Afslag på refusion til privat arbejdsgiver (* 1) (* 2)
Statutory Text (2 Articles)
Afslag på refusion til privat arbejdsgiver (* 1) (* 2)
SAGSFREMSTILLING
Kommunen traf afgørelse om, at der ikke var ret til refusion i udbetalt løn efter de første to ugers fravær under en sygeperiode fra den 14. maj 1990, da lønmodtageren samtidig var ansat hos offentlig arbejdsgiver, som udbetalte løn under sygdom med et beløb, som oversteg det maksimale ugentlige dagpengebeløb på 2.397,- kr. (fra 2. juli 1990 2.457,- kr.).
Kommunen har siden i brev af 3. oktober 1990 meddelt den private arbejdsgiver, at der, hvis denne fortsat udbetaler løn under fraværet, kan udbetales refusion fra den 1. oktober 1990, idet pågældende efter dette tidspunkt ikke længere var ansat hos den offentlige arbejdsgiver.
Den private arbejdsgiver har i sin klage anført, at man er klar over, at den samlede refusion ikke kan overstige det gældende dagpengemaksimum pr. uge, men mener sig »...iflg. dagpengelovens § 26, stk. 2 berettiget til som en anden arbejdsgiver at indgå med et refusionskrav svarende til lønmodtagerens beskæftigelse hos os, i overensstemmelse med hidtil anvendt praksis.«
AFGØRELSE
Dagpengeudvalget har på sit møde den 22. marts 1991 truffet den afgørelse, at arbejdsgiveren ikke har krav på refusion fra kommunen for den del af fraværet, som ligger før den 1. oktober 1990, idet den udbetalte løn fra offentlig arbejdsgiver overstiger det højeste dagpengebeløb, der kan udbetales efter de første 2 ugers fravær, jf. dagpengelovens § 9, stk. 4 og § 26, stk. 1.
Dagpengeudvalget tiltræder således kommunens afgørelse.
Afslag på arbejdsgiverrefusion til privat arbejdsgiver, idet udbetalt løn under sygdom fra offentlig arbejdsgiver oversteg det maksimale dagpengebeløb.