Kontanthjælp - administration - daginstitutionsbetaling (* 2) (* 3)

Kontanthjælp - administration - daginstitutionsbetaling (* 2) (* 3)

SAGSFREMSTILLING

Med virkning fra den 1. maj 1989 blev der indført regler om, at modtagere af kontanthjælp skulle betale for ophold i daginstitution.

I december 1988 besluttede en kommune, at kontanthjælpsmodtagere med mere end 2 måneders restance skulle udrede den løbende betaling af kontanthjælpen. Kommunen modregnede beløbet i den udmålte kontanthjælp.

Amtsankenævnet ændrede kommunens afgørelse med henvisning til bistandslovens § 49, da det ikke skønnedes godtgjort, at de pågældende kontanthjælpsmodtagere var ude af stand til at administrere kontante beløb.

Personerne, der var tale om, var henholdsvis en flygtning, der var overgået til kommunen i efteråret 1988, to enlige mødre, der havde gennemført en pædagoguddannelse med hjælp efter bistandslovens § 42, og endnu en enlig mor, der i nogle år havde fået kontanthjælp efter bistandslovens § 37 eller § 42.

Kommunen ankede afgørelserne med henblik på afklaring af, om bistandslovens § 49 kunne anvendes til at administrere kontanthjælpen til personer, der ikke er i stand til at administrere kontante beløb med den følge, at der oparbejdes en stigende og truende gæld til det offentlige.

Sagerne (foruden j.nr. 21034-90 drejede det sig om 21047-90, 21049-90 og 21052-90) er behandlet på principielt ankemøde.

AFGØRELSE

Ankestyrelsen fandt, at bistandslovens § 49 kunne anvendes til administration af kontanthjælp i forbindelse med udgifter til daginstitutionsbetaling, men at dette kun kunne ske efter en individuel og konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Det er en forudsætning for at bringe bestemmelsen i anvendelse, at der har været ydet forgæves bistand til på anden vis at bringe en kontanthjælpsmodtager til at anvende kontanthjælpen til det formål, hvortil den ydes.

Det kunne ikke anses for godtgjort, at de pågældende kontanthjælpsmodtagere var ude af stand til at administrere kontante beløb.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at kommunen efter det oplyste ikke i øvrigt fandt grundlag for at administrere kontanthjælpen, ligesom kommunen efter det oplyste ikke på anden vis, fx gennem en frivillig aftale, havde søgt at imødegå, at der opstod yderligere restancer med daginstitutionsbetalingen.

Ankestyrelsen tiltrådte således amtsankenævnets afgørelser.

(* 1)Ved lov nr. 404 af 6. juni 1991 er § 49 ændret, således at der fra den 1. august 1991 er lovhjemmel til at tilbageholde den fremtidige månedlige betaling.

Ankestyrelsen har behandlet 4 sager om, hvorvidt en kommune uden samtykke kan anvende udmålt kontanthjælp til betaling af løbende udgift til daginstitution i tilfælde, hvor kontanthjælpsmodtageren var i restance med betalingen.

Ankestyrelsen fandt, at bistandslovens § 49 kunne anvendes til administration af kontanthjælp i forbindelse med udgifter til daginstitutionsbetaling, men at dette kun kunne ske efter en individuel og konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Det er en forudsætning for at bringe bestemmelsen i anvendelse, at der har været ydet forgæves bistand til på anden vis at bringe en kontanthjælpsmodtager til at anvende kontanthjælpen til det formål, hvortil den ydes.

I de foreliggende sager var betingelserne for at bruge bistandslovens § 49 ikke opfyldt. (* 1)