter til undervisningsmaterialer.

Ved lovændringen pr. 1. oktober 1990, hvor § 42 blev ophævet, overgik K til den faste bruttorevalideringsydelse. Da dette medførte en nettoindtægtsstigning på ca. 1.000 kr. om måneden, afslog kommunen at dække uddannelsesudgifterne med henvisning til, at K selv skønnedes at kunne afholde disse.

Amtsankenævnet pålagde kommunen at yde hjælp til de med uddannelsen forbundne udgifter uden en vurdering af pågældendes økonomiske behov.

Afgørelsen blev anket af kommunen, der ønskede en principiel afgørelse af, om ordene »kan ydes« i bistandslovens § 43 skal forstås som »skal ydes«.

Sagen er behandlet på principielt ankemøde til afklaring af, om der ved indførelse af fast bruttorevalideringsydelse var sket en ændring fra tidligere, således at uddannelsesudgifterne nu skal ydes efter en vurdering af pågældendes økonomiske behov.

AFGØRELSE

Ankestyrelsen fandt ikke, at den nugældende lovtekst eller forarbejderne til denne giver grundlag for at antage, at ydelse af hjælp til de særlige udgifter, der følger af uddannelsen eller handicappet, skal bero på en økonomisk behovsvurdering. Spørgsmålet om, hvorvidt den ansøgte hjælp kan ydes, må således alene bero på en vurdering af det ansøgtes rimelighed og/eller nødvendighed.

Ankestyrelsen tiltrådte på denne baggrund amtsankenævnets afgørelse.

Endelig adm. afgørelse 1991 19212 Historic

Hjælp til særlige udgifter, der følger af uddannelsen eller handicappet, ydes uden økonomisk behovsvurdering.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →