Legislator Case Law & Legislation
W19911919225 DK

Afslag på dagpenge til selvstændig erhvervsdrivende - dokumentationskrav ikke opfyldt (* 1) (* 2)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1991 19192 Historic

Afslag på dagpenge til selvstændig erhvervsdrivende - dokumentationskrav ikke opfyldt (* 1) (* 2)

SAGSFREMSTILLING

Kommunen traf afgørelse om, at den selvstændige erhvervsdrivende ikke havde ret til dagpenge i forbindelse med en sygeperiode fra 22. oktober 1990.

Kommunen har begrundet afgørelsen med, at selvangivelsen for 1989 først er indsendt den 8. oktober 1990, dvs. 4 måneder senere end den generelle frist, at der ikke er bevilget udsættelse, samt at indtægten for 1988 var takseret.

Det er oplyst, at den pågældende har drevet en systue i ca. 2 år, og at hun ikke er sikret frivillige dagpenge som selvstændig erhvervsdrivende.

Den pågældende har i sit klagebrev anført, at virksomhedens regnskab forestås af en registreret revisor, og at hun ikke har indflydelse på, hvornår selvangivelsen bliver indsendt.

Hun har endvidere oplyst, at hun ikke kan forventes raskmeldt foreløbig på grund af en ryglidelse, og at hun eventuelt skal i gang med en revalidering.

Til brug ved sagens behandling har Dagpengeudvalget fra ligningsmyndigheden fået indsendt kopi af selvangivelsen for 1989, som udviser et overskud af virksomheden på 44.197 kr., og dette er godkendt af skattevæsenet den 30. januar 1991.

AFGØRELSE

Dagpengeudvalget har på sit møde den 5. april 1991 truffet den afgørelse, at den selvstændige erhvervsdrivende ikke har ret til dagpenge i forbindelse med sygeperioden fra den 22. oktober 1990, idet der ikke forelå dokumentation for indtægt ved den selvstændige virksomhed, og den pågældende ikke havde tegnet en frivillig sikring, jf. dagpengelovens § 10, stk. 1, sammenholdt med § 20.

Det bemærkes, at der som dokumentation for arbejdsfortjenesten anvendes skattevæsenets årsopgørelse for det seneste regnskabsår på grundlag af indgivet selvangivelse. Hvis der er bevilget udsættelse med indsendelse af selvangivelsen, anvendes årsopgørelsen for det senest forudgående regnskabsår, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 153 af 5. marts 1990, § 36, stk. 3.

Det tilføjes, at en selvstændig erhvervsdrivende selv bærer risikoen for, at dokumentationen foreligger.

Dagpengeudvalget tiltræder således kommunens afgørelse.

Endelig adm. afgørelse 1991 19192 Historic

Afslag på dagpenge til en selvstændig erhvervsdrivende, der ikke havde tegnet forsikring efter dagpengelovens § 20, og som har indgivet selvangivelse for 1989 kort før sygemeldingen, men 4 måneder for sent uden anmodning om udsættelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →